Lea Fakatātā 5
1 ʻE hoku foha, tokanga ki heʻeku poto, pea ke fakaongo ho telinga ki heʻeku ʻilo:
Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
2 Koeʻuhi ke ke tokangaʻi ʻae fakapotopoto, pea ke maʻu pe ʻi ho loungutu ʻae ʻilo.
at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.
3 He ʻoku toʻi ʻae loungutu ʻoe fefine muli ʻo hangē ko e ngeʻesi ʻoe honi, pea ʻoku molemole lahi hake ʻi he lolo ʻa hono ngutu:
Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
4 Ka ʻoku tatau mo e kona ʻīʻī ʻa hono ikuʻanga, ʻo māsila ʻo hangē ha heletā fakatoumata.
men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; (Sheol h7585)
6 Pea telia naʻa ke fakakaukau ki he hala ʻoe moʻui, ʻoku fakafihi ʻe ia hono ngaahi ʻaluʻanga, ke ʻoua naʻa ke ʻiloʻi ia.
hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
7 Ko ia ʻae fānau, ke mou fanongo kiate au, pea ʻoua naʻa mou hē mei he ngaahi lea ʻa hoku ngutu.
Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
8 Ke fakamamaʻo ʻaupito ho hala meiate ia, pea ʻoua naʻa ke ofi ki he matapā ʻo hono fale:
Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
9 Telia naʻa ke foaki ho ongolelei ki ha kakai kehe, pea moho ngaahi taʻu ki he kakai loto fakafasifasi:
at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.
10 Telia naʻa pito ʻae kau muli ʻi ho mālohi; pea ʻe ʻi he fale ʻoe muli hoʻo ngaahi ngāue;
at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
11 Pea ke tangi mamahi ʻamui, ʻoka kai ʻo ʻosi ho kakano mo ho sino,
saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,
12 ʻo ke pehē ai, “ʻOiauē, naʻe lahi ʻeku fehiʻa ki he akonaki, pea naʻe manukiʻi ʻe hoku loto ʻae valoki;
og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,
13 Pea naʻe ʻikai teu talangofua ki he leʻo ʻo hoku kau akonaki, pe fakatokangaʻi hoku telinga kiate kinautolu naʻa nau ako kiate au!
saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
14 Naʻaku meimei kau ʻi he kovi kotoa pē, ʻi he lotolotonga ʻoe haʻohaʻonga mo e fakatahaʻanga.”
Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«
15 Inu ʻae vai mei ho lepa pe ʻoʻou, mo e vaitafe mei he vai keli pe ʻoʻou.
Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
16 Ke tafe atu ho ngaahi mangamangaʻi vai, mo e vaitafe ʻoe ngaahi vai ki he ngaahi hala.
lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!
17 Ke tuku ia ko hoʻo meʻa ʻaʻau pe, pea ʻoua naʻa kau ai mo koe ha muli.
Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
18 Ke monūʻia ho matavai: pea ke fiefia koe ʻi ho uaifi [ʻaia naʻa ke maʻu ]ʻi hoʻo kei talavou.
Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 Ke tatau pe ia mo e hainite ʻofa mo e kāseli fakaʻofoʻofa; pea ke fiemālie maʻuaipē koe ʻi hono fatafata; pea ke fakafiefiaʻi koe ʻi he ʻaho kotoa pē ʻi heʻene ʻofa.
den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
20 ʻE hoku foha, ko e hā ka ke ka hē ai ʻi he fefine muli, pea fāʻufua ki he fatafata ʻoe muli?
Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
21 He ʻoku tokaimaʻananga ʻi he ʻao ʻo Sihova ʻae ngaahi hala ʻoe tangata, pea ʻoku vakai ʻe ia ʻa hono ngaahi ʻaluʻanga.
Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
22 ʻE moʻua ʻae angahala ʻi heʻene ngaahi hia ʻaʻana, pea ʻe haʻisia ʻaki ia ʻae afo ʻo ʻene angahala.
den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
23 ʻE mate taʻeakonekina ia; pea ʻe hē ia ko e meʻa ʻi he lahi ʻo ʻene vale.
han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.
