Saame 147
1 Mou fakamālō kia Sihova: he ʻoku lelei ke hiva fakamālō ki hotau ʻOtua; he ʻoku mālie ia; pea ʻoku ngali ʻae fakamālō.
Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
2 ʻOku langa hake ʻe Sihova ʻa Selūsalema: ʻoku ne tānaki fakataha ʻae kau ʻIsileli naʻe fakahēʻi
Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
3 ʻOku ne fakamoʻui ʻakinautolu ʻoku loto mafesi, ʻo ne nonoʻo honau ngaahi lavea.
Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
4 ʻOku ne tala hono lau ʻoe ngaahi fetuʻu; ʻoku ne ui ʻakinautolu kotoa pē ʻi honau ngaahi hingoa.
Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
5 Ko hotau ʻEiki ʻoku lahi ia, pea lahi hono mālohi: ko ʻene ʻilo ʻoku taʻengata.
Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
6 ʻOku hiki hake ʻe Sihova ʻae angamalū: ʻoku lī ʻe ia ʻae angahala ki he kelekele.
Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
7 Hiva kia Sihova ʻaki ʻae fakafetaʻi; hiva fakamālō ʻi he haʻape ki hotau ʻOtua:
Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
8 ʻAia ʻoku ne ʻufiʻufi ʻaki ʻae langi ʻae ngaahi ʻao, ʻoku ne teuteu ʻae ʻuha ki he kelekele, mo ne fakatupu ʻae mohuku ʻi he ngaahi moʻunga.
ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
9 ʻOku ne foaki ki he manu ʻene meʻakai, pea ki he fanga leveni iiki ʻaia ʻoku tangi.
ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
10 ʻOku ʻikai fiefia ia ʻi he mālohi ʻoe hoosi: ʻoku ʻikai fiefia ia ʻi he kau vaʻe ʻoe tangata.
Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
11 ʻOku fiefia ʻa Sihova ʻiate kinautolu ʻoku nau manavahē kiate ia, ʻiate kinautolu ʻoku nau ʻamanaki ki heʻene ʻaloʻofa.
Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
12 Fakamālō kia Sihova, ʻE Selūsalema; fakamālō ki ho ʻOtua, ʻE Saione.
O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
13 He kuo ne fakamālohi ʻae ngaahi songo ʻo ho ngaahi matapā; kuo ne tāpuakiʻi hoʻo fānau ʻi loto ʻiate koe.
Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
14 ʻOku fakatupu ʻe ia ʻae melino ʻi ho ngaahi potu, pea ʻoku ne fakamahu ʻaki koe ʻae uite ʻoku fungani lelei.
Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
15 ʻOku ne tuku atu ʻene fekau ki māmani: ʻoku vave ʻaupito ʻae lele atu ʻo ʻene folofola,
Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
16 ʻOku ne foaki ʻae ʻuha hinehina ʻo hangē ko e fulufuluʻi sipi: ʻoku ne tūtuuʻi ʻae hahau kuo fefeka ʻo hangē ko e efuefu.
Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
17 ʻOku ne laku atu ʻae ʻuha maka ʻo hangē ko e ngaahi momoʻi meʻa siʻi: ko hai ʻe faʻa kātaki hono momoko?
Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
18 ʻOku ne fekau atu ʻene folofola, pea ʻoku vai ai ia: ʻoku ne pule ke angi ʻene matangi, pea ʻoku tafe atu ʻae ngaahi vai.
Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
19 ʻOku ne fakahā ʻene folofola kia Sēkope, ʻa ʻene ngaahi tuʻutuʻuni mo ʻene ngaahi fakamaau ki ʻIsileli.
Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
20 Naʻe ʻikai te ne fai pehē ki ha puleʻanga ʻe taha: pea ko ʻene ngaahi fakamaau, naʻe ʻikai tenau ʻilo ki ai. Mou fakamālō kia Sihova.
Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
