Levitiko 6
1 Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,
Og Herren talede til Mose og sagde:
2 Kapau ʻe fai angahala ʻe ha tokotaha, ʻo fai ha meʻa hala kia Sihova, pea loi ki hono kaungāʻapi ʻi ha meʻa naʻe tuku kiate ia ke tauhi, pe ʻi ha fakatau, pe ʻi ha meʻa kuo ʻave fakamālohi, pe ʻi he kākaaʻi hono kaungāʻapi;
Naar nogen synder og forgriber sig saare imod Herren, ved at han lyver for sin Næste, angaaende det ham betroede eller det i hans Værge nedlagte, eller angaaende det røvede eller det, han har taget med Vold fra sin Næste;
3 Pe kuo ne ʻilo ha meʻa naʻe mole, pea ʻoku loi ki ai, ʻo fuakava loi, ʻoka fai hala ʻae tangata ʻi ha taha ʻoe ngaahi meʻa ni:
eller ved at han har fundet noget, som var tabt, og lyver om det og sværger paa Løgn i hvilken som helst Ting, et Menneske gør, og synder deri:
4 Pea ʻe pehē, ko e meʻa ʻi heʻene angahala, pea kuo ne halaia, ʻe toe ʻatu ʻe ia ʻaia naʻa ne ʻave fakamālohi, pe ko e meʻa kuo ne maʻu fakakākā pe ko e meʻa naʻe ʻatu kiate ia ke tauhi, pe ko e meʻa naʻe mole ʻaia naʻa ne ʻiloʻi.
Da skal det ske, naar han saa synder og bliver skyldig, at han skal tilbagegive det røvede, som han har røvet, eller det med Vold tagne, som han har taget, eller det betroede, som var ham betroet, eller det tabte, som han har fundet,
5 Pe ko e meʻa ko ia kotoa pē kuo ne fuakava loi ki ai; ʻe toe ʻatu ia ʻi hono tatau totonu, pea ke fakalahi ʻaki ʻe ia hono nima ʻoe vahe, ʻo ʻatu kiate ia ʻaia ʻoku totonu ke maʻu, ʻi he ʻaho ʻo ʻene feilaulau maʻae angahala.
eller alt, hvorom han har svoret paa Løgn: Han skal betale det med den fulde Sum og lægge den femte Part deraf dertil; den, hvem det tilhørte, skal han give det paa sit Skyldoffers Dag.
6 Pea te ne ʻomi ʻe ia ʻene feilaulau maʻae angahala kia Sihova, ko e sipitangata taʻehanomele mei he fanga sipi ʻo tatau mo hoʻo lau, ko e feilaulau maʻae angahala, ki he taulaʻeiki:
Men for sin Skyld skal han fremføre til Herren en Væder uden Lyde af Smaakvæget, efter din Vurdering, til et Skyldoffer til Præsten.
7 Pea ʻe fai ʻe he taulaʻeiki ʻae fakalelei maʻana ʻi he ʻao ʻo Sihova: pea ʻe fakamolemole kiate ia ʻi he meʻa kotoa pē ko ia kuo ne fai hala ai.
Og Præsten skal gøre Forligelse for ham for Herrens Ansigt, saa bliver det ham forladt for hvad som helst, han har gjort, hvorved han er bleven skyldig.
8 Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,
Og Herren talede til Mose og sagde:
9 Fekau kia ʻElone mo hono ngaahi foha, ʻo pehē, Ko ʻeni ʻae fono ʻoe feilaulau tutu: Ko e feilaulau tutu ia, ko e meʻa ʻi heʻene vela ʻi he pō kotoa ʻo aʻu ki he pongipongi ʻi he funga feilaulauʻanga, pea ko e afi ʻoe feilaulauʻanga ʻe moʻui pe ʻi ai.
Byd Aron og hans Sønner og sig: Dette er Loven om Brændofret. Det er det, som skal opstige paa Ildstedet paa Alteret, den ganske Nat indtil om Morgenen; og Alterets Ild skal altid brænde paa det.
10 Pea ʻe ʻai ʻe he taulaʻeiki hono kofu tupenu tuʻovalevale, pea ʻai mo hono kofuvaʻe tupenu tuʻovalevale ki hono sino, pea te ne hiki ʻae efuefu kuo vela ʻe he afi mo e feilaulau tutu ʻi he feilaulauʻanga, pea ʻe lilingi ʻe ia ia ʻi he tafaʻaki ʻoe feilaulauʻanga.
