Lea Fakatātā 17
1 ʻOku lelei hake ʻae kihiʻi meʻakai siʻi ʻoku mōmoa, mo e fakalongolongo, ʻi he fale ʻoku fonu ʻi he meʻakai lelei, ka ʻoku ʻi ai mo e feʻiteʻitani.
Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
2 ʻE pule ʻae tamaioʻeiki ʻoku poto ki he foha ʻoku fai fakamā; pea ʻe maʻu ʻe ia ha tofiʻa fakataha mo e fānau.
En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
3 Ko e kulo ʻahiʻahiʻi ko e meʻa ia ki he siliva, pea ko e meʻa ki he koula ʻae afi kakaha: ka ʻoku ʻahiʻahiʻi ʻae loto kotoa pē ʻe Sihova.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
4 ʻOku tokanga ʻae tangata fai kovi ki he loungutu ʻoku loi; pea ʻoku tokanga ʻe ia ʻoku loi ki he ʻelelo ʻoku kovi.
Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
5 Ko ia ʻoku manuki ki he masiva ʻoku valoki ʻe ia ʻa hono Tupuʻanga: pea ʻe ʻikai fakatonuhiaʻi ʻae tangata ko ia ʻoku fiefia ʻi he hoko ʻae ngaahi kovi.
Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
6 Ko e fānau ʻae fānau ko e tatā ia ʻoe kau mātuʻa: pea ko e lelei ʻoe fānau ʻa ʻenau ngaahi tamai.
Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
7 ʻOku ʻikai ngali mo e vale ʻae lea lelei: pea ʻoku taʻengali ʻaupito mo ha ʻeiki ʻae loungutu ʻoku loi.
Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8 ʻOku tatau ha meʻa foaki mo e maka mahuʻinga ki he mata ʻoʻona ʻoku ne maʻu ia: he ʻoku lelei pe ia ʻi he potu kotoa pē ʻoku tafoki ia ki ai.
Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
9 ʻOku ʻofeina ia ʻoku faʻa ʻufiʻufi ʻae fai hala: ka ko ia ʻoku toe lea ʻaki ha meʻa, ko e fakamāvae ia ʻoe kaumeʻa feʻofoʻofani.
Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
10 ʻOku ongongofua ʻae valoki ki he loto ʻoe tangata poto ʻi he kauʻimaea ke liunga teau ki he vale.
Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
11 ʻOku fie talangataʻa pe ʻae tangata angakovi; pea ko ia ʻe fekau atu ai kiate ia ha taha ʻoku angamālohi.
Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
12 ʻOku lelei hake ke fakafetaulaki ha tangata mo ha pea kuo kaihaʻasi mei ai ʻa hono ʻuhiki, ʻi he fetaulaki mo ha vale ʻi heʻene vale.
Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
13 Ko ia ʻoku ne totongi ʻaki ʻae kovi ki he lelei, ʻe ʻikai mavahe ʻae kovi mei hono fale.
Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
14 Ko e kamataʻanga ʻoe feʻiteʻitani ʻoku hangē ko e fakapā mai ʻo ha vai: ko ia ke tuku ʻā ʻae fekeʻikeʻi ʻi he teʻeki ai hoko ha meʻa.
Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
15 ʻOku fakatou fakalielia kia Sihova ʻaia ʻoku ne fakatonuhiaʻi ʻae halaia, mo ia ʻoku ne talatalaakiʻi ʻae māʻoniʻoni.
Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
16 Ko e hā eni kuo ʻai ʻae totongi ki he nima ʻoe vale ke ne maʻu ai ʻae poto, ka ʻoku ʻikai te ne maʻu ha loto ki ai?
Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
17 ʻOku ʻofa maʻuaipē ʻae kāinga moʻoni, pea kuo fanauʻi ho tokoua ke talifaki ʻae ʻaho ʻoe kovi.
En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 Ko e tangata ʻoku masiva poto, ʻoku puke ʻe ia ʻae nima, ʻo ne fai ʻae fakamoʻoni totongi ʻi he ʻao ʻo hono kāinga.
Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
19 Ko ia ʻoku manako ki he feʻiteʻitani ʻoku ʻofa ia ki he kovi: pea ko ia ʻoku hiki hake hono matapā ʻoku kumi ʻe ia ki he fakaʻauha.
Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
20 ʻOku ʻikai ʻilo ha lelei siʻi ʻe ia ʻoku loto talangataʻa: pea ʻoku tō hifo ki he kovi ʻaia ʻoku maʻu ʻae ʻelelo kovi.
Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
21 Ko ia ʻoku ne fakatupu ha vale ʻoku ne fai ke ne mamahi ai ia: pea ʻoku ʻikai maʻu ha fiefia ʻe he tamai ʻae tangata vale.
Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
22 ʻOku tupu ʻae lelei ʻo hangē ha faitoʻo mei he loto ʻoku fiefia: ka ʻoku fakamōmoa ʻae hui ʻe he laumālie kuo mafesi.
Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
23 ʻOku toʻo mai ʻe he angakovi ha meʻa foaki mei he fatafata, ke ne taki kehe ʻae hala ʻoe fakamaau.
Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
24 ʻOku ʻi he ʻao ʻoe tangata ʻoku faʻa fakakaukau ʻae poto: ka ʻoku ʻi he ngaahi ngataʻanga ʻo māmani ʻae mata ʻoe vale.
For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
25 Ko e foha ʻoku vale ko e fakamamahi ia ki heʻene tamai, mo e ongosia kiate ia naʻe fāʻeleʻi ia.
En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
26 ʻOku ʻikai lelei ke tautea ʻae angatonu: pe ko e taaʻi ʻoe houʻeiki ʻi heʻenau fai totonu.
Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
27 Ko ia ʻoku ne maʻu ʻae poto ʻoku ne taʻofi ki heʻene lea: pea ʻoku loto lelei ʻae tangata ko ia ʻoku faʻa fakakaukau.
Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
28 Naʻa mo e vale ʻoku lau ia ko e poto, ʻoka fakalongo pē ia: pea ʻoku lau ko e tangata faʻa ʻilo ʻaia ʻoku mapuni hono loungutu.
Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
