Levitiko 20

1 Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,

Og Herren talede til Mose og sagde:

2 “Ko eni foki, ke ke lea ki he fānau ʻa ʻIsileli, Ko ia fulipē ʻi he fānau ʻa ʻIsileli, pe ʻi he kau muli ʻoku ʻāunofo ʻi ʻIsileli, ʻoku ne foaki hono hako kia Moleki; ko e moʻoni ʻe tāmateʻi ia: ʻe tolongaki ia ʻaki ʻae maka ʻe he kakai ʻoe fonua.

Og du skal sige til Israels Børn: Hvo som helst af Israels Børn eller af de fremmede, som opholde sig i Israel, der hengiver nogen af sin Sæd til Molek, skal visselig dødes; Folket i Landet skulle stene ham med Stene.

3 Pea te u fakahangatonu hoku fofonga ki he tangata ko ia, ke motuhi ia mei hono kakai: ko e meʻa ʻi heʻene foaki ʻa hono hako kia Moleki, ke ʻuliʻi hoku faletapu, mo fakaongokoviʻi hoku huafa māʻoniʻoni.

Og jeg vil sætte mit Ansigt imod denne Mand, og jeg vil udrydde ham midt af sit Folk, fordi han hengav af sin Sæd til Molek, til at gøre min Helligdom uren og at vanhellige mit hellige Navn.

4 Pea kapau ʻoku fufū honau mata ʻe he kakai ʻoe fonua mei he tangata, ʻi heʻene foaki hono hako kia Moleki, pea ʻikai tāmateʻi ia;

Og dersom Folket i Landet ser igennem Fingre med det samme Menneske, naar han hengiver nogen af sin Sæd til Molek, saa at de ikke ihjelslaa ham,

5 Pea te u fakahanga hoku fofonga ki he tangata ko ia, pea ki hono fale, pea ko ia, mo kinautolu kotoa pē ʻoku fai hala ʻo muimui ʻiate ia, ke fai angahala mo Moleki, teu motuhi mei honau kakai.

da vil jeg sætte mit Ansigt imod det Menneske og imod hans Slægt; og ham og alle dem, som efterfølge hans Bolen med at bole med Molek, vil jeg udrydde midt af deres Folk.

6 “Pea ko ia ʻoku tafoki kiate kinautolu ʻoku vaka ai ʻae ngaahi laumālie ʻuli, mo e kau taulafakafaʻahikehe, ke ʻalu holi kovi kiate kinautolu, te u fakahanga moʻoni hoku fofonga ki he tangata ko ia, pea teu motuhi ia mei hono kakai.

Og naar en Person vender sig til Spaakvinder eller til Tegnsudlæggere, til at bole med dem, da vil jeg sætte mit Ansigt imod denne Person, og jeg vil udrydde ham fra hans Folk.

7 “Ko ia mou fakamāʻoniʻoniʻi ʻakimoutolu, pea ke mou māʻoniʻoni: he ko au ko Sihova ko homou ʻOtua.

Derfor helliger eder og værer hellige; thi jeg er Herren eders Gud.

8 Pea ke mou tauhi ʻeku ngaahi fekau ʻo fai ki ai: Ko au ko Sihova ʻoku ou fakamāʻoniʻoniʻi ʻakimoutolu.”

Og holder mine Skikke, og gører dem; jeg er Herren, som gør eder hellige.

9 He ko ia kotoa pē ʻoku kapeʻi ʻene tamai pe ko ʻene faʻē, ko e moʻoni ʻe tāmateʻi ia kuo ne kapeʻi ʻene tamai pe ko ʻene faʻē pea ʻe ʻiate ia pe hono toto.

Thi hvo som helst der bander sin Fader eller sin Moder, skal visselig dødes; han bandede sin Fader eller sin Moder, hans Blod være over ham.

10 Pea ko e tangata ʻoku tonoʻi ʻae uafi ʻoe tangata ʻe tokotaha, ʻio, ko ia ʻoku tonoʻi ʻae uafi ʻo hono kaungāʻapi, ko e tangata tono fefine mo e fefine tono tangata, ʻe tāmateʻi moʻoni ʻakinaua.

Og en Mand, som bedriver Hor med en Mands Hustru, den, som bedriver Hor med sin Næstes Hustru, den Horkarl og den Horekone skal visselig dødes.

