< Maika 3 >
1 Pea ne u pehē, “ʻOku ou kole, fanongo ʻakimoutolu ʻae kau mātuʻa ʻa Sēkope, pea mo kimoutolu ʻae houʻeiki ʻoe fale ʻo ʻIsileli; ʻikai ʻoku ngali mo kimoutolu ke ʻilo ʻae fakamaau?
Da sagde jeg: Hør dog, I Jakobs Høvdinger, I Dommere af Israels Hus! Kan Kendskab til Ret ej ventes af eder,
2 ʻAkimoutolu ʻoku fehiʻa ki he lelei, kae manako ki he kovi; ʻaia ʻoku fohi honau kili meiate kinautolu, pea mo honau kakano mei honau ngaahi hui.
I, som hader det gode og elsker det onde, I, som flaar Huden af Folk og Kødet af deres Ben,
3 ʻAkimoutolu ʻoku kai ʻae kakano ʻo hoku kakai foki, pea fohi ʻa honau kili meiate kinautolu; pea ʻoku nau fesiʻi honau ngaahi hui, mo tuʻutuʻu fakaikiiki ʻakinautolu, ʻo hangē ka teu ki he kulo, pea hangē ko e kakano ʻi he loto kulo.
æder mit Folks Kød og flænger dem Huden af Kroppen, sønderbryder deres Ben og breder dem som Kød i en Gryde, som Suppekød i en Kedel?
4 Pea te nau toki tangi kia Sihova, ka ʻe ʻikai te ne tokangaʻi kinautolu: ko e moʻoni ʻe fakafufū ʻe ia ʻa hono fofonga meiate kinautolu ʻi he kuonga ko ia, ʻo hangē ko ʻenau ngāue kovi ʻi heʻenau ngaahi faianga.”
Engang skal de raabe til HERREN, han lader dem uden Svar; da skjuler han sit Aasyn for dem, fordi deres Gerninger er onde.
5 ʻOku pehē ʻe Sihova ki he kau palōfita, ʻaia ʻoku fakahēʻi ʻa hoku kakai; ʻakinautolu ʻoku uʻu ʻaki honau nifo, pea kalanga, “Fiemālie;” pea ko ia ʻoku ʻikai ke ai ki honau ngutu, ʻio, ʻoku nau te u tau kiate ia:
Saa siger HERREN om Profeterne, de, som vildleder mit Folk, de, som raaber om Fred, naar kun de faar noget at tygge, men ypper Krig med den, der intet giver dem i Munden:
6 “Ko ia ʻe ʻiate kimoutolu ʻae pō, ke ʻoua naʻa mou maʻu ha meʻa hā mai; pea ʻe poʻuli kiate kimoutolu ke ʻoua naʻa mou kikite; pea ʻe tō ʻae laʻā ki he kau palōfita, pea ʻe poʻuli ʻae ʻaho kiate kinautolu.
Derfor skal I opleve Nat uden Syner, Mørke, som ej bringer Spaadom; Solen skal gaa ned for Profeterne, Dagen skal sortne for dem.
7 Pea ʻe toki mā ʻae kau kikite, pea puputuʻu ʻae kau fakaʻilo meʻa: ʻio, ko e moʻoni, te nau ʻufiʻufi kotoa pē honau loungutu; he ʻoku ʻikai ha tali mei he ʻOtua.
Til Skamme skal Seeren blive, blues skal de, som spaar; alle skal tilhylle Skægget, thi Svar er der ikke fra Gud.
8 Ka ko e moʻoni ʻoku ou pito ʻi he mālohi mei he Laumālie ʻo Sihova, pea mo e fakamaau, mo e faʻa fai, ke fakahā kia Sēkope ʻene hia, pea ki ʻIsileli ʻa ʻene angahala.
Jeg derimod er ved HERRENS Aand fuld af Styrke, af Ret og af Kraft til at forkynde Jakob dets Brøde, Israel, hvad det har syndet.
9 ʻOku ou kole, fanongo ki ai, ʻakimoutolu ʻae kau mātuʻa ʻi he fale ʻo Sēkope, mo e houʻeiki ʻoe fale ʻo ʻIsileli, ʻaia ʻoku fehiʻa ki he fakamaau, mo liliu ʻae meʻa totonu kotoa pē.
Hør det, I Jakobs Huses Høvdinger, I Dommere af Israels Hus, I, som afskyr Ret og gør alt, som er lige, kroget,
10 ʻOku nau langa ʻa Saione ʻaki ʻae toto, mo Selūsalema ʻi he angahala.
som bygger Zion med Blod og Jerusalem med Uret.
11 Ko e kau mātuʻa ʻi ai ʻoku fakamaau ke maʻu ʻae foaki, pea ko e kau taulaʻeiki ʻo ia ʻoku ako ke maʻu totongi, pea ʻoku kikite ʻae kau palōfita ke maʻu paʻanga; ka ʻoku nau falala kia Sihova, mo pehē, “ʻIkai ʻoku ʻiate kitautolu ʻa Sihova? ʻE ʻikai ha kovi ʻe hoko kiate kitautolu.”
Dets Høvdinger dømmer for Gave, dets Præster kender Ret for Løn; dets Profeter spaar for Sølv og støtter sig dog til HERREN: »Er HERREN ej i vor Midte? Over os kommer intet ondt.«
12 Ko ia, koeʻuhi ko kimoutolu, ʻe keli ʻa Saione ʻo hangē ko e ngoue, pea ʻe hoko ʻa Selūsalema ko e ngaahi tuʻunga, pea mo e moʻunga ʻoe fale, ke hangē ko e ngaahi potu māʻolunga ʻoe vao ʻakau.
For eders Skyld skal derfor Zion pløjes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathøj.