Fakamaau 19
1 Pea ʻi he ngaahi ʻaho ko ia ʻaia naʻe ʻikai ha tuʻi ʻi ʻIsileli, naʻe hoko ʻo pehē, naʻe ai ʻa e [tangata ]Livai ʻe taha naʻe ʻāunofo ʻi he potu ʻoe moʻunga ʻo ʻIfalemi, pea naʻa ne ʻomi ha sinifu ke na feangainga mei Petelihema Siuta.
I de Dage, da der ingen Konge var i Israel, var der en Mand, en Levit, der boede som fremmed i Udkanten af Efraims Bjerge. Han tog sig en Kvinde fra Betlehem i Juda til Medhustru.
2 Pea naʻe fai angahala ʻe hono fefine kiate ia, pea hola ia meiate ia ki he fale ʻo ʻene tamai ʻi Petelihema Siuta, pea naʻe ʻi ai ia ʻi he māhina kātoa ʻe fā.
Men Medhustruen blev vred paa ham, forlod ham og tog til sin Faders Hus i Betlehem i Juda. Da hun havde været der en fire Maaneders Tid,
3 Pea naʻe tuʻu hake hono husepāniti, pea ʻalu ko hono kumi, ke ne lea ʻofa kiate ia, pea ke toe ʻomi ia, pea naʻe ʻiate ia ʻene tamaioʻeiki, pea mo e ʻasi ʻe ua: pea ne ʻomi ia ki he fale ʻo ʻene tamai: pea ʻi he mamata kiate ia ʻae tamai ʻae fefine, naʻe fiefia ia ke na feʻiloaki.
drog hendes Mand af Sted efter hende for at overtale hende til at vende tilbage. Han havde sin Tjener og et Par Æsler med. Da han kom til hendes Faders Hus, fik den unge Kvindes Fader Øje paa ham og kom ham glad i Møde;
4 Pea naʻe taʻofi ia ʻe heʻene tamai ʻi he fono, ʻaia ko e tamai ʻae fefine; pea naʻa na nonofo mo ia ʻi he ʻaho ʻe tolu: ko ia naʻa nau kai, mo inu, pea mohe ʻi ai.
og hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, holdt paa ham, saa at han blev hos ham i tre Dage; og de spiste og drak og overnattede der.
5 Pea hoko ki hono fā ʻoe ʻaho, pea ʻi heʻenau tuʻu hengihengi hake ʻi he pongipongi ke ʻalu, naʻe tuʻu hake ia ke ʻalu: pea pehē ʻe he tamai ʻae fefine ki hono foha ʻi he fono, “Ke ke fakafiemālieʻi ho loto ʻaki ʻae konga mā, pea ke toki fai ho fononga.”
Tidligt om Morgenen den fjerde Dag gjorde han sig rede til at drage bort; men den unge Kvindes Fader sagde til sin Svigersøn: »Styrk dig først med en Bid Brød, saa kan I siden drage bort!«
6 Pea naʻa nau nofo pea kai mo inu fakataha ʻakinaua: he naʻe pehē ʻe he tamai ʻae fefine ki he tangata, “ʻOku ou kole kiate koe ke ke fiemālie, pea ke tatali he poōni, pea ke fakafiefia ki ho loto.”
De blev da og spiste og drak begge to sammen, og den unge Kvindes Fader sagde til Manden: »Bestem dig til at blive Natten over og gør dig til gode!«
7 Pea ʻi he tuʻu hake ʻae tangata ke ʻalu, naʻe ueʻi mālohi ia ʻe heʻene tamai ʻi he fono: ko ia ne ne toe mohe ʻi ai.
Men Manden gjorde sig rede til at drage bort. Da nødte hans Svigerfader ham, saa han atter overnattede der.
8 Pea tuʻu hengihengi hake ia ʻi hono nima ʻoe ʻaho ke ʻalu: pea pehē ʻe he tamai ʻae fefine kiate ia, “ʻOku ou kole kiate koe, fakafiemālieʻi ho loto.” Pea naʻa nau tatali ʻo aʻu ki he hoʻatā efiafi nai, pea na kai fakatouʻosi pe.
Tidligt om Morgenen den femte Dag vilde han drage bort, men den unge Kvindes Fader sagde til ham: »Styrk dig først!« De ventede da, til Dagen hældede, og spiste og drak begge to.
