Levitiko 27
1 Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,
Og Herren talte til Moses og sa:
2 Lea ki he fānau ʻa ʻIsileli, ʻo tala kiate kinautolu, ʻOka fai ʻe ha tangata ha fuakava mamafa, ʻe ʻa Sihova ʻae tatau ʻoe meʻa ko ia te ke lau ʻe koe.
Tal til Israels barn og si til dem: Når nogen gjør et hellig løfte efter det verd du setter på folk som helliger sig til Herren,
3 Pea ko hoʻo fakatatau ʻae tangata mei he taʻu ʻe uofulu ʻo ʻene motuʻa ʻo aʻu ki he taʻu ʻe onongofulu ʻo ʻene motuʻa, ʻio, ko hoʻo fakatatau ko e sikeli siliva ʻe fitungofulu, ʻo fakatatau ki he sikeli ʻoe faletapu.
da skal du verdsette en mann som er mellem tyve og seksti år gammel, til femti sekel sølv efter helligdommens sekel.
4 Pea kapau ko e fefine ia, ko hoʻo fakatatau, ko e sikeli ʻe tolungofulu.
Men er det en kvinne, da skal du verdsette henne til tretti sekel.
5 Pea kapau ko e taʻu ʻe nima ʻene motuʻa ʻo aʻu ki he taʻu ʻe uofulu, pea ko hoʻo fakatatau ki he tangata ko e sikeli ʻe uofulu, pea ki he fefine ko e sikeli ʻe hongofulu.
Er det en som er mellem fem år og tyve år gammel, da skal du verdsette en som er av mannkjønn, til tyve sekel, og en som er av kvinnekjønn, til ti sekel.
6 Pea kapau ko e māhina pe taha ʻene motuʻa ʻo aʻu ki he taʻu ʻe nima ʻene motuʻa, pea ko hoʻo fakatatau ki he tangata ko e sikeli siliva ʻe nima, pea ko hoʻo fakatatau ki he fefine ko e sikeli siliva ʻe tolu.
Er det en som er mellem en måned og fem år gammel, da skal du verdsette en gutt til fem sekel sølv og en pike til tre sekel sølv.
7 Pea kapau ʻoku onongofulu taʻu mo e taʻu niʻihi ʻene motuʻa; kapau ko e tangata, ko hoʻo fakatatau ki ai ko e sikeli ʻe hongofulu ma nima, pea ki he fefine ko e sikeli ʻe hongofulu.
Er det en som er seksti år gammel eller derover, da skal du, dersom det er en mann, verdsette ham til femten sekel, og en kvinne til ti sekel.
8 Pea kapau ʻoku masiva ʻaupito ia ʻi he meʻa kuo ke lau, pea te ne fakahā ia ʻi he ʻao ʻoe taulaʻeiki, pea ʻe fakatatau ia ʻe he taulaʻeiki; pea ke fai ʻe he taulaʻeiki ʻi heʻene fakatatau, ʻo taau mo hono mafai ʻo ia ʻaia naʻa ne fuakava.
Men dersom nogen er for fattig til å betale efter din verdsetning, da skal han stilles frem for presten, og presten skal verdsette ham; efter som den som har gjort løftet, har råd til, skal presten verdsette ham.
9 Pea kapau ko e manu, ʻaia ʻoku ʻomi ʻe he kakai ʻo ʻatu kia Sihova, ko ia kotoa pē ʻoku foaki ʻe ha tangata ʻi he meʻa pehē kia Sihova ʻe tapu ia.
Dersom det er dyr, sådanne som en ofrer til Herren, da skal alt det en gir Herren av sådant, være hellig.
10 ʻE ʻikai te ne fakakehe ia, pe fetongi ia, ʻae lelei ki he kovi, pe ha kovi ki he lelei: pea kapau ʻoku ne fetongi ʻae manu ʻaki ʻae manu, pea ko ia mo ia naʻe fetongi ʻaki ia ʻe fakatou tapu ia.
En skal ikke gi noget annet i stedet og ikke bytte det, hverken et godt med et dårlig eller et dårlig med et godt; bytter nogen et dyr med et annet, da skal både det og det som det byttes med, være hellig.
11 Pea kapau ko e manu taʻemaʻa ia, ʻaia ʻoku ʻikai tenau fai ʻaki ha feilaulau kia Sihova, te ne toki ʻatu ʻae manu ʻi he ʻao ʻoe taulaʻeiki:
Men dersom det er et eller annet urent dyr, som en ikke ofrer til Herren, da skal dyret stilles frem for presten,
12 Pea ke fakatatau ia ʻe he taulaʻeiki, pe ʻoku lelei pe ʻoku kovi: pea hangē ko hoʻo fakatatau ʻe koe ʻoku taulaʻeiki ko ia pe ʻe fai.
og presten skal verdsette det efter som det er, godt eller dårlig; som du, prest, verdsetter det, således skal det være.
