Nehemaia 1
1 Ko e ngaahi lea ʻa Nehemaia ko e foha ʻo Hakalia. Pea ʻi he māhina ko Kisilu, ʻi hono uofulu ʻoe taʻu, ʻi heʻeku ʻi Susani ko e fale ʻoe tuʻi, naʻe hoko ʻo pehē,
Nehemias's, Hakaljas Søns, Beretning. I Kislev Maaned i det tyvende Aar, medens jeg var i Borgen i Susan,
2 Naʻe haʻu ʻa Hanani, ko hoku kāinga ʻe taha, ʻaia mo e kau tangata ʻo Siuta; pea naʻaku fehuʻi kiate kinautolu ki he kau Siu naʻe hoko ʻo hao, ʻaia naʻe toe ʻi he fakapōpula, pea ki Selūsalema.
kom Hanani, en af mine Brødre, sammen med nogle Mænd fra Juda. Og da jeg udspurgte dem om Jøderne, den Rest, der var undsluppet fra Fangenskabet, og om Jerusalem,
3 Pea naʻa nau pehē kiate au, Ko kinautolu naʻe tuku ʻi he fonua ʻo ʻikai fakapōpulaʻi ʻoku tuʻutāmaki lahi pea ongokovi lahi: pea kuo holoki hifo foki ʻae ʻā maka ʻo Selūsalema, pea kuo tutu hono ngaahi matapā ʻaki ʻae afi.
sagde de til mig: De tiloversblevne, de, som er tilbage fra Fangenskabet der i Landet, lever i stor Nød og Forsmædelse, og Jerusalems Mur er nedrevet og Portene opbrændt.
4 Pea ʻi heʻeku fanongo ki he ngaahi lea ni, naʻaku nofo hifo ʻo tangi, pea fai fakamamahi ʻi he ʻaho niʻihi, pea u ʻaukai, mo lotu ki he ʻOtua ʻoe langi,
Da jeg hørte denne Tidende, satte jeg mig hen og græd og sørgede i flere Dage, og jeg fastede og bad for Himmelens Guds Aasyn,
5 ʻo pehē, “ʻOku ou kole kiate koe ʻe Sihova ko e ʻOtua ʻoe langi, ko e ʻOtua lahi mo fakamanavahē, ʻoku ke tauhi ʻae fuakava mo e angaʻofa maʻanautolu ʻoku ʻofa kiate ia pea tokanga ʻo fai ki heʻene ngaahi fekau;
idet jeg sagde: Ak, HERRE, Himmelens Gud, du store, frygtelige Gud, som tager Vare paa Pagten og Miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine Bud!
6 Ko eni ke tokanga ʻa ho telinga, pea ʻa ho fofonga, koeʻuhi ke ke fanongo ki he lotu ʻa hoʻo tamaioʻeiki, ʻaia ʻoku ou lotu ai ʻi he ʻao ni, ʻi he ʻaho mo e pō, koeʻuhi ko e fānau ʻa ʻIsileli, ʻaia kuo mau fai ʻo angatuʻu kiate koe; ko au mo e fale ʻo ʻeku tamai kuo mau fai angahala.
Lad dog dit Øre være lydhørt og dit Øje aabent, saa du hører din Tjeners Bøn, som jeg nu beder for dit Aasyn baade Nat og Dag for dine Tjenere Israeliterne, idet jeg bekender deres Synder, som vi — ogsaa jeg og min Faders Hus — har begaaet imod dig.
7 Kuo mau fai kovi lahi kiate koe, pea naʻe ʻikai te mau tauhi ʻa hoʻo ngaahi fekau, pe ko hoʻo ngaahi tuʻutuʻuni, mo hoʻo ngaahi fakamaau, ʻaia naʻa ke fekau ʻi hoʻo tamaioʻeiki ko Mōsese.
Saare ilde har vi handlet imod dig, og vi har ikke holdt de Bud, Anordninger og Lovbud, du paalagde din Tjener Moses.
8 ʻOku ou kole kiate koe, ke manatu ki he folofola naʻa ke fekau ki hoʻo tamaioʻeiki ko Mōsese, ʻo pehē, ‘Kapau ʻoku mou fai hala, te u fakamovetevete ʻakimoutolu ki he ngaahi puleʻanga:
Kom det Ord i Hu, som du paalagde din Tjener Moses: Dersom I er troløse, vil jeg adsplitte eder blandt Folkene;
9 Pea kapau te mou tafoki kiate au, pea tauhi ʻeku ngaahi fekau, pea fai ki ai; ka ne ai homou niʻihi naʻe kapusi kituaʻā ki he ngataʻanga mamaʻo ʻoe langi, ka te u tānaki ʻakinautolu mei ai, pea te u ʻomi ʻakinautolu ki he potu ʻaia kuo u fili ke tuku ʻi ai hoku hingoa.’
men hvis I omvender eder til mig og holder mine Bud og handler efter dem, saa vil jeg, om eders fordrevne end er ved Himmelens Ende, dog samle dem derfra og bringe dem til det Sted, jeg udvalgte til Bolig for mit Navn.
10 Pea ko hoʻo kau tamaioʻeiki eni, mo ho kakai, ʻaia naʻa ke huhuʻi ʻi ho mālohi lahi, pea ʻi ho nima mālohi.
De er jo dine Tjenere og dit Folk, som du udløste ved din store Kraft og din stærke Haand.
11 ʻE Sihova, ʻoku ou kole ni kiate koe, ke tokanga ʻe ho fofonga ki he lotu ʻa hoʻo tamaioʻeiki, pea ki he lotu ʻa hoʻo kau tamaioʻeiki, ʻaia ʻoku holi ke manavahē ki ho huafa: ʻoku ou kole kiate koe, ke ke tāpuaki ʻa hoʻo tamaioʻeiki he ʻaho ni, pea ke tuku ke maʻu ʻe ia ʻae angaʻofa ʻi he ʻao ʻoe tangata ni.” He ko e fua ipu au ʻoe tuʻi.
Ak, Herre, lad dit Øre være lydhørt for din Tjeners og dine Tjeneres Bøn, vi, som gerne vil frygte dit Navn, og lad det i Dag lykkes for din Tjener og lad ham finde Naade for denne Mands Aasyn! Jeg var nemlig Mundskænk hos Kongen.