9 Pea ʻi he tuʻu hake ʻae tangata ke ʻalu, mo hono uaifi, mo ʻene tamaioʻeiki, naʻe lea ʻene tamai ʻi he fono ʻaia ko e tamai ʻae fefine, ʻo ne pehē kiate ia, “Ko eni, vakai, ʻoku fakaʻaʻau ʻae ʻaho ke efiafi, ʻoku ou kole kiate koe tau mohe: vakai, kuo tei ʻosi ʻae ʻaho, tau mohe ʻi heni, ke fiemālie ho loto; pea ʻalu hengihengi ʻapongipongi ʻi homou hala, koeʻuhi ke ke hoko atu ki ho ʻapi.”
Saa gjorde Manden sig rede til at drage bort med sin Medhustru og sin Tjener. Men hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, sagde til ham: »Se, det lider mod Aften, overnat dog her; se, Dagen hælder, bliv dog her i Nat og gør dig til gode, saa kan I i Morgen tidlig begive eder paa Vej og du drage til dit Hjem!«
10 Ka naʻe ʻikai tatali ʻe he tangata ʻi he pō ko ia, ka naʻe tuʻu hake ia ʻo ʻalu, pea hoko ʻo feʻunga mo Sepusi, ʻaia ko Selūsalema; pea naʻe ʻiate ia ʻae ʻasi ʻe ua mo e hekaʻanga, pea mo hono uaifi foki.
Men Manden vilde ikke blive Natten over; han begav sig paa Vej og kom ud for Jebus, det er Jerusalem, fulgt af sine to belæssede Æsler, sin Medhustru og sin Tjener.
11 Pea ʻi heʻenau ofi ki Sepusi, kuo teitei ʻosi ʻae ʻaho, pea pehē ʻe he tamaioʻeiki ki heʻene ʻeiki, “ʻOku ou kole kiate koe, ke tau afe ki he kolo ni ʻoe kau Sepusi, pea mohe ʻi ai.”
Da de var i Nærheden af Jebus og Dagen hældede stærkt, sagde Tjeneren til sin Herre: »Kom, lad os tage ind her i Jebusiternes By og blive der Natten over!«
12 Pea naʻe pehē ʻe heʻene ʻeiki kiate ia, “ʻE ʻikai te tau afe eni ki he kolo ʻoe kakai kehe, ʻaia ʻoku ʻikai ʻi he fānau ʻa ʻIsileli; ka tau mole atu ki Kipea.
Men hans Herre svarede: »Vi vil ikke tage ind i en By, der ejes af fremmede, som ikke hører til Israeliterne, men vi vil drage videre til Gibea!«
13 Pea pehē ʻe ia ki heʻene tamaioʻeiki, Ko eni ke tau ʻunuʻunu atu ki he potu ni ʻe taha ke tau mohe ai he poōni, ʻi Kipea, pe ʻi Lama.”
Og han sagde til sin Tjener: »Kom, lad os tage hen til et af de andre Steder og overnatte i Gibea eller Rama!«
14 Pea naʻa nau ʻalu ai pe ʻi honau hala; pea naʻe tō ʻae laʻā ʻi heʻenau ofi ki Kipea, ʻaia ʻoku kau ki Penisimani.
De drog saa videre, og Solen gik ned, som de var ved Gibea i Benjamin.
15 Pea naʻa nau afe ki ai, ke ʻalu ʻo mohe ʻi Kipea: pea ʻi heʻene ʻalu ki ai, naʻe nofo ki lalo ia ʻi he hala ʻoe kolo: he naʻe ʻikai fakaafe ia ʻe ha tokotaha ki hono fale ke mohe.
Saa bøjede de af i den Retning for at naa til Gibea og overnatte der. Da han var kommet derind, Blev han paa Byens Torv; men der var ingen, som bød dem ind i sit Hus for Natten.
16 Pea vakai, naʻe haʻu ha motuʻa mei heʻene ngāue ʻi he ngoue ʻi he efiafi, ko e tangata foki ia mei he moʻunga ko ʻIfalemi; pea naʻe ʻāunofo ia ʻi Kipea: ka ko e kau tangata ʻoe potu ko ia ko e kau Penisimani.