Og Præsten skal iføre sig sit linnede Klædebon og drage linnede Underklæder paa sit Legeme, og han skal borttage Asken, naar Ilden har fortæret Brændofret paa Alteret, og lægge den ved Alteret.
11 Pea ʻe vete ʻe ia hono ngaahi kofu ʻo tuku, kae ʻai ʻae kofu kehe, pea te ne fetuku ʻae efuefu ki he potu maʻa ʻi tuaʻā ʻi he ʻapitanga.
Og han skal afføre sig sine Klæder og føre sig i andre Klæder, og han skal bære Asken ud, udenfor Lejren til et rent Sted.
12 Pea ʻe moʻui maʻuaipē ʻae afi ʻi he feilaulauʻanga; ʻe ʻikai tāmateʻi: pea ʻe tutu ʻae fefie ki ai ʻe he taulaʻeiki ʻi he pongipongi kotoa pē, pea hilifaki lelei pe ki ai ʻae feilaulau tutu: pea ʻe tutu ʻe ia ki ai ʻae ngako ʻoe ngaahi feilaulau fakamelino.
Og Ilden paa Alteret skal brænde paa det, den skal ikke udslukkes; og Præsten skal antænde Ved derpaa hver Morgen, og han skal ordentlig lægge Brændofret derpaa og gøre et Røgoffer derpaa af det fede af Takofret.
13 ʻE moʻui maʻuaipē ʻae afi ʻi he feilaulauʻanga; ʻe ʻikai mate ia ʻo taʻengata.
Ilden skal stedse være optændt paa Alteret og maa ikke udslukkes.
14 Pea ko e fono eni ʻoe feilaulau meʻakai: ʻe ʻatu ia ʻe he ngaahi foha ʻo ʻElone ʻi he ʻao ʻo Sihova, ʻi he muʻa feilaulauʻanga.
Og dette er Loven om Madofret: Arons Sønner skulle føre det frem for Herrens Ansigt, lige for Alteret.
15 Pea ʻe toʻo ʻe ia ʻae faluku ʻe taha ʻoe mahoaʻa ʻoe feilaulau meʻakai, pea mo hono lolo ʻo ia, mo e laipeno kotoa pē ʻaia ʻoku ʻi he feilaulau meʻakai, ʻo tutu ia ki he funga ʻoe feilaulauʻanga, ʻio, ko hono fakamanatu ʻo ia, kia Sihova.
Og en skal tage en Haandfuld af det, af Madofrets Mel og af Olien dertil og al Viraken, som er paa Madofret, og gøre et Røgoffer paa Alteret, til en sød Lugt, til et Ihukommelsesoffer for Herren.
16 Pea ko hono toe ʻe kai ʻe ʻElone mo hono ngaahi foha: ʻe kai ia mo e mā taʻefakalēvani ʻi he potu māʻoniʻoni; tenau kai ia ʻi he lotoʻā ʻoe fale fehikitaki ʻoe kakai.
Men Aron og hans Sønner skulle fortære det, som bliver tilovers; det skal ædes med usyrede Brød paa et helligt Sted, i Forsamlingens Pauluns Forgaard skulle de æde det.
17 ʻOua naʻa taʻo ia mo e lēvani. Kuo u tuku ia ko honau ʻinasi ʻi he ngaahi feilaulau tutu kiate au: ʻoku fungani māʻoniʻoni ia, ʻo hangē ko e feilaulau maʻae angahala, pea hangē ko e feilaulau maʻae fai hala.
Det skal ikke bages med Surdejg, jeg har givet det til deres Del af mine Ildofre; det er en højhellig Ting, ligesom Syndofret og ligesom Skyldofret.
18 ʻE kai ia ʻe he fānau tangata kotoa pē ʻi he fānau ʻa ʻElone. Ko e fekau fai maʻu pe ia ʻo taʻengata ʻi homou ngaahi toʻutangata ki he ngaahi feilaulau tutu ʻa Sihova: ko ia kotoa pē ʻe ala ki ai ʻe tapu ia.
Alt Mandkøn iblandt Arons Børn skal æde det, en evig Rettighed hos eders Efterkommere af Herrens Ildofre; hver den, som rører ved de Ting, bliver hellig.
