Lea Fakatātā 6
1 ʻE hoku foha, kapau kuo ke hoko ko e fetongi ki ho kāinga, kapau kuo ke fekuku nima mo ha muli,
Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Haandslag,
2 Tā kuo tauheleʻi koe ʻaki ʻae ngaahi lea mei ho ngutu, kuo ke fihia koe ʻi he ngaahi lea ʻa ho ngutu.
er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
3 ʻE hoku foha, ke ke fai eni, koeʻuhi ke ke hao ʻoka ke ka tō ki he nima ʻo ho kāinga: ʻalu koe, ʻo fakavaivai koe, koeʻuhi ke ke lavaʻi ai ho kāinga.
gør saa dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Haand: Gaa hen uden Tøven, træng ind paa din Næste;
4 ʻOua naʻa tuku ke mohe ho mata, pe tuku ke tulemohe ho laumata.
und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlaag Hvile,
5 Fakamoʻui koe ʻo hangē ko e kāseli mei he nima ʻoe tangata tuli manu, pea hangē ko e manupuna mei he nima ʻoe tangata tauhele.
red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6 ʻA koe ko e fakapikopiko, ʻalu ki he lō; tokanga ki heʻene anga, pea ke poto ai;
Gaa hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
7 ʻAia ʻoku ʻikai hano fakahinohino, pe enginaki, pe ha pule,
Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
8 Ka ʻoku ne tokonaki ʻene meʻakai ʻi he faʻahitaʻu mafana, ʻo ne tānaki ʻene meʻakai ʻi he ututaʻu.
sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
9 ʻA koe ko e fakapikopiko, ʻe fēfē hono fuoloa ʻo hoʻo mohe? Te ke toki tuʻu hake ʻafē mei hoʻo mohe?
Hvor længe vil du ligge, du lade, naar staar du op af din Søvn?
10 “ʻE toe siʻi pe ʻae mohe, ʻe toe siʻi mo e moʻumohea, ʻe toe siʻi mo e fehulunaki ʻoe nima ke mohe:”
Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
11 Pea pehē, ʻe haʻu ai hoʻo masiva ʻo hangē ha taha ʻoku fononga mai, pea mo hoʻo paea ʻo hangē ha tangata ʻoku toʻo mahafu.
som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
12 ʻOku ʻalu mo e ngutu kovi, ʻae tangata ʻoku angakovi, mo e tangata angahala.
En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
13 ʻOku kakamo ʻe ia ʻaki hono mata, ʻoku lea ʻaki ʻe ia hono vaʻe, ʻoku ako ʻaki ʻe ia hono louhiʻi nima;
som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
14 ʻOku ʻi hono loto ʻae kovi, ʻoku ne fakatupu maʻuaipē ʻae kovi; ʻoku tūtuuʻi ʻe ia ʻae maveuveu.
som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
15 Ko ia ʻe hoko fakafokifā ai ʻa ʻene malaʻia; ʻe maumau fakafokifā ia taʻehanofakamoʻui.
derfor kommer hans Undergang brat, han knuses paa Stedet, kan ikke læges.
16 ʻOku fehiʻa ʻa Sihova ki he meʻa ni ʻe ono: ʻio, ko e meʻa ʻe fitu ʻoku fakalielia ʻi hono ʻao:
Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
17 Ko e mata fielahi, ko e ʻelelo ʻoku loi, mo e nima ʻoku lilingi ʻae toto ʻoe taʻehalaia,
Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
18 Ko e loto ʻoku fakatupu ʻae ngaahi mahalo kovi, mo e vaʻe ʻoku veʻe vave ki he fai kovi,
et Hjerte, der udtænker onde Raad, Fødder, der haster og iler til ondt,
19 Ko e fakamoʻoni loi ʻoku lea ʻaki ʻae ngaahi loi, mo ia ʻoku fakatupu maveuveu ʻi he kāinga.
falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
20 ʻE hoku foha, ke ke tauhi ʻae fekau ʻa hoʻo tamai, pea ʻoua naʻa liʻaki ʻae fono ʻa hoʻo faʻē:
Min Søn, tag Vare paa din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
21 Nonoʻo maʻuaipē ia ki ho loto, pea kahoa ʻaki ia ʻi ho kia.
bind dem altid paa dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
22 ʻOka ke ka ʻalu, te ne tataki koe; ʻoka ke ka mohe, te ne tauhi koe; pea ʻoka ke ka ʻā, te mo alea mo ia.
paa din Vandring lede den dig, paa dit Leje vogte den dig, den tale dig til, naar du vaagner;
23 He ko e fekau ko e tuʻunga maama ia: pea ko e fono ko e maama ia; pea ko e valoki fakapoto ko e hala ia ʻoe moʻui:
thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
24 Ke fakahaofi koe mei he fefine angahala, mei he lea fakaoloolo ʻae fefine muli.
for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
25 ʻOua naʻa ke holi ʻi ho loto ki hono fakaʻofoʻofa; pea ʻoua naʻa tuku ke ne kākaaʻi koe ʻaki hono laumata.
Attraa ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
26 He ko e meʻa ʻi he fefine feʻauaki ʻoku fakamasivaʻi ʻae tangata ke toe siʻi ʻene konga mā: pea ʻe tuli ʻe he tonotangata ʻae moʻui mahuʻinga.
Thi en Skøge faar man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
27 ʻE faʻa ʻai ʻe ha tangata ʻae afi ki hono fatafata, pea ʻikai vela hono ngaahi kofu?
Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
28 ʻE ʻeveʻeva ha taha ʻi he funga maka vela, ka ʻe ʻikai vela hono vaʻe?
Kan man vandre paa glødende Kul, uden at Fødderne svides?
29 ʻOku pehē ʻaia ʻoku ʻalu atu ki he uaifi ʻo hono kaungāʻapi; ʻe ʻikai tonuhia ia ʻoku ala ki ai.
Saa er det at gaa ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
30 ʻOku ʻikai fehiʻa ʻae kakai ki ha kaihaʻa, ʻo kapau kuo ne kaihaʻa ke fakafiemālie hono loto ʻi heʻene feinga fiekaia;
Ringeagter man ikke Tyven, naar han stjæler for at stille sin Sult?
31 Kā, ʻoka ʻilo ia, ʻe totongi ʻe ia ke liunga fitu; ʻe ʻatu ʻe ia ʻae meʻa kotoa pē ʻo hono fale.
Om han gribes, maa han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
32 Ka ko ia ʻoku tonofefine, ʻoku masiva poto: ko ia ʻoku ne fai ia ʻoku fakaʻauha ʻe ia hono laumālie ʻoʻona.
Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler saa;
33 ʻE lavea ai ia mo ongoongo kovi: pea ʻe ʻikai holoholoʻi ʻa hono manukia.
han opnaar Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
34 He ko e fuaʻa ko e fakalili ia ʻoe tangata: ko ia ʻe ʻikai te ne toe mamae ai ʻi he ʻaho ʻoe totongi.
Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skaaner ikke paa Hævnens Dag;
35 ʻE ʻikai tokangaʻi ʻe ia ha tukungoue; pea ʻe ʻikai fiemālie ia ʻi hoʻo foaki lahi.
ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
