Filipai 3
1 Ko hono fakaʻosi ʻe hoku kāinga, ke mou fiefia ʻi he ʻEiki. Ko ʻeku tohi ʻae ngaahi meʻa pe ko ia kiate kimoutolu, ʻoku ʻikai siʻi ko ha fakafiu kiate au, pea ʻoku ʻaonga kiate kimoutolu.
I øvrigt, mine Brødre, glæder eder i Herren! At skrive det samme til eder er ikke til Besvær for mig, men er betryggende for eder.
2 Vakai telia ʻae fanga kulī, vakai telia ʻae kau ngāue kovi, vakai telia ʻae kau tuʻusi.
Holder Øje med Hundene, holder Øje med de slette Arbejdere, holder Øje med Sønderskærelsen!
3 He ko e kamu ʻakitautolu, ʻoku tauhi ki he ʻOtua ʻi he laumālie, mo fiefia ʻia Kalaisi Sisu, pea ʻoku ʻikai ke tau falala ki he kakano.
Thi vi ere Omskærelsen, vi, som tjene i Guds Aand og rose os i Kristus Jesus og ikke forlade os paa Kødet,
4 Ka teu faʻa maʻu nai ʻeau ha falalaʻanga ʻi he kakano. Kapau ʻoku mahalo ʻe ha taha ʻoku ai ha meʻa ʻi he kakano ʻe ʻaonga ʻene falala ki ai, ʻoku lahi kiate au:
endskønt ogsaa jeg har det, jeg kunde forlade mig paa, ogsaa i Kødet. Dersom nogen anden synes, han kan forlade sig paa Kødet, kan jeg det mere.
5 Naʻe kamu au ʻi hono valu ʻoe ʻaho, mei he hako ʻo ʻIsileli, mei he faʻahinga ʻo Penisimani, ko e Hepelū ʻoe kau Hepelū; pea ʻi he meʻa ʻae fono ko e Fālesi;
Jeg er omskaaren paa den ottende Dag, af Israels Slægt, Benjamins Stamme, en Hebræer af Hebræere, over for Loven en Farisæer,
6 Pea ʻi he fai feinga, ne u fakatanga ʻae siasi; pea ʻi he māʻoniʻoni ʻoku mei he fono, ne u taʻehala ai.
i Nidkærhed en Forfølger af Menigheden, i Retfærdigheden efter Loven udadlelig.
7 Ka ko e ngaahi meʻa ko ia naʻe ʻaonga kiate au, naʻaku lau ia ko e meʻa ke siʻaki koeʻuhi ko Kalaisi.
Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Skyld agtet for Tab;
8 ʻIo, ko e moʻoni, pea ʻoku ou lau ʻae ngaahi meʻa kotoa pē ko e meʻa ke siʻaki koeʻuhi ko hono lelei lahi ʻaupito ʻoe ʻilo ʻo Kalaisi Sisu ko hoku ʻEiki: ʻaia kuo u kātaki ai hono liaki ʻoe ngaahi meʻa kotoa pē, pea ʻoku ou lau ia ko e kinohaʻa, kae kehe ke u maʻu ʻa Kalaisi,
ja sandelig, jeg agter endog alt for at være Tab imod det langt højere, at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis Skyld jeg har lidt Tab paa alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vinde Kristus
9 Pea ke ʻilo au ʻiate ia, ʻo ʻikai ʻi heʻeku fakatonuhia ʻaʻaku, ʻaia ʻoku mei he fono ka ko ia ʻoku ʻi he tui kia Kalaisi, ko e fakatonuhia ʻaia ʻoku mei he ʻOtua ʻi he tui:
og findes i ham, saa jeg ikke har min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Tro paa Kristus, Retfærdigheden fra Gud paa Grundlag af Troen,
10 Koeʻuhi ke u ʻiloʻi ia, mo e mālohi ʻo ʻene toetuʻu, peau kau ʻi heʻene ngaahi mamahi, ʻi he fakatatau au ki heʻene pekia;
for at jeg maa kende ham og hans Opstandelses Kraft og hans Lidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans Død,
11 Kapau teu faʻa lavaʻi ʻi he meʻa kotoa pē ʻae toetuʻu mei he mate.
om jeg dog kunde naa til Opstandelsen fra de døde.
12 Kae ʻikai hangē kuo u maʻu, pe teu haohaoa eni: ka ʻoku ou tuli atu, koeʻuhi ke u lavaʻi ʻaia kuo lavaʻi ai au foki ʻe Kalaisi Sisu.
Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det, efterdi jeg ogsaa er greben af Kristus Jesus.
13 ʻE kāinga, ʻoku ʻikai teu pehē kuo u lavaʻi: ka ko eni pe taha, ʻoku ou fakangaloʻi ʻae ngaahi meʻa ki mui, kau mafao atu ki he ngaahi meʻa ki muʻa,
Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det.
14 ʻOku ou mafao atu ki he fakaʻilonga, ko e koloa ʻoe ui māʻolunga ʻae ʻOtua ʻia Kalaisi Sisu.
Men eet gør jeg: Glemmende, hvad der er bagved, men rækkende efter det, som er foran, jager jeg imod Maalet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.
15 Ko ia ke loto pehē ʻakitautolu kuo haohaoa: pea kapau ʻoku ai ha meʻa ʻoku mou loto taʻetatau ai, ʻe fakahā foki eni ʻe he ʻOtua kiate kimoutolu.
Lader da os, saa mange som ere fuldkomne, have dette Sindelag; og er der noget, hvori I ere anderledes sindede, da skal Gud aabenbare eder ogsaa dette.
16 Ka ko ia kuo tau lavaʻi, ke tau ʻaʻeva ʻi he meʻa fua pe ko ia, ke tau tokanga ki he meʻa ko ia.
Kun at vi, saa vidt vi ere komne, vandre i samme Retning.
17 E kāinga, ke mou kaunga faʻifaʻitaki kiate au, pea vakai kiate kinautolu ʻoku ʻaʻeva ʻo taau mo ʻemau faʻifaʻitakiʻanga kiate kimoutolu.
Vorder mine Efterlignere, Brødre! og agter paa dem, der vandre saaledes, som I have os til Forbillede.
18 (He ʻoku ʻaʻeva ʻae tokolahi, ʻakinautolu kuo liunga lahi ʻeku lea ai kiate kimoutolu, pea ʻoku ou toe lea ai eni mo tangi, ko e kau fili [ʻakinautolu ]ki he ʻakau ʻo Kalaisi:
Thi mange vandre, som jeg ofte har sagt eder, men nu ogsaa siger med Taarer, som Kristi Kors's Fjender,
19 Ko honau ngataʻanga ko e ʻauha, ʻoku nau ʻotua ʻaki honau kete, ʻo vikiviki ʻi he meʻa fakamā, ʻonau moʻua ki he meʻa fakamama.)
hvis Ende er Fortabelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Ære er i deres Skændsel, de, som tragte efter de jordiske Ting.
20 He ʻoku ʻi he langi hotau kolo; ʻaia ʻoku tau ʻamanaki mei ai foki ʻae Fakamoʻui, ko e ʻEiki, ko Sisu Kalaisi.
Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi ogsaa forvente som Frelser den Herre Jesus Kristus,
21 ʻAia te ne fakafoʻou hotau sino kovi ni, ʻo fakatatau ia ki he sino ʻo hono nāunau, ʻi he mālohi ko ia ʻaia ʻoku ne mafai ai ke fakamoʻulaloaʻi ʻae ngaahi meʻa kotoa pē kiate ia.
der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive ligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han ogsaa kan underlægge sig alle Ting.
