Levitiko 22
1 Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,
Og Herren talede til Mose og sagde:
2 Lea kia ʻElone pea ki hono ngaahi foha, koeʻuhi kenau fakamavae ʻakinautolu mei he ngaahi meʻa māʻoniʻoni ʻae fānau ʻa ʻIsileli, pea ke “ʻOua naʻa nau fakahalaʻi hoku huafa māʻoniʻoni ʻi he ngaahi meʻa ko ia ʻoku nau fakatapui kiate au: Ko au ko Sihova.
Sig til Aron og til hans Sønner, at de afholde sig fra Israels Børns hellige Ting og ikke vanhellige mit hellige Navn, naar disse hellige mig noget; jeg er Herren.
3 Tala kiate kinautolu, Ko ia ʻiate kimoutolu ʻi homou hako kotoa pē ʻi homou ngaahi toʻutangata, ʻoku ʻalu ki he ngaahi meʻa māʻoniʻoni, ʻaia ʻoku fakatapui ʻe he fānau ʻa ʻIsileli kia Sihova, ka ʻoku ne taʻemaʻa, ʻe motuhi ʻae laumālie ko ia mei hoku ʻao: Ko au ko Sihova.
Sig til dem: Hvilken som helst Mand i eders Slægter af al eders Sæd, der kommer nær til de hellige Ting, som Israels Børn hellige Herren, og hans Urenhed er paa ham, han skal udryddes fra at være for mit Ansigt; jeg er Herren.
4 “Ko e tangata ko ia ʻi he hako ʻo ʻElone ʻoku kilia, pe mahaki ko e ʻau; ʻoua naʻa kai ia ʻi he ngaahi meʻa māʻoniʻoni, kaeʻoua ke maʻa ia. Pea mo ia ʻoku ala ki ha meʻa taʻemaʻa ʻi he mate, pe ʻi ha tangata ʻoku ʻau noa hono mahaki;
Hvo som helst af Arons Sæd, der er spedalsk eller har Flod, han skal ikke æde af de hellige Ting, indtil han vorder ren; og den ikke heller, som rører ved nogen, der er uren formedelst Lig, eller den Mand, fra hvem der gaar Sæd,
5 Pe ha taha ʻoku ala ki ha meʻa totolo, ʻaia ʻe hoko ʻo taʻemaʻa ai, pe ʻi ha tangata ʻaia ʻe hoko ʻo pihia ai, ʻi he mahaki ʻoku taʻemaʻa ai ia;
eller den Mand, som rører ved noget Kryb, som man kan blive uren af, eller ved et Menneske, som man kan blive uren af, hvad Slags Urenhed det end er;
6 Ko e tangata kuo ala ki ha meʻa pehē ʻe taʻemaʻa ia ʻo aʻu ki he efiafi, pea ʻe ʻikai kai ʻe ia ʻae ngaahi meʻa māʻoniʻoni, kaeʻoua ke kaukau hono sino ʻi he vai.
den Person, som rører ved det, skal være uren indtil Aftenen, og han skal ikke æde af de hellige Ting, men bade sit Legeme i Vand.
7 Pea ka tō ʻae laʻā, ʻe toki maʻa ia, pea kai ʻe ia ʻae ngaahi meʻa māʻoniʻoni; he koeʻuhi ko ʻene meʻakai ia.
Og naar Solen gaar ned, saa er han ren, og siden maa han æde af de hellige Ting; thi det er hans Mad.
8 Ko ia ʻoku mate mahaki pe, pe ko ia kuo haehae ʻe he manu, ʻoua naʻa ne kai ia ke fakahala ai ia: Ko au ko Sihova.
Han skal ikke æde Aadsel eller det, som er sønderrevet, at blive uren paa det; jeg er Herren.
9 “Ko ia kenau tauhi ʻeku ngaahi tuʻutuʻuni ni, telia naʻa nau halaia ai, pea mate ai, ʻo kapau ʻoku nau fakahalaʻi ia: Ko au ko Sihova ʻoku ou fakamāʻoniʻoniʻi ʻakinautolu.
Og de skulle holde det, jeg vil have holdt, og de skulle ikke bære Synd for den Sags Skyld og dø derfor, naar de vanhellige det; jeg er Herren, som helliger dem.
10 “ʻE ʻikai kai ʻe ha muli ki he ngaahi meʻa māʻoniʻoni: ko e ʻāunofo ʻae taulaʻeiki, pe ko e tamaioʻeiki unga ngāue, ʻe ʻikai kai ia ʻi he meʻa māʻoniʻoni.
Og ingen fremmed skal æde det hellige; den, som bor hos Præsten, og en Daglønner skal ikke æde af det hellige.