13 Pea kapau ʻoku loto ia ke huhuʻi ia, pea ʻe fakalahi ʻaki ia hono nima ʻoe vahe ki hoʻo fakatatau.
Men vil nogen innløse det, da skal han gi femtedelen mere enn det du har verdsatt det til.
14 Pea kapau ʻoku fakatapui ʻe ha tangata hono fale ke māʻoniʻoni ia kia Sihova, pea ke fakatatau ia ʻe he taulaʻeiki, he ʻoku lelei ia pe kovi: pea hangē ko ia ʻoku fakatatau ia ki ai, ʻe maʻu pe ia.
Når nogen helliger sitt hus som gave til Herren, da skal presten verdsette det efter som det er, godt eller dårlig; som presten verdsetter, til hvis arvejord i landet den har således skal det stå ved makt.
15 Pea kapau ʻoku loto ʻaia naʻa ne fakatapui ia ke huhuʻi hono fale, pea ʻe fakalahi ʻaki ia hono nima ʻoe vahe ʻoe koloa ʻo hoʻo fakatatau, pea ʻe ʻoʻona ia.
Men dersom den som har helliget sitt hus, vil innløse det, da skal han gi femtedelen mere enn du har verdsatt det til, så blir det hans.
16 Pea kapau ʻoku fakatapui ʻe ha tangata kia Sihova ha potu ngoue ʻi hono potu fonua, pea ko hoʻo fakatatau, ʻe fakatatau ki he tenga ʻo ia: ko e oma ʻe taha ʻoe tengaʻi paʻale ʻe fakatatau ia ki he sikeli siliva ʻe nimangofulu.
Dersom nogen helliger Herren noget av sin jordeiendom, da skal du verdsette det efter utsæden, en homer byggsæd til femti sekel sølv.
17 Kapau ʻoku ne fakatapu ʻene ngoue mei he taʻu ʻoe siupeli, ʻe tuʻumaʻu ia ʻo tatau mo hoʻo fakatatau.
Dersom han helliger sin jord fra jubelåret av, da skal din verdsetning stå ved makt.
18 Pea kapau ʻoku ne fakatapui ʻene ngoue ka kuo hili ʻae siupeli, pea ʻe lau ʻe he taulaʻeiki ʻae paʻanga kiate ia ʻo fakatatau ki he ngaahi taʻu ʻoku toe, ʻio, ʻo aʻu atu ki he taʻu ʻoe siupeli, pea ʻe fakasiʻisiʻi ia mei hoʻo fakatatau.
Men dersom han helliger sin jord efter jubelåret, da skal presten utregne pengene efter de år som er tilbake til næste jubelår; og der skal gjøres avkortning i det verd du har satt.
19 Pea ko ia naʻa ne fakatapui ʻae ngoue, kapau ʻoku tokanga ia ke huhuʻi ia, pea ke fakalahi ʻaki ʻe ia ia hono vahe nima ʻoe koloa ʻo hoʻo fakatatau, pea ʻe hoko ia kiate ia.
Vil den som har helliget jorden, innløse den, da skal han gi femtedelen mere enn du har verdsatt den til, så skal den være hans for godt.
20 Pea kapau ʻoku ʻikai loto ia ke huhuʻi ʻae ngoue, pea kapau kuo ne fakatau ia ki he tangata ʻe taha, ʻe ʻikai toe huhuʻi ia.
Men dersom han ikke innløser jorden, eller han selger den til en annen, da kan den ikke innløses mere.
21 Ka ko e ngoue ʻi hono tukuange ʻi he siupeli, ʻe tapu ia kia Sihova, ʻo hangē ha ngoue kuo fakatapui: ʻe hoko ia ke ʻoe taulaʻeiki.
Men når jorden gis fri i jubelåret, skal den være helliget Herren, likesom bannlyst jord; den skal høre presten til som hans eiendom.
22 Pea kapau ʻoku ai ha tangata ʻoku ne fakatapui kia Sihova ʻae ngoue naʻa ne fakatau, ʻaia ʻoku ʻikai ʻi he ngaahi ngoue ʻo hono tofiʻa;
Men dersom nogen helliger Herren et jordstykke som han har kjøpt, som ikke har hørt til den jordeiendom han har arvet,
23 Pea ʻe toki lau kiate ia ʻe he taulaʻeiki hono fakatatau, ʻio, ʻo hoko ki he taʻu ʻoe siupeli: pea te ne ʻatu ʻe ia ʻi he ʻaho ko ia hoʻo fakatatau, ko e meʻa tapu kia Sihova.
da skal presten utregne for ham hvor høit det skal verdsettes, efter tiden inntil jubelåret, og han skal samme dag gi det du verdsetter det til; det skal være helliget Herren.