Saa kom der om Aftenen en gammel Mand fra sit Arbejde paa Marken, og Manden var fra Efraims Bjerge og boede som fremmed i Gibea, medens Stedets Indbyggere var Benjaminiter;
17 Pea ʻi heʻene hanga hake naʻa ne mamata ki he tangata fononga ʻi he hala ʻoe kolo: pea pehē ʻe he motuʻa kiate ia, “ʻOku ke ʻalu ki fē? Pea kuo ke haʻu mei fē?”
og da den gamle Mand saa op og fik Øje paa den vejfarende Mand paa Byens Torv, spurgte han: »Hvorhen gælder Rejsen, og hvorfra kommer du?«
18 Pea naʻe pehē ʻe ia kiate ia, “ʻOku mau fononga mei Petelihema Siuta, ki he potu ʻoe moʻunga ko ʻIfalemi; ʻaia ʻoku ou haʻu mei ai: pea ne u ʻalu ki Petelihema Siuta, ka ʻoku ou ʻalu ni ki he fale ʻo Sihova; pea ʻoku ʻikai ha tangata ke fakaafe au ki hono fale.
Han svarede ham: »Vi er paa Rejse fra Betlehem i Juda til Udkanten af Efraims Bjerge, hvor jeg har hjemme; jeg har været i Betlehem i Juda og er nu paa Vejen hjem; men der er ingen, som byder mig ind i sit Hus,
19 Ka ʻoku ai ʻae mohuku mo e meʻakai ki heʻemau fanga ʻasi; pea ʻoku ai mo e mā mo e uaine kiate au mo hoʻo kaunanga, pea ki he tangata talavou ʻaia ʻoku ʻi hoʻo ongo tamaioʻeiki: ʻoku ʻikai te mau masiva.”
skønt jeg har baade Straa og Foder til vore Æsler og Brød og Vin til mig selv, din Trælkvinde og din Træls Tjener; vi mangler intet!«
20 Pea pehē ʻe he motuʻa, “Ke ke fiemālie pe kae tuku kiate au hoʻo masiva kotoa pē kaeʻoua naʻa ke mohe ʻi he hala.”
Da sagde den gamle Mand: »Vær velkommen! Lad kun alt, hvad du trænger til, være min Sag; men paa Torvet maa du ikke overnatte!«
21 Ko ia naʻa ne ʻomi ia ki hono fale, ʻo ne ʻatu ʻae meʻakai ki he fanga ʻasi; pea naʻa nau fufulu honau vaʻe, pea kai mo inu.
Saa førte han ham ind i sit Hus og sørgede for Foder til Æslerne; og da de havde tvættet deres Fødder, spiste de og drak.
22 Pea ʻi heʻenau fakafiefiaʻi honau loto, vakai, naʻe ʻoho mai ʻo kāpui ʻae fale ʻe he kau tangata ʻoe kolo, ʻae fānau ʻoe kovi, ʻo tuki ki he matapā, pea naʻa nau lea ki he ʻeiki ʻoe fale, ʻae tangata motuʻa, ʻo pehē, “ʻOmi ʻae tangata kituʻa ʻaia naʻe haʻu ki ho fale ke mau ʻilo ia.”
Men medens de gjorde sig til gode, se, da omringede Mændene i Byen, Niddinger som de var, Huset og hamrede paa Døren og raabte til den gamle Mand, Husets Ejer: »Før Manden, som er taget ind i dit Hus, herud, saa at vi kan stille vor Lyst paa ham!«
23 Pea naʻe ʻalu kituʻa ʻae tangata, ʻae ʻeiki ʻoe fale kiate kinautolu, mo ne pehē kiate kinautolu, “ʻIkai, ʻe hoku kāinga, ʻoku ou kole kiate kimoutolu, ʻoua naʻa mou fai kovi pehē; ko e meʻa ʻi he haʻu ʻae tangata ni ki hoku fale, ʻoua naʻa mou fai ʻae vale ni.
Men Manden, der ejede Huset, gik ud til dem og sagde til dem: »Nej, mine Brødre, gør dog ikke noget ondt! Naar denne Mand er taget ind i mit Hus, maa I ikke øve saadan en Skændselsdaad!
