Saame 10
1 Ko e hā ʻoku ke fakamamaʻo ai, ʻE Sihova? Ko e hā ʻoku ke fakafufū ai koe ʻi he ngaahi ʻaho ʻoe mamahi?
Herre! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødens Tider?
2 ʻI he fielahi ʻae angakovi ʻoku ne fakatangaʻi ʻae masiva: tuku ke moʻua ʻakinautolu ʻi he ngaahi filioʻi ʻaia kuo nau fakakaukau ki ai.
Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte.
3 He ʻoku polepole ʻae angahala ʻi he holi ʻa hono loto, ʻo ne fakamālō ki he manumanu ʻaia ʻoku fehiʻa ki ai ʻa Sihova.
Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.
4 Ko e angahala, ʻi he fielahi ʻa hono mata, ʻe ʻikai te ne kumi [ki he ʻOtua]: ʻoku ʻikai kau ki he ʻOtua ʻene ngaahi mahalo kotoa pē.
Den ugudelige sætter Næsen højt og siger: Der er ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker.
5 ʻOku fakamamahi maʻuaipē hono ngaahi ʻaluʻanga; ʻoku māʻolunga lahi hake hoʻo ngaahi fakamaau ʻo ʻulia ʻiate ia: pea ʻoku ne ifi atu ki hono ngaahi fili kotoa pē.
Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender.
6 Kuo pehē ʻe ia ʻi hono loto, “ʻE ʻikai te u ngaue: koeʻuhi ʻe ʻikai te u ʻi he mamahi mei he toʻutangata ki he toʻutangata.”
Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke.
7 ʻOku fonu hono ngutu ʻi he kape, mo e kākā, mo e loi: ʻoku ʻi hono lalo ʻelelo ʻae pauʻu, mo e kovi.
Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab.
8 ʻOku nofo ia ʻi he ngaahi toitoiʻanga ʻoe ngaahi potu kakai: ʻoku fakapoongi ʻe ia ʻae māʻoniʻoni ʻi he ngaahi potu fakalilolilo: ʻoku siosio pau hono mata ʻi he fufū ki he masiva.
Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage.
9 ʻOku tokoto tatali pe ia ʻi he potu lilo, ʻo hangē ko e laione ʻi hono ʻana: ʻoku tali tokoto ia ke ne pō ʻae masiva: ʻoku ne pō ʻae masiva, ʻi heʻene fakatauveleʻi ia ki heʻene hele.
Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer paa at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn.
10 ʻOku ne tulolo ʻo fakavaivai ia, koeʻuhi ke hinga ai ʻae masiva ʻi heʻene mālohi.
Knuste synke disse hen, og for hans vældige falde de svage.
11 Naʻe pehē ʻe ia ʻi hono loto, “Kuo ngalo ʻi he ʻOtua: ʻoku fufū ʻe ia hono fofonga ʻe ʻikai ʻaupito te ne mamata ki ai.”
Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.
12 Tuʻu hake, ʻE Sihova; ʻE ʻOtua, hiki hake ho nima: ʻoua naʻa fakangalongaloʻi ʻae angavaivai.
Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!
13 Ko e hā ʻoku manuki ai ʻe he angakovi ki he ʻOtua? Naʻe pehē ʻe ia ʻi hono loto, “ʻE ʻikai te ke ʻeke ki ai.”
Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.
14 Kuo ke ʻafioʻi ia; he ʻoku ke ʻafioʻi ʻae pauʻu mo e fakafāsifasi, ke totongi ia ʻaki ho nima: ʻoku tuku ia kiate koe ʻe he masiva; ko koe ko e tokoni ʻoe tamai mate.
Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.
15 Fesiʻi ʻe koe ʻae nima ʻoe tangata angahala mo angakovi: kumi ʻene ngaahi kovi kotoa pē ke ʻoua ke ʻosi.
Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere.
16 Ko e Tuʻi ʻa Sihova, ʻo taʻengata pea taʻengata: kuo ʻauha ʻae hiteni mei hono fonua.
Herren er Konge evindelig, og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.
17 ʻE Sihova, kuo ke ongoʻi ʻae holi ʻae angavaivai: pea te ke teuʻi honau loto, te ke ʻange ho fofonga ke ʻafioʻi:
Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa
18 Ke fakamaau ʻae ngaahi tamai mate mo e kakai kuo taʻomia, koeʻuhi ke ʻoua naʻa toe fakailifiaʻi ʻe he tangata ʻoe fonua.
for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.