19 Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,
Og Herren talede til Mose og sagde:
20 Ko e feilaulau eni ʻa ʻElone mo hono ngaahi foha, ʻaia tenau ʻatu kia Sihova ʻi he ʻaho ʻoku fakanofo ai ia; ko hono hongofulu ʻoe vahe ʻoe efa ʻoe mahoaʻa lelei ko e feilaulau meʻakai fai maʻu pe, ko hono vahe ʻe taha ʻi he pongipongi, mo hono vahe ʻe taha ʻi he efiafi.
Dette skal være det Offer, som Aron og hans Sønner skulle ofre Herren paa den Dag, han skal salves: Tiendeparten af en Epha Mel til Madoffer bestandig, Halvdelen deraf om Morgenen og Halvdelen deraf om Aftenen.
21 ʻE ngaohi ia ʻi he fakapaku ʻaki ʻae lolo: pea hili ʻa hono fakapaku, te ke ʻomi ia ki loto: pea ko e ngaahi konga ʻoe feilaulau meʻakai kuo fakapaku ke ke ʻatu ia ko e meʻa namu kakala kia Sihova.
Det skal laves i en Pande med Olie, du skal føre det æltet frem, du skal ofre det, bagt som et Madoffer i smaa Stykker, Herren til en sød Lugt.
22 Pea ko e taulaʻeiki ʻi hono ngaahi foha ʻaia kuo fakanofo ko hono tongia ʻe ʻatu ʻe ia ia; ko e fekau fai maʻu ia ʻo taʻengata kia Sihova; ʻe tutu ke vela ʻa hono kātoa ʻo ia.
Og den Præst af hans Sønner, som bliver salvet i hans Sted, skal tillave det; det er en evig Skik, for Herren skal det altsammen gøres til et Røgoffer.
23 He ko e feilaulau meʻakai kotoa pē ki he taulaʻeiki ʻe tutu hono kotoa ʻo ia ʻe ʻikai kai ia.
Thi hvert Madoffer af en Præst skal være helt Offer, det skal ikke ædes.
24 Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,
Og Herren talede til Mose og sagde:
25 Lea kia ʻElone pea ki hono ngaahi foha, ʻo pehē, Ko eni ʻae fono ʻoe feilaulau maʻae angahala; ʻi he potu ko ia ʻoku tāmateʻi ai ʻae feilaulau tutu ʻe tāmateʻi ʻi ai ʻae feilaulau maʻae angahala ʻi he ʻao ʻo Sihova: ʻoku fungani māʻoniʻoni ia.
Tal til Aron og til hans Sønner og sig: Dette er Loven om Syndofret. Paa det Sted, hvor Brændofret skal slagtes, skal Syndofret slagtes for Herrens Ansigt; det er en højhellig Ting.
26 Ko e taulaʻeiki ʻoku ne ʻatu ia maʻae angahala ʻe kai ʻe ia ia: ʻe kai ia ʻi he potu tapu ʻi he lotoʻā ʻoe fale fehikitaki ʻoe kakai.
Præsten, som gør et Syndoffer af det, skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, i Forsamlingens Pauluns Forgaard.
27 Ko ia kotoa pē ʻe ala ki hono kakano ʻe tapu ai ia: pea ka luluku ʻaki ʻae toto ʻo ia ki ha kofu, te ke fō ʻaia naʻe luluku ʻi he potutapu.
Hver den, som rører ved Kødet deraf, skal være hellig; og naar der stænkes af dets Blod paa et Klædebon, skal du to det, som overstænkes deraf, paa et helligt Sted.
28 Ka ko e kulo ʻumea naʻe haka ai ia ʻe foa ia: pea kapau naʻe haka ʻi he kulo palasa, pea ʻe olo ia, pea fufulu ʻaki ʻae vai.
Og det Lerkar, som det er kogt udi, skal sønderbrydes; men er det kogt i et Kobberkar, da skal dette skures og skylles med Vand.
29 Ko e fānau tangata kotoa pē ʻi he kau taulaʻeiki ʻe kai ia: ʻoku fungani māʻoniʻoni ia.
Alt Mandkøn blandt Præsterne skal æde det; det er en højhellig Ting.
30 Pea ʻe ʻikai kai ʻae feilaulau maʻae angahala, ʻaia kuo ʻomi ʻa hono toto ki he fale fehikitaki ʻoe kakai ke fai ʻaki ʻae fakalelei, ʻi he potu māʻoniʻoni: ʻe tutu ia ʻi he afi.
Men hvert Syndoffer, af hvis Blod der bliver baaret ind i Forsamlingens Paulun, til at gøre Forligelse i Helligdommen, det skal ikke ædes, det skal opbrændes med Ild.