24 Vakai, ko eni hoku ʻofefine ko e taʻahine, pea mo e fefine ʻaʻana te u ʻomi ʻakinaua ni, pea mou fakavaivai ʻakinaua, pea fai kiate kinaua, ʻaia ʻoku lelei kiate kimoutolu: kaeʻoua naʻa mou fai ki he tangata ni ha meʻa kovi lahi pehē ni.”
Se, her er min Datter, som er Jomfru; hende fører jeg herud, saa kan I skænde hende og handle med hende, som I finder for godt! Men mod denne Mand maa I ikke øve saadan en Skændselsdaad!«
25 Ka naʻe ʻikai fietokanga ki ai ʻe he kau tangata: ko ia naʻe toʻo ai ʻe he tangata hono fefine ʻo ʻomi ia kituʻa kiate kinautolu; pea naʻa nau ʻilo ia, ʻo fai kovi kiate ia ʻi he pō kotoa ko ia ʻo aʻu ki he pongipongi: pea ʻi he hengihengi hake, naʻa nau tukuange ia ke ʻalu.
Men Mændene vilde ikke høre ham. Saa greb Manden sin Medhustru og førte hende ud paa Gaden til dem, og de stillede deres Lyst paa hende og mishandlede hende Natten igennem til om Morgenen; først da Morgenen gryede, slap de hende.
26 Pea haʻu ai ʻae fefine ʻi he mafoa ʻae ata ʻoe ʻaho ʻo tō ki he matapā ʻoe fale ʻoe tangata naʻe ʻi ai ʻene ʻeiki, ke ʻoua ke ʻaho.
Ved Morgenens Frembrud kom Kvinden og faldt sammen ved Indgangen til den Mands Hus, hvor hendes Herre var, og laa der, til det blev lyst.
27 Pea naʻe tuʻu hake ʻene ʻeiki ʻi he pongipongi, pea toʻo ʻae ngaahi matapā ʻoe fale, pea naʻe ʻalu ia kituʻa ke hoko hono fononga: pea vakai, ko e fefine, ko hono uaifi kuo tō ki lalo ia ʻi he matapā ʻoe fale, pea naʻe ala atu hono nima ki he hūʻanga ʻoe matapā.
Og da hendes Herre om Morgenen lukkede Husets Dør op og gjorde sig rede til at drage videre, se, da laa Kvinden, hans Medhustru, ved Indgangen til Huset med Hænderne paa Tærskelen.
28 Pea pehē ʻe ia kiate ia, “Tuʻu hake, pea ke tau ō.” Ka naʻe ʻikai siʻi ha lea. Pea hiki hake ia ʻe he tangata ʻo fakaheka ki he ʻasi, pea tuʻu hake ʻae tangata, ʻo fononga atu ki hono fonua.
Han sagde da til hende: »Rejs dig og lad os komme af Sted!« Men der kom intet Svar. Saa løftede han hende op paa Æselet og rejste til sit Hjem.
29 Pea ʻi heʻene hoko ki hono fale, naʻe toʻo ʻe ia ʻae hele, pea ne puke hono uaifi, pea tafaʻi ʻe ia ia mo hono ngaahi hui, ko e konga [sino ]ʻe hongofulu ma ua, pea naʻe ʻave ia ki he ngaahi potu kotoa pē ʻo ʻIsileli.
Men da han kom hjem, greb han en Kniv, tog sin Medhustru, skar hende i tolv Stykker, Ledemod for Ledemod, og sendte Stykkerne rundt i hele Israels Land;
30 Pea naʻe hoko ʻo pehē, “Ko kinautolu kotoa pē naʻe mamata ki ai naʻa nau pehē, Kuo ʻikai mamata ʻe ha tokotaha ki ha meʻa pehē kuo fai, talu ʻae ʻaho naʻe ʻalu hake ai ʻae fānau ʻa ʻIsileli mei he fonua ko ʻIsipite ʻo aʻu ki he ʻaho ni: mou tokanga ki ai, fai ʻae alea, pea fakahā homou loto.”
og han gav de Mænd, han udsendte, den Befaling: »Saaledes skal I sige til alle Israels Mænd: Er sligt hidtil hændet, siden Israeliterne drog op fra Ægypten? Overvej Sagen, hold Raad og sig eders Mening!« Og enhver, som saa det, sagde: »Sligt er ikke hidtil hændet eller set, siden Israeliterne drog op fra Ægypten!«