11 Pea kapau ʻe fakatau ha tokotaha ʻe he taulaʻeiki ʻaki ʻene paʻanga, ʻe ngofua ʻene kai ʻaʻana, pea mo ia kuo fānau ʻi hono fale: te na kai ʻi heʻene meʻakai.
Men naar Præsten har købt nogen for sine Penge til Ejendom, da maa denne æde deraf; og hver den, som er født i hans Hus, de maa æde af hans Brød.
12 Pea kapau ʻoku mali ʻae ʻofefine ʻoe taulaʻeiki mo e tangata kehe, ʻe ʻikai ngofua ʻa ʻene kai ʻaʻana ʻi he meʻa ʻatu ʻoe ngaahi meʻa māʻoniʻoni.
Men naar en Præsts Datter bliver en fremmed Mands Hustru, da skal hun ikke æde af de hellige Ting, som ere en Gave.
13 Pea kapau ko e fefine paea ʻae ʻofefine ʻoe taulaʻeiki, pe kuo fakamāvaeʻi pea ʻikai haʻane tamasiʻi, pea kuo toe ʻomi ia ki he fale ʻo ʻene tamai, ʻo hangē ko ʻene kei siʻi, ʻe kai ia ʻi he meʻakai ʻa ʻene tamai: kaeʻoua naʻa kai ia ʻe ha muli.
Men naar en Præsts Datter bliver Enke eller forskudt, og hun har ingen Afkom, og hun vender tilbage til sin Faders Hus, ligesom i hendes Ungdom, da maa hun æde af sin Faders Brød; men ingen fremmed maa æde deraf.
14 “Pea kapau ʻe kai faainoa pe ʻe ha tangata ʻae meʻa māʻoniʻoni, te ne fakalahi ʻaki ia hono nima ʻoe vahe ʻo ia, pea ʻatu ia ki he taulaʻeiki fakataha mo e meʻa māʻoniʻoni.
Men æder nogen af det hellige uvitterlig, da skal han lægge den femte Del deraf dertil og give Præsten det tillige med det hellige.
15 Pea ʻe ʻikai tenau fakahalaʻi ʻae ngaahi meʻa māʻoniʻoni ʻae fānau ʻa ʻIsileli, ʻaia ʻoku nau ʻatu kia Sihova:
Og de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, dem, som de bringe til Gave for Herren,
16 Pe tuku ʻakinautolu ke fua ʻae hia ʻae fai hala, ʻi heʻenau kai ʻenau ngaahi meʻa māʻoniʻoni: he ko au ko Sihova ʻoku ou fakamāʻoniʻoniʻi ʻakinautolu.”
og ikke belade sig med Misgerning og Skyld, naar de æde deres hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem.
17 Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,
Og Herren talede til Mose og sagde:
18 Lea kia ʻElone, pea ki hono ngaahi foha, pea ki he fānau kotoa pē ʻa ʻIsileli, pea ke pehē kiate kinautolu, ʻilonga ʻae tangata ʻi he fale ʻo ʻIsileli, pe ʻi he ngaahi muli ʻi ʻIsileli, ʻoku loto ke ʻatu ʻene meʻaʻofa ʻi heʻene ngaahi fuakava, pea ki heʻene ngaahi meʻa ʻoku ʻatu loto ʻataʻatā pe, ʻaia ʻoku nau ʻatu kia Sihova ko e feilaulau tutu:
Tal til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn, og sig til dem: Naar nogen som helst af Israels Hus eller af de fremmede i Israel vil ofre sit Offer, enten det er efter deres Løfte, eller deres frivillige Offer, som de ville ofre Herren til et Brændoffer,
19 Ke mou ʻatu ʻo fai loto lelei pe, ʻae manu tangata taʻehanomele mei he fanga pulu pe ko e fanga sipi, pe ko e fanga kosi.
da skal det, for at blive til en Behagelighed for eder, være uden Lyde, en Han af stort Kvæg, af Faarene eller af Gederne.
20 Ka ko ia ʻoku ai hano mele, ʻoua naʻa mou ʻatu ia; koeʻuhi ʻe ʻikai leleiʻia ai ʻakimoutolu.
I skulle intet ofre af det, som der er Lyde paa; thi det bliver ikke til en Behagelighed for eder.
21 Pea ko ia ʻoku ne ʻatu kia Sihova ʻae feilaulau ʻoe ngaahi meʻa fakamelino ke fakahoko ʻaki ʻene fuakava, pea ko e meʻa ʻatu loto lelei ʻi he fanga pulu, pe ʻi he fanga sipi, ke haohaoa ia koeʻuhi ke maʻu lelei ia; ʻoua naʻa ʻi ai hano mele.
