Saame 18
1 Ki he Takimuʻa ko e Saame ʻa Tevita, ko e tamaioʻeiki ʻa Sihova, ʻaia naʻe lea ʻaki kia Sihova ʻae ngaahi lea ʻoe hiva ni, ʻi he ʻaho ko ia naʻe fakamoʻui ia ʻe Sihova mei he nima ʻo hono ngaahi fili kotoa pē, pea mei he nima ʻo Saula: ʻo pehē, Te u ʻofa kiate koe, ʻE Sihova, ko ʻeku mālohi.
Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
2 Ko hoku makatuʻu ʻa Sihova, mo ʻeku kolo, mo hoku fakamoʻui; ko hoku ʻOtua, ko hoku mālohi, ʻaia te u falala ki ai; ko hoku fakaū, mo e mālohi ʻo ʻeku moʻui, mo hoku hūfanga māʻolunga.
Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
3 Te u ui kia Sihova, ʻaia ʻoku ngali mo ia ʻae fakafetaʻi: ko ia te u moʻui ai mei hoku ngaahi fili.
HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
4 Naʻe kāpui au ʻe he ngaahi mamahi ʻoe mate. pea naʻe fakamanavahēʻi au ʻe he lōmaki mai ʻoe kau tangata angakovi.
Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 Naʻe kāpui au ʻe he ngaahi mamahi ʻo hētesi: naʻe talia au ʻe he ngaahi tauhele ʻoe mate. (Sheol h7585)
Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig, (Sheol h7585)
6 ʻI heʻeku mamahi naʻaku ui kia Sihova, mo tangi ki hoku ʻOtua: pea ne ongoʻi hoku leʻo mei hono faletapu, pea naʻe aʻu atu ʻeku tangi ki hono ʻao, ʻio, ki hono fofonga.
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
7 Naʻe ngalulu ai ʻa māmani ʻo tetetete; naʻe ngaue mo lulululu foki ʻae tuʻunga ʻoe ngaahi moʻunga, koeʻuhi ko ʻene houhau.
i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
8 Naʻe ʻalu hake ʻae kohu ʻi hono houhau, pea naʻe keina ʻe he afi mei hono ngutu: naʻe tutuʻaki ia ʻae fefie.
Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Naʻa ne ofeʻi hifo foki ʻae ngaahi langi, ʻo hāʻele hifo: pea naʻe ʻi hono lalo vaʻe ʻae poʻuli.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Naʻe heka ia ki he selupi, pea hāʻele ia: ʻio, naʻe hāʻele ia ʻi he ngaahi kapakau ʻoe matangi.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Naʻa ne ngaohi ʻae poʻuli ko hono fakalilolilo: ko hono ʻafioʻanga naʻe kāpui ia ʻe he vai fakapoʻuli mo e ngaahi ʻao matolu ʻoe langi.
baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
12 ʻI he ulo mei hono ʻao naʻe mole atu ai ʻa ʻene ngaahi ʻao matolu, ʻae ʻuha maka mo e ngaahi malalaʻi afi.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Naʻe mana foki ʻe Sihova ʻi he ngaahi langi, pea fakahā hono leʻo ʻe he Fungani Māʻolunga; ko e ʻuha maka mo e ngaahi malalaʻi afi.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
14 ʻIo, naʻa ne fana atu ʻene ngaahi ngahau, pea veteki ʻakinautolu; pea ne fana ʻaki ʻae ngaahi ʻuhila, ʻo veuveuki ʻakinautolu.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
15 Naʻe toki hā ai ʻae ngaahi tafeʻanga ʻoe vai, pea fakahā ai ʻae ngaahi tuʻunga ʻo māmani ʻi ho houhau, ʻE Sihova, ʻi he matangi ʻoe mānava ʻo ho houhau.
Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
16 Naʻa ne fekau mei ʻolunga, naʻa ne toʻo au, naʻa ne toʻo hake au mei he ngaahi vai lahi.
Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
17 Naʻa ne fakahaofi au mei hoku fili
Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Naʻa nau fakatangaʻi au ʻi he ʻaho ʻo ʻeku tuʻutāmaki: ka ko hoku tokoni ʻa Sihova.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Naʻa ne ʻomi au ki he potu ʻataʻatā lahi; naʻa ne fakahaofi au, ko e meʻa ʻi heʻene fiemālie ʻiate au.
Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
20 Naʻe totongi ʻe Sihova kiate au ʻo fakatatau ki heʻeku māʻoniʻoni; ʻo fakatatau ki he maʻa ʻa hoku nima kuo ne totongi kiate au.
Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 He naʻaku tauhi ʻae ngaahi hala ʻo Sihova, pea naʻe ʻikai te u ʻalu ʻi he angakovi mei hoku ʻOtua.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 He naʻe ʻi hoku ʻao ʻa ʻene ngaahi fakamaau kotoa pē, pea naʻe ʻikai te u liʻaki ʻene ngaahi fekau ʻiate au.
thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Pea naʻaku angatonu foki ʻi hono ʻao, pea ne u taʻofi au mei heʻeku hia.
hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
24 Ko ia kuo totongi ai au ʻe Sihova ʻo fakatatau ki heʻeku māʻoniʻoni, pea fakatatau ki he maʻa ʻa hoku nima ʻi hono ʻao.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 ʻI he kakai loto ʻofa te ke fakahā koe ko e ʻaloʻofa; ki he tangata angatonu te ke fakahā koe ko e angatonu;
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
26 Ki he māʻoniʻoni te ke fakahā koe ʻae māʻoniʻoni; pea ki he tangata angatuʻu temo fekuki mo ia.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 He ko koe te ke fakamoʻui ʻae kakai mamahi: ka te ke ʻohifo ki lalo ʻae mata fielahi.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Pea te ke tutu ʻeku maama: ʻo huluʻaki ʻeku fakapoʻuli ʻe Sihova ko hoku ʻOtua.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 He ko e meʻa ʻiate koe naʻaku halaua ʻae tau ʻo hao; pea ʻi hoku ʻOtua ne u puna kituʻa ʻi he ʻā maka.
Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
30 Pea ko e ʻOtua, ʻoku haohaoa hono hala: ʻoku ʻahiʻahiʻi ʻae folofola ʻa Sihova: ko e fakaū ia kiate kinautolu kotoa pē ʻoku falala kiate ia.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 He ko hai ʻoku ʻOtua ka ko Sihova pē? Pe ko hai ʻae makatuʻu ka ko hotau ʻOtua pē?
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Ko e ʻOtua ia ʻoku ne nonoʻo ʻaki au ʻae mālohi, ʻo fakahaohaoa hoku ʻaluʻanga.
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 ʻOku ne ngaohi hoku vaʻe ke hangē ko e vaʻe ʻoe hainiti, ʻo ne fokotuʻu au ki hoku ngaahi potu māʻolunga.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 ʻOku ne akonakiʻi hoku nima ke tau, ko ia ʻoku fesiʻi ai ʻe hoku nima ʻae kaufana ukamea.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
35 Pea kuo ke foaki foki kiate au ʻae fakaū ʻo hoʻo fakamoʻui: pea kuo poupou hake au ʻe ho nima toʻomataʻu, pea ʻi hoʻo angamalū kuo ke hakeakiʻi au.
oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
36 Kuo ke fakaʻataʻatā hoku ʻaluʻanga ʻi lalo ʻiate au, ko ia naʻe ʻikai hekea ai hoku vaʻe.
Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Naʻaku tuli hoku ngaahi fili ʻo maʻu ʻakinautolu: pea naʻe ʻikai te u toe foki kaeʻoua ke ʻauha ʻakinautolu.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Kuo nau makafokafo ʻiate au, ko ia naʻe ʻikai ai tenau faʻa tuʻu hake: kuo nau tō ki hoku lalo vaʻe.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 He naʻa ke nonoʻo ʻaki au ʻae mālohi ki he tau: kuo ke fakavaivai ki lalo ʻiate au ʻakinautolu naʻe tuʻu hake kiate au.
slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
40 Pea kuo ke foaki foki kiate au ʻae kia ʻo hoku ngaahi fili; koeʻuhi ke u fakaʻauha ʻakinautolu ʻoku fehiʻa kiate au.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Naʻa nau tangi, ka naʻe ʻikai ha taha ke fakamoʻui: ʻio, kia Sihova, ka naʻe ʻikai te ne talia ʻakinautolu.
du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
42 Pea ne u toki tali ʻakinautolu ʻo momosi ʻo hangē ko e efu ʻoku vilingia ʻi he matangi: naʻaku lī ʻakinautolu kituʻa ʻo hangē ko e pelepela ʻi he ngaahi hala.
De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Kuo ke fakamoʻui au mei he ngaahi fekeʻikeʻi ʻoe kakai; pea kuo ke ngaohi au ko e ʻulu ki he hiteni: ko e kakai naʻe ʻikai te u ʻiloʻi te nau tauhi au.
Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
44 ʻOka nau ka fanongo kiate au, te nau talangofua leva kiate au: ko e kau muli te nau fakavaivai ʻakinautolu kiate au.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 ʻE fakaʻaʻau ʻo ʻosi ʻae ngaahi muli, pea te nau manavahē mei honau ngaahi potu lilo.
hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
46 ʻOku moʻui ʻa Sihova; pea fakafetaʻi ki hoku makatuʻu; pea tuku ke hakeakiʻi ʻae ʻOtua ʻo ʻeku moʻui.
Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
47 Ko e ʻOtua ia ʻoku langomia au, ʻo ne fakavaivai ʻae kakai kiate au.
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 ʻOku ne fakamoʻui au mei hoku ngaahi fili: ʻio, ʻoku ke hiki au ke u māʻolunga ʻiate kinautolu ʻoku angatuʻu kiate au: kuo ke fakamoʻui au mei he tangata angamālohi.
den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
49 Ko ia te u fakafetaʻi ai kiate koe, ʻE Sihova, ʻi he ʻao ʻoe hiteni, pea te u hivaʻaki ʻae fakafetaʻi ki ho huafa.
og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 ʻOku ne tuku ʻae fakamoʻui lahi ki heʻene tuʻi; ʻo ne fakahā ʻae ʻaloʻofa kiate ia kuo ne pani ʻaki ʻae lolo, kia Tevita, mo hono hako ʻo taʻengata.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