11 Ko e tangata ʻoku mohe mo e mali ʻo ʻene tamai kuo fakatelefua ʻe ia ʻa ʻene tamai: ʻe tāmateʻi ʻakinaua fakatouʻosi pe; ʻe ʻiate kinaua hona toto.

Og en Mand, som ligger hos sin Faders Hustru, han har blottet sin Faders Blusel; de skulle begge visselig dødes, deres Blod skal være over dem.

12 Pea kapau ʻe mohe ʻae tangata mo hono ʻofefine ʻi he fono, ʻe tāmateʻi ʻakinaua fakatouʻosi pe: kuo na fai fakamaveuveu; ʻe ʻiate kinaua hona toto.

Og naar en Mand ligger hos sin Søns Hustru, da skulle de begge visselig dødes; de have gjort en Skændighed, deres Blod skal være over dem.

13 Pea kapau ʻe mohe ha tangata mo e tangata, ʻo hangē ko ʻene mohe mo e fefine, kuo na fai fakalielia fakatouʻosi pe; ke tāmateʻi moʻoni ʻakinaua; ʻe ʻiate kinaua hona toto.

Og naar en Mand ligger hos en Mandsperson, som man ligger hos en Kvinde, da have de begge gjort en Vederstyggelighed; de skulle visselig dødes, deres Blod skal være over dem.

14 Pea kapau ʻoku ʻomi ʻe ha tangata mo hono mali ʻae faʻē ʻa hono mali kena mali, ko e meʻa kovi ia: ʻe tutu ʻakinautolu ʻaki ʻae afi, ʻaia mo kinaua; koeʻuhi ke ʻoua naʻa ai ha kovi ʻiate kimoutolu.

Og naar en Mand tager en Kvinde og hendes Moder til Ægte, er det en Skændsel; de skulle brænde baade ham og dem med Ild, og der skal ikke være nogen Skændsel iblandt eder.

15 Pea kapau ʻe mohe ha tangata mo e manu, ʻe tāmateʻi moʻoni ia: pea ke mou tāmateʻi ʻae manu.

Og en Mand, som ligger hos et Dyr, skal visselig dødes, og Dyret skulle I dræbe.

16 Pea kapau ʻe ʻunuʻunu atu ha fefine ki ha manu, pea tokoto ki ai ia, ʻe tāmateʻi ʻae fefine, mo e manu: ʻe tāmateʻi moʻoni ʻakinaua; ʻe ʻiate kinaua hona toto.

Og naar en Kvinde kommer nær til noget Dyr, at det har Fællesskab med hende, da skal du ihjelslaa baade Kvinden og Dyret; de skulle visselig dødes, deres Blod skal være over dem.

17 Pea kapau ʻe ʻave ʻe ha tangata hono tuofefine, ko e ʻofefine ʻo ʻene tamai, pe ko e tama ʻa ʻene faʻē, ʻo mamata ki heʻene telefua, pea mamata ia ki heʻene telefua ʻaʻana; ko e meʻa kovi ia: pea ʻe motuhi ʻakinaua ʻi he ʻao ʻo hona kakai: kuo tatala ʻo fakatelefua ʻa hono tuofefine; ʻe fua ʻe ia ʻene hia.

Og naar en Mand tager sin Søster, sin Faders Datter eller sin Moders Datter, til Ægte, og ser hendes Blusel, og hun ser hans Blusel, saa er det en gruelig Ting, og de skulle udryddes for deres Folks Børns Øjne; han blottede sin Søsters Blusel, han skal bære sin Misgerning.

18 Pea kapau ʻe mohe ha tangata mo e fefine ʻoku ʻiate ia hono mahaki, pea tatala hono mahaki; kuo ne fakatelefua hono mahaki, pea kuo tatala ʻe ia ʻae mata ʻo hono toto: pea ʻe motuhi ʻakinaua fakatouʻosi mei hona kakai.

Og naar en Mand ligger hos en Hustru, som er svag, og blotter hendes Blusel, blotter hendes Kilde, og hun blotter sin Blods Kilde, da skulle de begge udryddes af deres Folk.

19 Pea ʻoua naʻa ke fakatelefua ʻae tokoua ʻo hoʻo faʻē, pe ko e tuofefine ʻo hoʻo tamai: he ko ia ʻoku ne [fai pehē ]ʻoku fakatelefua hono kāinga ofi: te na fua ʻena hia.

