Siosiua 23

1 Pea kuo fuoloange mo e tuku ʻe Sihova ʻae fiemālie ki ʻIsileli mei honau ngaahi fili naʻe tuʻu takatakai, mo ʻene fakaʻaʻau ʻo motuʻa ʻa Siosiua, pea lahi hono taʻu.

Og det skete mange Aar efter, at Herren havde skaffet Israel Rolighed for alle deres Fjender trindt omkring, og Josva var gammel, var kommen til Aars:

2 Pea naʻe fekau ʻe Siosiua ke haʻu ʻa ʻIsileli kotoa pē, ʻa ʻenau kau mātuʻa, mo honau ngaahi ʻeiki, mo honau kau fakamaau, pea mo honau kau matāpule, ʻo ne pehē kiate kinautolu, “Kuo u motuʻa pea lahi hoku taʻu:

Da kaldte Josva ad alt Israel, ad deres Ældste og deres Øverster og deres Dommere og deres Fogeder, og han sagde til dem: Jeg er gammel, jeg er kommen til Aars.

3 Pea kuo mou mamata ki he ngaahi meʻa kotoa pē kuo fai ʻe Sihova ko homou ʻOtua ki he ngaahi puleʻanga ni koeʻuhi ko kimoutolu; he ko Sihova ko homou ʻOtua, ko ia ia kuo ne tau koeʻuhi ko kimoutolu.

Og I have set alt, hvad Herren eders Gud har gjort ved alle disse Folk for eders Ansigt; thi Herren eders Gud, han er den, som har stridt for eder.

4 Vakai, kuo u vahevahe kiate kimoutolu ʻi he talotalo ʻae ngaahi puleʻanga ni ʻoku toe, ko e tofiʻa ki homou ngaahi faʻahinga, mei Sioatani, mo e ngaahi puleʻanga kotoa pē ʻaia kuo u fakaʻauha, ʻio, ʻo aʻu atu ki ke Tahi Lahi ʻi lulunga.

Ser, jeg har ladet disse Folk, som ere overblevne, tilfalde eder til Arv for eders Stammer, fra Jordanen af, tillige med alle de Folk, som jeg har udryddet, og indtil det store Hav mod Solens Nedgang.

5 Pea ko Sihova ko homou ʻOtua, ʻe kapusi ʻe ia ʻakinautolu mei homou ʻao, ʻo fakahēʻi ʻakinautolu mei homou mata; pea te mou maʻu honau fonua, ʻo hangē ko e talaʻofa kiate kimoutolu ʻe Sihova ko homou ʻOtua.

Og Herren eders Gud, han skal udstøde dem fra eders Ansigt, og han skal fordrive dem fra at være for eders Ansigt; og I skulle eje deres Land, som Herren eders Gud har tilsagt eder.

6 Ko ia mou loto mālohi ʻaupito ke tauhi, pea ke fai ʻaia kotoa pē kuo tohi ʻi he tohi ʻoe fono ʻa Mōsese, ke ʻoua naʻa mou tafoki mei ai ki he nima toʻomataʻu pe ki he toʻohema;

Saa værer saare stærke til at holde og at gøre alt det, som er skrevet i Mose Lovbog, saa at I ikke vige derfra til højre eller venstre Side,

7 Koeʻuhi ke ʻoua naʻa mou kaumeʻa mo e ngaahi puleʻanga ni, ʻaia ʻoku toe ʻiate kimoutolu; pea ʻoua naʻa lea ki he hingoa ʻo honau ngaahi ʻotua, pe fekau ke fuakava ki ai, pe ke tauhi ʻakinautolu, pe punou hifo ʻakimoutolu kiate kinautolu:

at I ikke komme iblandt disse Folk, som ere tilovers hos eder, og I ikke nævne eller lade sværge ved deres Guders Navn og ikke tjene dem og ikke tilbede dem;

8 Ka mou pikitai kia Sihova ko homou ʻOtua, hangē ko ia kuo mou fai ʻo aʻu ki he ʻaho ni.

men I skulle hænge fast ved Herren eders Gud, som I have gjort indtil denne Dag;

9 He kuo kapusi atu ʻe Sihova mei homou ʻao ʻae ngaahi puleʻanga lahi mo mālohi: ka ko kimoutolu, naʻe ʻikai mafai ʻe ha tangata ke tuʻu ʻi homou ʻao ʻo aʻu ki he ʻaho ni.

thi Herren har fordrevet store og stærke Folk fra eders Ansigt; og ingen har bestaaet for eders Ansigt indtil denne Dag.

