Saame 118
1 Mou ʻatu ʻae fakafetaʻi kia Sihova he ʻoku angalelei ia: koeʻuhi ʻoku tolonga ʻo taʻengata ʻa ʻene ʻaloʻofa.
Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed er evindelig.
2 Ke lea ni ʻe ʻIsileli, “ʻOku tolonga ʻo taʻengata ʻa ʻene ʻaloʻofa.”
Israel sige: Hans Miskundhed er evindelig.
3 Ke lea ni ʻae fale ʻo ʻElone, “ʻOku tolonga ʻo taʻengata ʻa ʻene ʻaloʻofa.”
De af Arons Hus sige: Hans Miskundhed er evindelig.
4 Tuku ke lea ni ʻakinautolu ʻoku nau manavahē kia Sihova, ʻoku tolonga ʻo taʻengata ʻa ʻene ʻaloʻofa.
De, som frygte Herren, sige: Hans Miskundhed er evindelig.
5 Naʻaku ui kia Sihova ʻi he mamahi: pea naʻe talia au ʻe Sihova, mo ne tuku au ki he potu ʻataʻatā.
I Trængselen kaldte jeg paa Herren; Herren bønhørte mig i det fri.
6 ʻOku kau maʻaku ʻa Sihova; ʻe ʻikai te u manavahē ko e hā ʻe faʻa fai ʻe he tangata kiate au.
Herren er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig?
7 ʻOku fai maʻaku ʻa Sihova mo kinautolu ʻoku nau tokoni au: ko ia te u mamata ai kiate kinautolu ʻoku nau fehiʻa kiate au.
Herren er med mig, han er min Hjælper; og jeg skal se min Glæde paa mine Avindsmænd.
8 ʻOku lelei lahi ʻae falala kia Sihova ʻi he falala ki he tangata.
Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker.
9 ʻOku lelei lahi ʻae falala kia Sihova ʻi he falala ki he ngaahi ʻeiki.
Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Fyrster.
10 Naʻe kāpui au ʻe he ngaahi puleʻanga kotoa pē: ka ʻi he huafa ʻo Sihova te u fakaʻauha ʻakinautolu.
Alle Hedninger have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
11 Naʻa nau takatakai au; ʻio, naʻa nau kāpui au: ka ʻi he huafa ʻo Sihova te u fakaʻauha ʻakinautolu.
De have omringet mig, ja, de have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
12 Naʻa nau kāpui au ʻo hangē ko e fanga pi; kuo tāmateʻi ʻakinautolu ʻo hangē ko e afi ʻi he ʻakau talatala: he te u fakaʻauha ʻakinautolu ʻi he huafa ʻo Sihova.
De have omringet mig som Bier, de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
13 Kuo ke tekeʻi mālohi au koeʻuhi ke u hinga ai: ka naʻe tokoni au ʻe Sihova
Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde; men Herren hjalp mig.
14 Ko hoku mālohi ʻa Sihova mo ʻeku hiva, pea kuo hoko ia ko hoku fakamoʻui.
Herren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.
15 Ko e lea ʻoe fiefia mo e fakamoʻui ʻoku ʻi he ngaahi fale fehikitaki ʻoe angatonu: ʻoku fai mālohi ʻae nima toʻomataʻu ʻo Sihova.
Fryds og Frelses Røst er i de retfærdiges Telte; Herrens højre Haand skaber Kraft.
16 Kuo hiki hake ʻae nima toʻomataʻu ʻo Sihova: ʻoku fai mālohi ʻae nima toʻomataʻu ʻo Sihova.
Herrens højre Haand er ophøjet, Herrens højre Haand skaber Kraft.
17 ʻE ʻikai te u mate, kae moʻui, ʻo fakahā ʻae ngaahi ngāue ʻa Sihova.
Jeg skal ikke dø, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gerninger.
18 Kuo tautea fakamamahiʻi au ʻe Sihova: ka ʻoku teʻeki ai te ne tukuange au ki he mate.
Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke hen i Døden.
19 Toʻo kiate au ʻae ngaahi matapā ʻoe māʻoniʻoni: te u hū ai, pea u fakamālō kia Sihova:
Lader Retfærdigheds Porte op for mig, jeg vil gaa ind ad dem, jeg vil takke Herren.
20 Ko e matapā eni ʻo Sihova, ʻaia ʻe hū ai ʻae angatonu.
Denne er Herrens Port, de retfærdige skulle gaa ind ad den.
21 Te u fakamālō kiate koe: he kuo ke ongoʻi au, pea kuo ke hoko ko hoku fakamoʻui.
Jeg vil takke dig; thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.
22 Ko e maka naʻe liʻaki ʻe he kau tufunga kuo hoko ia ko e fungani maka ʻoe tuliki.
Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, er bleven til en Hovedhjørnesten.
23 Ko e ngāue eni ʻa Sihova; pea ko e meʻa fakaofo ʻi hotau ʻao.
Af Herren er dette sket, det er underligt for vore Øjne.
24 Ko e ʻaho eni kuo ngaohi ʻe Sihova; te tau fiefia pea nekeneka ai.
Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den!
25 ʻE Sihova, ʻoku ou kole kiate koe, ke ke fakamoʻui ni: ʻE Sihova, ʻoku ou kole kiate koe, ke ke tuku mai ni ʻae monūʻia.
Kære Herre! frels dog; kære Herre! lad det dog lykkes.
26 Ke monūʻia ia ʻoku haʻu ʻi he huafa ʻo Sihova: kuo mau tāpuekina ʻakimoutolu mei he fale ʻo Sihova.
Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn; vi velsigne eder fra Herrens Hus.
27 Ko e ʻOtua ko Sihova ia, ʻaia kuo ne fakahā ʻae maama kiate kitautolu: mou nonoʻo ʻae feilaulau ʻaki ʻae ngaahi afo ki he ngaahi nifo, ʻoe feilaulauʻanga.
Herren er Gud, og han lod lyse for os; binder Højtidsofferet med Reb, indtil det bringes til Alterets Horn.
28 Ko koe ko hoku ʻOtua, pea te u fakamālō kiate koe: ko koe ko hoku ʻOtua, te u fakahikihikiʻi koe.
Du er min Gud, og jeg vil takke dig; min Gud, jeg vil ophøje dig.
29 Mou ʻatu ʻae fakafetaʻi kia Sihova he ʻoku angalelei ia: koeʻuhi ʻoku tolonga ʻo taʻengata ʻa ʻene ʻaloʻofa.
Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig.