24 Pea ʻi he taʻu ʻoe siupeli ʻe toe hoko ʻae ngoue kiate ia naʻe fakatau ia mei ai, ʻio, kiate ia naʻe ʻoʻona ʻae potu fonua ko ia.
I jubelåret skal jorden komme tilbake til den han har kjøpt den av, til hvis arvejord i lander har hørt.
25 Pea ʻe fai ʻo taau mo e sikeli ʻoe faletapu ʻa hoʻo ngaahi fakatatau kotoa pē: ʻi he sikeli ʻe taha ʻae kela ʻe uofulu.
All din verdsetning skal skje efter helligdommens sekel; sekelen skal være tyve gera.
26 Ka ko e ngaahi ʻuluaki fānau ʻae fanga manu, ʻaia ʻoku totonu ke ʻa Sihova ʻae ʻuluaki tupu, ke ʻoua naʻa fakatapui ia ʻe ha tangata ʻe tokotaha; pe ko e pulu ia, pe ko ha sipi; ʻoku ʻa Sihova ia.
Det førstefødte i buskapen skal ikke nogen hellige; som førstefødt hører det Herren til, enten det er et stykke storfe eller småfe, hører det Herren til.
27 Pea kapau ʻoku ʻi he manu taʻemaʻa ia, pea ʻe huhuʻi ia ʻo fakatatau ki hoʻo fakatatau, pea te ne fakalahi ʻaki ia hono nima ʻo hono vahe ʻo ia: pea kapau ʻe ʻikai huhuʻi ia, pea ʻe fakatau ia ʻo hangē ko hoʻo fakatatau.
Men dersom det er av de urene dyr, da skal en innløse det efter din verdsetning og legge femtedelen til; dersom det ikke innløses, da skal det selges efter din verdsetning.
28 Ka ko e moʻoni ʻe ʻikai fakatau pe huhuʻi ha meʻa ʻe taha, ʻaia kuo fakatapui ʻe ha tangata kia Sihova ʻi he meʻa kotoa pē ʻoku ne maʻu, ʻi he tangata, pe ʻi he manu, pe ʻi he ngoue ʻo hono potu fonua: ko e meʻa fakatapui kotoa pē ʻoku māʻoniʻoni lahi ia kia Sihova.
Men intet bannlyst som nogen vier til Herren av alt det han eier, må selges eller innløses, enten det er folk eller fe eller jordeiendom; alt bannlyst er høihellig for Herren.
29 ʻE ʻikai huhuʻi ha meʻa kuo fakatapui ʻaia kuo fakatapu ʻe he tangata ka ʻe tāmateʻi moʻoni ia.
Intet menneske som lyses i bann, skal løses; han skal late livet.
30 Pea ko hono hongofulu ʻoe vahe kotoa pē ʻoe fonua, pe ko e meʻa ʻi he tenga ʻoe fonua, pe ʻi he ngaahi fua ʻoe ʻakau ʻoku ʻa Sihova ia: ʻoku māʻoniʻoni ia kia Sihova.
All landets tiende av jordens sæd og av trærnes frukt hører Herren til; den er helliget Herren.
31 Pea kapau ʻoku tokanga ʻe ha tangata ke huhuʻi ʻae meʻa niʻihi ʻi hono hongofulu ʻoe vahe, ʻe fakalahi ʻaki ʻe ia ia hono nima ʻoe vahe ʻo ia.
Vil nogen innløse noget av sin tiende, da skal han legge femtedelen til.
32 Pea ko e meʻa ʻi hono hongofulu ʻoe vahe ʻi he fanga manu lalahi, pe ʻi he fanga manu siʻi, ʻio, ʻi he manu kotoa pē ʻoku ʻalu ʻi lalo ʻi he vaʻakau, ʻe māʻoniʻoni hono hongofulu kia Sihova.
Og all tiende av storfe og av småfe, av alt det som går under hyrdestaven - hvert tiende stykke - skal være helliget Herren.
33 ʻE ʻikai te ne kumi ke ʻilo pe ʻoku lelei pe ʻoku kovi ia, pea ʻe ʻikai te ne fetongi ia: pea kapau ʻoku ne fetongi ia, pea ko ia mo ia naʻe fetongi ʻaki ʻe fakatou māʻoniʻoni ia; ʻe ʻikai huhuʻi ia.
En skal ikke se efter om det er godt eller dårlig, og ikke bytte det; bytter en det, da skal både det og det som det byttes med, være hellig; det skal ikke innløses.
34 Ko eni ʻae ngaahi fekau, ʻaia naʻe fekau ʻe Sihova kia Mōsese ki he fānau ʻa ʻIsileli ʻi he moʻunga ko Sainai.
Dette er de bud som Herren gav Moses på Sinai berg og bød ham kunngjøre for Israels barn.
