Sione 5

1 Hili eni, naʻe ai ʻae kātoanga ʻae kakai Siu: pea naʻe ʻalu hake ʻa Sisu ki Selūsalema.

Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.

2 Pea ʻoku ʻi Selūsalema, [ʻo ofi ] ki he [matapā sipi], ʻae ano vai, ʻoku ui ʻi he lea fakaHepelū ko Peteseta, naʻe nima hono fale hala.

Men der er i Jerusalem ved Faareporten en Dam, som paa Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.

3 Pea naʻe tatoka ai ʻae kakai mahaki tokolahi, ko e kui, mo e pipiki, mo e mamatea, ʻi he tatali ki he ngaueue ʻoe vai.

I dem laa der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede paa, at Vandet skulde røres.

4 He naʻe ʻalu hifo ha ʻāngelo ki he ano ʻi ha ʻaho, ʻo fakangaueue ʻae vai: pea ko ia ʻe fuofua tuʻu ki he vai, hili hono fakangaueue, naʻe fakamoʻui ia mei hono mahaki kotoa pē.

Thi paa visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.]

5 Pea naʻe ʻi ai ʻae tangata ʻe taha naʻe moʻua ʻi he mahaki ʻi he taʻu ʻe tolungofulu ma valu.

Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive Aar.

6 Ka kuo mamata ʻa Sisu ki heʻene tokoto, ʻo ne ʻilo kuo fuoloa ʻene moʻua, naʻe fehuʻi ia ki ai, “Ko ho loto ke ke moʻui?”

Da Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: „Vil du blive rask?‟

7 Pea pehē ʻe he mahaki kiate ia, “ʻEiki, ʻoku ʻikai ha tangata, ʻoka fakangaueue ʻae vai, ke ne hiki au ki he ano: kae lolotonga ʻeku ʻalu, ʻoku muʻomuʻa hifo ʻiate au ha taha kehe.”

Den syge svarede ham: „Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.‟

8 Pea tala ʻe Sisu kiate ia, “Tuʻu hake, pea toʻo ho mohenga, ʻo ʻalu.”

Jesus siger til ham: „Staa op, tag din Seng og gaa!‟

9 Pea fakafokifā pe kuo moʻui ʻae tangata, ʻo ne toʻo hono mohenga, pea ʻalu pea ko e ʻaho ko ia ko e Sāpate.

Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat paa den Dag;

10 Ko ia naʻe pehē ai ʻae kakai Siu kiate ia kuo fakamoʻui, “Ko e ʻaho Sāpate eni: ʻoku ʻikai ngofua ke ke fua ho mohenga.”

derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredet: „Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt at bære Sengen.‟

11 Pea talaange ʻe ia kiate kinautolu, “Ko ia naʻa ne fakamoʻui au, ko ia pe naʻe pehē kiate au, ‘Toʻo ho mohenga, ʻo ʻalu.’”

Han svarede dem: „Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gaa!‟

12 Pea naʻa nau fehuʻi ai kiate ia, “Ko hai ʻae tangata ko ia naʻe pehē kiate koe, “Toʻo ho mohenga, ʻo ʻalu?”

Da spurgte de ham: „Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gaa?‟

13 Pea ko ia kuo fakamoʻui naʻe ʻikai te ne ʻilo pe ko hai ia: he naʻe mahuʻi mei ai ʻa Sisu, he naʻe ʻi ai ʻae tokolahi.

Men han, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker paa Stedet.

14 Hili ia, naʻe ʻilo ia ʻe Sisu ʻi he falelotu lahi, ʻo ne pehē kiate ia, “Vakai, kuo fakamoʻui koe: ʻoua naʻa ke toe fai angahala, telia naʻa tō kiate koe ha kovi lahi hake.”

Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: „Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!‟

15 Pea ʻalu ʻae tangata, ʻo fakahā ki he kakai Siu ko Sisu ia, naʻa ne fakamoʻui ia.

Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.

16 Pea ko ia naʻe fakatangaʻi ai ʻa Sisu ʻe he kakai Siu, ʻonau fie tāmateʻi ia, koeʻuhi ko ʻene fai ʻae meʻa ni ʻi he ʻaho Sāpate.

Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette paa en Sabbat.

17 Ka naʻe talaange ʻe Sisu kiate kinautolu, “ʻOku kei ngāue ni ʻa ʻeku Tamai, pea ʻoku ou ngāue foki.”

Men Jesus svarede dem: „Min Fader arbejder indtil nu; ogsaa jeg arbejder.‟

18 Ko ia naʻe ʻāsili ai ʻae fie tāmateʻi ia ʻe he kakai Siu, he naʻe ʻikai ke ngata ʻi he maumauʻi ʻae Sāpate, ka ko ʻene pehē foki, ko e ʻOtua ko ʻene Tamai, ʻo ne fakatatau ai ia ki he ʻOtua.

Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men ogsaa kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

19 Pea leaange ʻa Sisu, ʻo ne pehē kiate kinautolu, Ko e moʻoni, ko e moʻoni, ʻoku ou tala kiate kimoutolu, “ʻOku ʻikai faʻa fai ʻe he ʻAlo ha meʻa ʻe ia pē, ka ko ia ʻoku ne mamata ʻoku fai ʻe he Tamai: he ko e meʻa kotoa pē ʻoku ne fai, ʻoku fai ia ʻe he ʻAlo foki.

Saa svarede Jesus og sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør ogsaa Sønnen ligesaa.

20 He ʻoku ʻofa ʻae Tamai ki he ʻAlo, ʻo ne fakahā kiate ia ʻae ngaahi meʻa kotoa pē ʻoku ne fai: pea te ne fakahā kiate ia ʻae ngaahi ngāue lahi ʻi he meʻa ni, ke mou ofo ai.

Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.

21 He ʻoku hangē ʻoku fokotuʻu mo fakaake ʻe he Tamai ʻae mate; ʻoku pehē ʻae fakaake ʻe he ʻAlo ʻaia kotoa pē ʻoku loto ia ki ai.

Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, saaledes gør ogsaa Sønnen levende, hvem han vil.

22 He ʻoku ʻikai fakamaau ha tokotaha ʻe he Tamai, ka kuo ne tuku ʻae fakamaau kotoa pē ki he ʻAlo:

Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,

23 Koeʻuhi ke fakaʻapaʻapa kotoa pē ki he ʻAlo, ʻo hangē ko ʻenau fakaʻapaʻapa ki he Tamai. Ko ia ʻoku ʻikai fakaʻapaʻapa ki he ʻAlo, ʻoku ʻikai fakaʻapaʻapa ia ki he Tamai naʻa ne fekau ia.

for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.

24 “Ko e moʻoni, ko e moʻoni, ʻoku ou tala kiate kimoutolu, Ko ia ʻoku fanongo ki heʻeku lea, ʻo tui kiate ia naʻa ne fekau au, ʻoku ʻiate ia ʻae moʻui taʻengata, pea ʻe ʻikai fakamalaʻia ia; ka kuo hao mei he mate ki he moʻui. (aiōnios g166)

Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)

25 Ko e moʻoni, ko e moʻoni, ʻoku ou tala kiate kimoutolu, ʻOku haʻu ʻae ʻaho, pea ko eni ia, ʻe fanongo ai ʻae mate ki he leʻo ʻoe ʻAlo ʻoe ʻOtua; pea ko kinautolu ʻe fanongo te nau moʻui.

Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.

26 He ʻoku hangē ʻoku maʻu ʻe he Tamai ʻae moʻui ʻiate ia pē; pea ʻoku pehē pe ʻene tuku ki he ʻAlo, ke ne maʻu ʻae moʻui ʻiate ia pe;

Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, saaledes har han ogsaa givet Sønnen at have Liv i sig selv.

27 Pea kuo ne tuku kiate ia ʻae pule ke ʻaʻana ʻae fai ʻoe fakamaau foki, koeʻuhi ko e ʻAlo ia ʻoe tangata.

Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.