10 ‌ʻE tuli ʻe homou tokotaha ʻae toko afe: he ko Sihova ko homou ʻOtua, ko ia ia ʻoku tau maʻamoutolu ʻo hangē ko ʻene fakahā kiate kimoutolu.

Een Mand af eder skal forfølge tusinde; thi Herren eders Gud, han er den, som strider for eder, som han har tilsagt Eder.

11 Ko ia mou vakai lahi kiate kimoutolu ke mou ʻofa kia Sihova ko homou ʻOtua.

Derfor tager nøje Vare paa eders Sjæle, at I elske Herren, eders Gud.

12 Telia ʻi hoʻomou tafoki ki mui ʻi ha meʻa ʻe taha, ʻo pikitai ki hono toe ʻoe ngaahi puleʻanga ni ʻakinautolu ʻoku toe ʻo nofo kiate kimoutolu, pea mali mo kinautolu, ʻo feʻaluʻaki fakafelātani mo kinautolu:

Thi dersom I vende eder bort og hænge ved disse øvrige Hedninger, disse, som ere tilovers hos eder, og I gøre Svogerskab med dem, og I komme iblandt dem, og de iblandt eder:

13 Pea ke ʻilo pau ʻekimoutolu, ʻe ʻikai toe kapusi ʻe Sihova ko homou ʻOtua ha puleʻanga ʻe taha mei homou ʻao: ka tenau hoko ko e ngaahi hele, mo e ngaahi luo kiate kimoutolu, mo e ngaahi meʻa tā ki homou vakavaka, mo e ngaahi talaʻi ʻakau ʻi homou mata, ke mou ʻauha ai mei he fonua lelei ni ʻaia kuo foaki ʻe Sihova ko homou ʻOtua kiate kimoutolu.

Da skulle I visseligen vide, at Herren eders Gud skal ikke ydermere fordrive disse Folk fra eders Ansigt; men de skulle blive eder til en Fælde og til en Snare og til en Svøbe paa eders Sider og til Brodde i eders Øjne, indtil I omkomme af dette gode Land, som Herren eders Gud har givet eder.

14 “Pea vakai, ko e ʻaho ni ʻoku ou ʻalu ʻi he hala ʻo māmani kotoa pē: pea ʻoku mou ʻilo ʻi homou loto kotoa pē, pea ʻi homou laumālie kotoa pē, ʻi he ngaahi meʻa lelei kotoa pē ʻaia naʻe folofola ai ʻa Sihova ko homou ʻOtua kiate kimoutolu ʻeku ʻikai liʻaki ha meʻa ʻe taha; kuo fakahoko kotoa pē kiate kimoutolu, pea ʻoku ʻikai liʻaki hano meʻa ʻe taha.

Og se, jeg gaar i Dag al Jordens Gang; og I skulle vide i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl, at ikke eet Ord er faldet af alle de gode Ord, som Herren eders Gud har talet over eder, at de jo alle ere opfyldte for eder, der faldt ikke et Ord af dem.

15 Ko ia ʻe hoko ʻo pehē, ʻo hangē kuo hoko kiate kimoutolu ʻae ngaahi meʻa lelei ʻaia naʻe talaʻofa ʻe Sihova ko homou ʻOtua kiate kimoutolu; ʻe pehē ʻae ʻomi kiate kimoutolu ʻe Sihova ʻae ngaahi meʻa kovi, kaeʻoua ke ʻosi ʻene fakaʻauha ʻakimoutolu mei he fonua lelei ni ʻaia kuo foaki ʻe Sihova ko homou ʻOtua kiate kimoutolu.

Og det skal ske, at ligesom alle de gode Ord ere opfyldte over eder, som Herren eders Gud har talet til eder, saaledes skal Herren lade alle de onde Ord opfyldes over eder, indtil han udrydder eder af dette gode Land, som Herren eders Gud gav eder.

16 ‌ʻI hoʻomou fai talangataʻa ki he fuakava ʻa Sihova ko homou ʻOtua, ʻaia kuo ne fekau kiate kimoutolu, pea kuo mou ʻalu ʻo tauhi ʻae ngaahi ʻotua kehe, ʻo fakapunou hifo ʻakimoutolu ki ai: ʻe tupu ai ʻae houhau ʻa Sihova kiate kimoutolu, pea te mou ʻauha vave mei he fonua lelei ʻaia kuo ne foaki kiate kimoutolu.”

Naar I overtræde Herrens, eders Guds Pagt, som han bød eder, og gaa og tjene andre Guder og tilbede dem, da skal Herrens Vrede optændes imod eder, og I skulle snart omkomme af det gode Land, som han har givet eder.