< Saame 115 >

1 ‌ʻOua naʻa tuku kiate kimautolu, ʻE Sihova, ʻoua naʻa tuku kiate kimautolu, ka ki ho huafa ʻae ongoongolelei, koeʻuhi ko hoʻo ʻaloʻofa, pea mo hoʻo moʻoni.
Ikke os, o HERRE, ikke os, men dit Navn, det give du Ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld!
2 Ko e hā ʻe pehē ai ʻe he hiteni, “Ko e fē honau ʻOtua?”
Hvi skal Folkene sige: »Hvor er dog deres Gud?«
3 Ka ko hotau ʻOtua ʻoku ʻi he ngaahi langi: kuo ne fai ʻaia kuo ne finangalo ki ai.
Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!
4 Ko honau ngaahi tamapua ko e siliva mo e koula, ko e ngāue ʻae nima ʻoe tangata.
Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;
5 ‌ʻOku ai honau ngutu, ka ʻoku ʻikai tenau lea: ʻoku nau maʻu ʻae mata, ka ʻoku ʻikai tenau mamata:
de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;
6 ‌ʻOku nau telinga, ka ʻoku ʻikai tenau ongoʻi: ʻoku ai honau ihu, ka ʻoku ʻikai tenau nanamu:
de har Ører, men hører ikke, Næse, men lugter dog ej;
7 ‌ʻOku nau maʻu ʻae nima, ka ʻoku ʻikai tenau ala ki ha meʻa: ʻoku ai honau vaʻe, ka ʻoku ʻikai tenau ʻaʻeva: pea ʻoku ʻikai tenau lea ʻaki honau kia.
de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men gaar dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd.
8 Ko kinautolu ʻoku ngaohi ʻakinautolu ʻoku nau tatau mo kinautolu: pea ʻoku pehē pe ʻakinautolu kotoa pē ʻoku falala ki ai.
Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler paa dem!
9 ‌ʻE ʻIsileli, ke ke falala kia Sihova ko honau tokoni ia mo honau fakaū.
Israel stoler paa HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
10 ‌ʻE fale ʻo ʻElone, ke ke falala kia Sihova: ko honau tokoni ia mo honau fakaū.
Arons Hus stoler paa HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
11 ‌ʻAkimoutolu ʻoku manavahē kia Sihova, mou falala kia Sihova: ko honau tokoni ia mo honau fakaū.
de, som frygter HERREN, stoler paa ham, han er deres Hjælp og Skjold.
12 Kuo manatuʻi ʻe Sihova ʻakitautolu: te ne tāpuaki ʻakitautolu; te ne tāpuaki ʻae fale ʻo ʻIsileli; te ne tāpuaki ʻae fale ʻo ʻElone.
HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus,
13 Te ne tāpuaki ʻakinautolu ʻoku nau manavahē kia Sihova, ʻae iiki mo e lalahi.
velsigner dem, der frygter HERREN, og det baade smaa og store.
14 ‌ʻE fakatokolahi ʻakimoutolu ʻe Sihova, pea te mou tupu pe, ʻakimoutolu mo hoʻomou fānau.
HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn;
15 ‌ʻOku mou monūʻia ʻia Sihova, ʻaia naʻa ne ngaohi ʻae langi mo māmani.
velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.
16 ‌ʻOku ʻo Sihova ʻae langi, ʻio, ko e ngaahi langi: pea kuo ne foaki ʻa māmani ki he fānau ʻae tangata.
Himlen er HERRENS Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn.
17 ‌ʻOku ʻikai fakamālō kia Sihova ʻae mate, pe ha taha ʻoku ʻalu hifo ki he fakalongo pē.
De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse.
18 Ka te tau fakafetaʻi kia Sihova mei he ʻaho ni ʻo taʻengata. Mou fakamālō kia Sihova.
Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!

< Saame 115 >