Lea Fakatātā 18
1 Ko e meʻa ʻi he holi ki ai ʻae tangata, ʻoku ne vaheʻi ia ke ne kumi mo kau ʻi he poto kotoa pē.
Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
2 ʻOku ʻikai fiefia ʻae vale ʻi he ʻilo, ka koeʻuhi ke fakahā ʻaki ia hono loto.
Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
3 ʻOka hoko mai ʻae angahala ʻoku haʻu mo ia ʻae manukia, pea mo e ongoongo kovi mo e valokia.
Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
4 ʻOku hangē ko e ngaahi vai loloto ʻae ngaahi lea mei he ngutu ʻoe tangata, pea ʻoku tatau ʻae matavai ʻoe poto mo e pā ʻae vaitafe.
Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.
5 ʻOku ʻikai lelei ia ke fili ki he tangata ʻoku angahala, kae fakahinga ai ʻae māʻoniʻoni ʻi he fakamaau.
Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
6 ʻOku kau ʻae loungutu ʻoe vale ʻi he kē, pea ʻoku ui mai hono ngutu ke taaʻi ia.
Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7 Ko e ʻauhaʻanga ʻoe vale ʻa hono ngutu, pea ko e tauhele ki hono laumālie ʻa hono loungutu.
Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
8 Ko e ngaahi lea ʻae tangata faʻa fafana ʻoku hangē ia ko e ngaahi makafokafo, pea ʻoku ʻasi mai ia ki he kakano ʻoe loto.
En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
9 Ko ia ʻoku fakapikopiko ʻi heʻene ngāue, ko e tokoua ia ʻoʻona ʻoku faʻa maumau meʻa.
Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
10 Ko e fale māʻolunga mo mālohi ʻae huafa ʻo Sihova: ʻoku hola ki ai ʻae māʻoniʻoni, ʻo ne moʻui ai.
Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
11 Ko e kolo mālohi ʻae tangata koloaʻia ko ʻene koloa, pea ʻoku tatau ia ʻi heʻene mahalo ʻaʻana mo e fuʻu ʻā māʻolunga.
Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
12 ʻOku muʻomuʻa ʻi he fakaʻauha ʻae fielahi ʻi he loto ʻae tangata, pea ʻoku muʻomuʻa ʻae angavaivai ʻi he hakeakiʻi.
Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
13 Ko ia ʻoku kau ke lea ʻi ha meʻa ʻi he teʻeki te ne fanongo ki ai, ko e vale mo e fakamā ia kiate ia;
Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
14 ʻE faʻa kātakiʻi ʻe he laumālie ʻoe tangata haʻane vaivai; ka ko hai ʻoku faʻa kātakiʻi ʻae laumālie kuo lavea?
En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?
15 ʻOku maʻu ʻe he loto ʻoe fakamākukanga ʻae poto: pea ʻoku kumi ki he ʻilo ʻe he telinga ʻoe poto.
Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.
16 ʻOku fakaʻataʻatā ʻae hala ʻoe tangata ʻoku faʻa foaki, pea ʻoku ʻomi ai ia ki he ʻao ʻoe houʻeiki.
Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.
17 Ko ia ʻoku muʻomuʻa ʻi heʻene meʻa ʻaʻana ʻoku matamata totonu: ka ʻi he haʻu ʻa hono kaungāʻapi ʻoku ne ʻahiʻahiʻi ia.
Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.
18 ʻOku fakangatangata ʻi he fai ʻoe talotalo ʻae fakakikihi, ʻo ne vahevahe ki he kakai mālohi.
Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
19 ʻOka koviʻia ʻae loto ʻoe tokoua ʻo ha taha, ʻoku faingataʻa lahi hake ia ʻi ha kolo ʻoku mālohi: pea ko ʻena fekeʻikeʻi ʻoku hangē ia ko e ngaahi songo ʻoe kolo.
En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.
20 ʻE fakamākona ʻae kete ʻoe tangata ʻaki ʻae fua ʻo hono ngutu: pea ʻe fakafonu ia ʻaki ʻaia ʻoku tupu mei hono loungutu.
En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.
21 ʻOku ʻi he ʻelelo ʻae pule ki he mate mo e moʻui: pea ko kinautolu ʻoku ʻofa ki ai te nau kai ʻa hono fua.
Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.
22 Ko e tangata ʻoku ne maʻu hono uaifi ʻoku maʻu ʻe ia ʻae lelei, ʻoku ne maʻu ai ʻae lelei ʻi he ʻao ʻo Sihova.
Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
23 ʻOku fakakolekole ʻe he masiva; ka ʻoku tali fakamālohi ʻe he koloaʻia.
Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.
24 Ko e tangata ʻoku ai hono ngaahi kāinga ʻoku ngali ke ne fai fakakāinga ʻe ia; pea ʻoku ai ʻae tākanga ʻoku pikitai mālohi hake ʻi ha tokoua.
En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.