Og naar nogen vil ofre et Takoffer for Herren til at indfrie et Løfte eller til et frivilligt Offer af stort Kvæg eller smaat Kvæg, da skal det være uden Lyde, at det kan være til en Behagelighed; der skal slet ingen Lyde være paa det.
22 Ko e kui, pe ko e fasi, pe ko e mutu, pe ko e meʻa fufula, pe ko e kamaa, pe ko e mongumangu, ʻoua naʻa mou ʻatu mei ai kia Sihova, pe fai ʻaki ia ha feilaulau tutu ʻaki ʻae afi ki he funga feilaulauʻanga ʻo Sihova.
Det, som er blindt eller benbrudt eller lemlæstet, eller som har flydende Saar eller Skurv eller Fnat, det skulle I ikke ofre Herren, og I skulle ikke bringe Ildoffer deraf paa Alteret til Herren.
23 Ko e pulu pe ko e lami ʻoku ʻi ai ha meʻa kovi, pe ʻoku taʻehaohaoa ʻi ha meʻa ʻe taha, ʻe ngofua ke ʻatu ia ko e feilaulau loto ʻataʻatā ia: ka ʻe ʻikai maʻu lelei ia ʻi he fuakava.
Baade en Okse og et Faar, som har et Lem for stort eller for lidet, deraf maa du gøre et frivilligt Offer; men til et Løfte kan det ikke vorde behageligt.
24 ʻOua naʻa mou ʻatu kia Sihova ʻaia kuo fakavolu, pe kuo taʻomia, pe kuo mafesi, pe kuo mahifi; pea ʻoua naʻa mou fai ha feilaulau ʻaki ia ʻi homou fonua.
Og I skulle ikke ofre Herren noget, som er blevet krystet eller stødt eller sønderrevet eller afskaaret, og I skulle ikke gøre sligt i eders Land.
25 Pea ʻoua naʻa ke ʻatu ʻi he nima ʻo ha muli ʻae meʻakai ʻa homou ʻOtua ʻi he ngaahi meʻa ni; koeʻuhi ʻoku ʻi ai ʻenau kovi, pea ʻoku ʻi ai ʻae ngaahi mele: ʻe ʻikai ʻaonga ia maʻamoutolu.
Og I skulle heller ikke ofre af en fremmeds Haand eders Guds Brød af noget af disse Ting; thi der er Skade paa dem, der er Lyde paa dem; de skulle ikke blive behagelige for eder.
26 Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,
Og Herren talede til Mose og sagde:
27 ʻOka fanauʻi ha pulu, pe ha sipi, pe ha kosi, tuku ia ke ʻaho fitu mo ʻene faʻē: pea mei he ʻaho valu ʻo fai ai pe ʻe maʻu lelei pe ia ko e feilaulau kuo ngaohi ʻaki ʻae afi kia Sihova.
Naar en Okse eller et Faar eller en Ged fødes, da skal den være i syv Dage hos sin Moder, og fra den ottende Dag og derefter skal den være behagelig til et Ildoffer for Herren.
28 Pea kapau ko ha pulu fefine ia pe ha sipi fefine, ʻoua naʻa mou tāmateʻi ia mo hono ʻuhiki ʻi he ʻaho pe taha.
Hvad enten det er Okse eller Faar, da skal man ikke slagte det paa een Dag med dets Affødning.
29 Pea ka mou ka loto ke ʻatu ha feilaulau fakafetaʻi kia Sihova, ʻatu ia ʻi he loto ʻataʻatā lelei pe.
Men naar I slagte Herren et Lovoffer, skulle I slagte det for eder til en Behagelighed.
30 ʻI he ʻaho pe ko ia ʻe kai ia ke ʻosi ʻoua naʻa mou tuku hono toe ki he ʻapongipongi; Ko au ko Sihova.
Det skal ædes paa den samme Dag, I skulle ikke levne deraf til om Morgenen; jeg er Herren.
31 “Ko ia ke mou tauhi ai ʻeku ngaahi fekau, mo fai ki ai; Ko au ko Sihova.
Derfor skulle I holde mine Bud og gøre dem; jeg er Herren.
32 Pea ʻoua naʻa mou fakahalaʻi hoku huafa māʻoniʻoni; kae ʻapasia kiate au ʻae fānau ʻa ʻIsileli: Ko au ko Sihova ʻaia ʻoku ou fakatapui ʻakimoutolu;
Og I skulle ikke vanhellige mit hellige Navn, at jeg maa vorde helliget midt iblandt Israels Børn. Jeg er Herren, som helliger eder,
33 Naʻaku ʻomi ʻakimoutolu mei he fonua ko ʻIsipite, ke hoko ko homou ʻOtua: Ko au ko Sihova.”
og som udførte eder af Ægyptens Land, at være eders Gud; jeg er Herren.
