Saame 143
1 Ko e Saame ʻa Tevita. ʻE Sihova, fanongo ki heʻeku lotu, fakafanongo ki heʻeku ngaahi lotu tāumaʻu: pea ʻi hoʻo moʻoni mo hoʻo māʻoniʻoni, ke ke talia au.
Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine ydmyge Begæringer, bønhør mig i din Trofasthed, i din Retfærdighed,
2 Pea ʻoua naʻa ke fakamaauʻi hoʻo tamaioʻeiki: koeʻuhi ʻe ʻikai tonuhia ʻi ho ʻao ha tangata moʻui ʻe tokotaha.
og gaa ikke i Rette med din Tjener; thi ingen, som lever, er retfærdig for dig.
3 He kuo fakatanga hoku laumālie ʻe he fili; kuo ne taaʻi hifo ʻeku moʻui ki he kelekele; kuo ne pule ke u nofo ʻi he poʻuli, ʻo hangē ko kinautolu kuo fuoloa ʻenau mate.
Thi Fjenden har forfulgt min Sjæl, han har knust mit Liv til Jorden, han har gjort, at jeg maa sidde i Mørket ligesom de, der ere døde i al Evighed.
4 Ko ia kuo taʻomia ai ʻa hoku laumālie; kuo lala hoku loto ʻiate au.
Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forfærdet inden i mig.
5 ʻOku ou manatu ki he ngaahi ʻaho ʻi muʻa; ʻoku ou fakalaulauloto ki hoʻo ngāue kotoa pē; ʻoku ou fifili ki he ngāue ʻa ho nima.
Jeg kommer de Dage fra fordum i Hu, jeg grunder paa alt dit Værk, jeg betænker dine Hænders Gerning.
6 ʻOku ou mafao atu hoku nima kiate koe: ʻoku holi ʻa hoku laumālie kiate koe, ʻo hangē ko e fonua fieinua. (Sila)
Jeg har udbredt mine Hænder til dig, lig et udtørret Land længes min Sjæl efter dig. (Sela)
7 ʻE Sihova, ʻafio vave kiate au: kuo vaivai ʻa hoku laumālie: ʻoua naʻa fufū ho fofonga ʻiate au, telia naʻaku tatau mo kinautolu ʻoku nau ʻalu hifo ki he luo.
Skynd dig, bønhør mig, Herre! min Aand forgaar, skjul ikke dit Ansigt for mig, saa jeg bliver dem lig, der fare ned i Hulen.
8 Ke ke fakatokangaʻi au ke u fanongo ki hoʻo ʻaloʻofa ʻi he pongipongi; he ʻoku ou falala kiate koe: fakaʻilo mai kiate au ʻae hala ʻaia ʻoku totonu ke u ʻalu ai; he ʻoku ou hiki hake hoku laumālie kiate koe.
Lad mig aarle høre din Miskundhed; thi jeg har forladt mig paa dig; kundgør mig den Vej, som jeg skal gaa paa; thi jeg har opløftet min Sjæl til dig.
9 Fakamoʻui au, ʻE Sihova, mei hoku ngaahi fili: ʻoku ou hola kiate koe ke fakafufū au,
Fri mig fra mine Fjender, Herre! hos dig har jeg søgt Skjul.
10 Akonakiʻi au ke u fai ki ho finangalo; he ko koe ko hoku ʻOtua; tuku ke tataki au ʻe ho Laumālie lelei, ki he fonua ʻoe angatonu.
Lær mig at gøre din Villie; thi du er min Gud; din Aand er god, lad den føre mig paa det jævne Land!
11 ʻE Sihova, fakamoʻui au koeʻuhi ko ho huafa: koeʻuhi ko hoʻo māʻoniʻoni ke ke ʻomi hoku laumālie mei he mamahi.
For dit Navns Skyld, Herre! vil du holde mig i Live; for din Retfærdigheds Skyld vil du udføre min Sjæl af Trængsel.
12 Pea ʻi hoʻo ʻaloʻofa ke ke motuhi hoku ngaahi fili, mo fakaʻauha ʻakinautolu ʻoku nau fakamamahi ki hoku laumālie: he ko hoʻo tamaioʻeiki au.
For din Miskundheds Skyld vil du udslette mine Fjender og fordærve alle dem, som trænge min Sjæl; thi jeg er din Tjener.
