Saame 127

1 Ko e Hiva ʻae ʻalu hake maʻa Solomone. Kapau ʻe ʻikai langa ʻe Sihova ʻae fale, ʻoku taʻeʻaonga ʻae ngāue ʻanautolu ʻoku nau langa ia: kapau ʻe ʻikai tauhi ʻe Sihova ʻae kolo, ʻoku taʻeʻaonga ʻae ʻā ʻae tangata leʻo.

Sang til Festrejserne. Af Salomo. Dersom HERREN ikke bygger Huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, vaager Vægteren forgæves.

2 ‌ʻOku taʻeʻaonga hoʻomou tuʻu hake hengihengi pē, mo nofo pē ʻo fuoloa ʻi he pō, ke kai ʻae mā ʻoe mamahi: he ʻoku ne foaki ʻae mohe ki heʻene pele.

Det er forgæves, I staar aarle op og gaar sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.

3 Vakai, ko e fānau ko e tofiʻa meia Sihova: pea ko e fua ʻoe manāva ko ʻene totongi.

Se, Sønner er HERRENS Gave, Livsens Frugt er en Løn.

4 Hangē ko e ngaahi ngahau ʻi he nima ʻoe tangata mālohi; ʻoku pehē ʻae fānau ʻae talavou.

Som Pile i Krigerens Haand er Sønner, man faar i sin Ungdom.

5 ‌ʻOku monūʻia ʻae tangata ʻaia ʻoku fonu ʻene hōfangahau ʻiate kinautolu: ʻe ʻikai tenau mā, ka tenau lea ki he ngaahi fili ʻi he matapā.

Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, naar han taler med Fjender i Porten.