Og du skal ikke blotte din Moders Søsters og din Faders Søsters Blusel; thi en saadan har blottet sin næste Slægt, de skulle bære deres Misgerning.

20 Pea kapau ʻe mohe ha tangata mo e uaifi ʻoe tokoua ʻo ʻene tamai, kuo fakatelefua ʻe ia ʻa hono tuʻasina: te na fua ʻena angahala: te na mate taʻehafānau.

Og naar en Mand ligger hos sin Farbroders Hustru, han har blottet sin Farbroders Blusel; de skulle bære deres Synd, de skulle dø barnløse.

21 Pea kapau ʻe maʻu ʻe ha tangata ʻae uaifi ʻa hono tokoua, ko e meʻa taʻemaʻa ia: kuo fakatelefua ʻa hono tokoua; te na mate taʻehafānau.

Og dersom en Mand tager sin Broders Hustru til Ægte, det er en slem Gerning; han blottede sin Broders Blusel, de skulle være barnløse.

22 “Ko ia ke mou tauhi ai ʻeku ngaahi tuʻutuʻuni ni, mo ʻeku ngaahi fekau, ʻo fai ki ai: telia naʻa lua ʻaki ʻakimoutolu ʻe he fonua ʻoku ou ʻomi ʻakimoutolu ki ai.

Saa skulle I holde alle mine Skikke og alle mine Bud og gøre dem, at Landet, som jeg vil føre eder ind udi, til at bo derudi, ikke skal udspy eder.

23 Pea ʻe ʻikai te mou fai ki he ngaahi anga ʻoe puleʻanga, ʻaia ʻoku ou kapusi mei homou ʻao: he kuo nau fai ʻae ngaahi meʻa ni, pea ko ia kuo u fehiʻa ai kiate kinautolu.

Og I skulle ikke vandre i det Folks Skikke, hvilket jeg skal udkaste for eder; thi alle disse Ting have de gjort, og jeg væmmedes ved dem.

24 Ka kuo u lea kiate kimoutolu, Te mou maʻu honau fonua, pea te u ʻatu ia kiate kimoutolu ke mou maʻu ia, ko e fonua ʻoku mahu tāfea ʻi he huʻahuhu mo e honi: Ko au ko Sihova ko homou ʻOtua, ʻaia kuo u vaheʻi ʻakimoutolu mei he kakai kehe.

Men jeg siger eder: I skulle eje deres Land, og jeg vil give eder det til Eje, et Land, som flyder med Mælk og Honning. Jeg er Herren eders Gud, som har udskilt eder fra Folkene.

25 Ko ia ke mou vaheʻi ʻae fanga manu maʻa mo e taʻemaʻa, pea lau kehe ʻae fanga manu taʻemaʻa ʻoku kapakau mo e maʻa: pea ʻoua naʻa mou fakalieliaʻi ʻakimoutolu ʻi he manu, pe ha manu kapakau, pe ʻi ha meʻa ʻe taha ʻoku totolo ʻi he kelekele, ʻaia kuo vaheʻi ia ʻiate kimoutolu ko e taʻemaʻa.

Og I skulle gøre Skilsmisse imellem rene og urene Dyr og imellem urene og rene Fugle; og I skulle ikke gøre eders Sjæle vederstyggelige med Dyr og med Fugle og med alt det, som kryber paa Jorden, hvilket jeg har fraskilt for eder, at I skulle holde det urent.

26 Pea te mou māʻoniʻoni kiate au: he ko au Sihova ʻoku ou māʻoniʻoni, pea kuo u fakamavahe ʻakimoutolu mei he kakai kehe, koeʻuhi ke ʻoʻoku ʻakimoutolu.

Derfor skulle I være mig hellige, thi jeg Herren er hellig; og jeg har udskilt eder fra Folkene til at høre mig til.

27 “Ko e tangata foki, pe ko e fefine ʻoku vaka ai ʻae laumālie ʻuli, pea ko e taulafakafaʻahikehe, ʻe tāmateʻi moʻoni ia: ʻe tolongaki ʻakinautolu ʻaki ʻae maka: ʻe ʻiate kinautolu honau toto.

Og naar af Mand eller Kvinde nogen er en Spaamand eller Tegnsudlægger, skulle de visselig dødes; de skulle stene dem ihjel, deres Blod være over dem.