Lea Fakatātā 25
1 Ko eni foki ʻae ngaahi lea fakatātā ʻa Solomone, ʻaia naʻe hiki ʻe he kau tangata ʻa Hesekaia ko e tuʻi ʻo Siuta.
Følgende er ogsaa Ordsprog af Salomo, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.
2 Ko e nāunau ia ʻoe ʻOtua ke fakafufū ha meʻa: ka ko e meʻa ʻe ongoongolelei ai ʻae ngaahi tuʻi ke kumi ke ʻilo ʻae ngaahi meʻa.
Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.
3 Ko e langi ʻi hono māʻolunga, mo e māmani ʻi hono taumamaʻo, mo e loto ʻoe ngaahi tuʻi, ʻoku taʻefaʻaʻiloʻi.
Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.
4 Ke toʻo atu ʻae ʻuli mei he siliva, pea ʻe ngaohi mei ai ha ipu ʻe ia ʻoku ne fakamaʻa siliva.
Naar Slagger fjernes fra Sølv, saa bliver det hele lutret;
5 Ke ʻave ʻae angahala mei he ʻao ʻoe tuʻi, pea ʻe fokotuʻumaʻu ai hono nofoʻa fakaʻeiʻeiki ʻi he māʻoniʻoni.
naar gudløse fjernes fra Kongen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.
6 ʻOua naʻa ke hiki hake koe ʻi he ʻao ʻoe tuʻi, pea ʻoua naʻa ke tuʻu ʻi he potu ʻoe kakai māʻolunga.
Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke paa de stores Plads;
7 He ʻoku lelei hake ke lea ʻo pehē kiate koe, “ʻAlu hake koe ki heni;” ʻi he tuku koe ʻo fakamaʻulalo ʻi he ʻao ʻoe tuʻi kuo ke mamata ki ai.
det er bedre, du faar Bud: »Kom herop!« end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,
8 ʻOua naʻa ke ʻalu fakavave atu ke fakakikihi, telia naʻa ʻe ʻikai te ke ʻilo ʻae meʻa ke fai ʻoka ʻosi ia, ʻoka fakamaaʻi koe ʻe ho kaungāʻapi.
skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, naar din Næste gør dig til Skamme?
9 Ke mo fai toko ua pe hoʻo mo fakakikihi mo ho kaungāʻapi; pea ʻoua naʻa fakahā ha tala fakalilolilo ki ha taha kehe:
Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed,
10 Telia naʻa fakamaaʻi koe ʻe ia ʻoku fanongo ki ai, pea ʻikai toe foki meiate koe ho ongoongo kovi.
thi ellers vil den, der hører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.
11 Ko e lea ʻoku ngali mo totonu hono leaʻaki, ʻoku hangē ia ko e ʻapele koula ʻi ha ipu siliva.
Æbler af Guld i Skaale af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.
12 ʻO hangē ko e hau koula mo e teunga ʻoe koula lelei, ʻoku pehē ia ʻaia ʻoku valoki fakapotopoto kiate ia ʻoku telinga ongo.
En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.
13 ʻO hangē ko e momoko ʻoe ʻuha hinehina ʻi he lolotonga ʻae ututaʻu, ʻoku pehē ʻae talafekau totonu kiate kinautolu ʻoku nau fekauʻi ia: he ʻoku ne fakafiemālie ʻe ia ki he loto ʻo ʻene houʻeiki.
Som kølende Sne en Dag i Høst er paalideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.
14 Ko ia ia ʻoku polepole ʻi ha foaki loi, ʻoku hangē ia ko e ngaahi ʻao mo e matangi taʻehanoʻuha.
Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.
15 ʻOku fakalotoʻi ʻae tuʻi ʻi he fai fakakukafi, pea ʻoku fesiʻi ʻae hui ʻe he ʻelelo molū.
Ved Taalmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.
16 Kuo ke ʻilo ha honi? Kai ai koe ke mākona lelei pe, telia naʻa ke fatufāʻia ai, pea lua ʻaki.
Finder du Honning, saa spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.
17 Ke taʻofi ho vaʻe mei he fale ʻo ho kaungāʻapi; telia naʻa fiu ia ʻiate koe, pea fehiʻa ai kiate koe.
Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej faar for meget af dig og ledes.
18 Ko e tangata ʻoku fakamoʻoni loi ki hono kaungāʻapi, ʻoku hangē ia ko e ʻakau fakapō, mo e heletā, pea mo e ngahau māsila.
Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.
19 Ko e falala ʻi he tuʻutāmaki ki ha tangata taʻeangatonu, ʻoku hangē ia ko e nifo popo, pe ko e vaʻe kuo tapeva.
Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand paa Trængselens Dag.
20 ʻOku hangē ko e tangata ʻoku toʻo ʻo ʻave ha kofu ʻi he faʻahitaʻu momoko, pea hangē ko e fefiofi ʻae vaimahi mo e naita, ʻoku pehē ʻaia ʻoku hiva ʻaki ʻae ngaahi fasi ki he loto māfasia.
Som at lægge Frakken, naar det er Frost, og hælde surt over Natron, saa er det at synge for mismodig Mand.
21 Kapau ʻoku fiekaia ho fili, foaki ki ai ʻae mā ke ne kai; pea kapau ʻoku fieinua, foaki kiate ia ʻae vai ke inu:
Sulter din Fjende, saa giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;
22 He te ke hilifaki ai ʻae malalaʻi afi ki hono ʻulu, pea ʻe totongi lelei ʻe Sihova kiate koe.
da sanker du gloende Kul paa hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.
23 ʻOku tupu ʻae ʻuha mei he matangi tokelau; ʻoku pehē foki ʻoku tupu ʻae matalili mei he ʻelelo ʻoe fakakovi.
Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.
24 ʻOku lelei hake ʻae nofo ʻi he tuliki ʻi he tuʻa fale, ʻi he nofo mo ha fefine faʻa kē ʻi ha fale ʻoku fuʻu ʻatā.
Hellere bo i en Krog paa Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.
25 ʻOku hangē ko e vai momoko kiate ia ʻoku fieinua, ʻoku pehē ʻae ongoongolelei mei he fonua mamaʻo.
Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.
26 Ko e hinga ʻae tangata māʻoniʻoni ʻi he ʻao ʻoe kau angahala, ʻoku hangē ia ko e matavai kuo fakangaueue, mo e vaitafe kuo fakaʻuliʻi.
Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Paasyn.
27 ʻOku ʻikai lelei ke kai lahi ʻi he honi: pea pehē, ko e kumi ʻe he kakai honau ongoongolelei ʻonautolu pe ʻoku ʻikai ko e ongoongolelei ia.
Ej godt at spise for megen Honning, spar paa hædrende Ord.
28 Ko ia ia ʻoku ʻikai faʻa puleʻi hono laumālie ʻoʻona, ʻoku tatau ia mo e kolo kuo holoki hifo, pea ʻoku ʻikai hano ʻā.
Som aaben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.