28 ‌ʻOua te mou ofo ai: he ʻoku haʻu ʻae ʻaho, ʻe fanongo ai ki hono leʻo ʻakinautolu kotoa pē ʻoku ʻi he ngaahi tanuʻanga,

Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,

29 Pea te nau ʻalu atu; ko kinautolu naʻe fai lelei, ki he toetuʻu ʻoe moʻui; mo kinautolu naʻe fai kovi, ki he toetuʻu ʻoe fakamalaʻia.

og de skulle gaa frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.

30 “ʻOku ʻikai te u faʻa fai ʻeau pe ha meʻa: ʻoku hangē ko ʻeku fanongo, ʻa ʻeku fakamaau: pea ʻoku totonu ʻeku fakamaau; koeʻuhi ʻoku ʻikai te u fai ki hoku loto ʻoʻoku, ka ko e finangalo ʻoe Tamai naʻa ne fekau au.

Jeg kan slet intet gøre af mig selv; saaledes som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

31 “Kapau te u fakamoʻoni au ʻeau pē, tā ʻoku ʻikai moʻoni ʻeku fakamoʻoni.

Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.

32 ‌ʻOku ai ha tokotaha kehe ʻoku ne fakamoʻoniʻi au; pea ʻoku ou ʻilo ko ʻene fakamoʻoni kiate au ʻoku moʻoni.

Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.

33 Naʻa mou fekau kia Sione, pea naʻa ne fakamoʻoni ʻe ia ki he moʻoni.

I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for Sandheden.

34 Ka ʻoku ʻikai ʻaonga kiate au ʻae fakamoʻoni mei he tangata: ka ʻoku ou lea ʻaki eni koeʻuhi ke mou moʻui.

Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.

35 Ko e maama vela mo ulo ia: pea naʻa mou loto ʻo fuoloa siʻi pē ke fiefia ʻi hono maama.

Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.

36 Ka ʻoku ou maʻu ʻae fakamoʻoni lahi ʻia Sione: he ko e ngaahi ngāue kuo tuku kiate au ʻe he Tamai ke u fai, ko e ngāue ko ia ʻoku ou fai, ʻoku fakamoʻoni kiate au, kuo fekau au ʻe he Tamai.

Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.

37 Pea ko e Tamai, ʻaia naʻa ne fekau au, kuo ne fakamoʻoni kiate au. Naʻe ʻikai te mou fanongo ʻi ha kuonga ki hono leʻo, pe mamata ki hono anga.

Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans Skikkelse,

38 Pea ʻoku ʻikai nofoʻia ʻakimoutolu ʻe heʻene folofola: he ko ia naʻa ne fekau, ʻoku ʻikai te mou tui ki ai.

og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.

39 ʻOku mou kumi lahi ʻi he ngaahi [tohitapu ]koeʻuhi ʻoku mou ʻamanaki ke maʻu ai ʻae moʻui taʻengata: pea ko ia ia ʻoku fakamoʻoni kiate au. (aiōnios g166)

I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)

40 Ka ʻoku ʻikai te mou loto ke haʻu kiate au, koeʻuhi ke mou moʻui.

Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.

41 “ʻOku ʻikai te u maʻu ʻae fakamālō mei he tangata.

Jeg tager ikke Ære af Mennesker;

42 Ka ʻoku ou ʻilo ʻakimoutolu, ʻoku ʻikai ʻiate kimoutolu ʻae ʻofa ʻae ʻOtua.

men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.

43 Kuo u haʻu au ʻi he huafa ʻo ʻeku Tamai, pea ʻoku ʻikai te mou maʻu au: kapau ʻe haʻu ha taha ʻi hono hingoa ʻoʻona, te mou maʻu ia.

Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.

44 ‌ʻE faʻa tui fēfē ʻakimoutolu, ʻoku mou fetaliʻaki ʻae fefakamālōʻaki ʻiate kimoutolu, ka ʻoku ʻikai te mou kumi ki he fakamālō mei he ʻOtua pē?

Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?

45 ‌ʻOua naʻa mahalo te u talatalaaki ʻakimoutolu ki he Tamai: ʻoku ai ha tokotaha ʻoku ne talatalaaki ʻakimoutolu, ʻa Mōsese, ʻoku mou falala ki ai.

Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Haab.

46 He ka ne tui ʻakimoutolu kia Mōsese, pehē, kuo mou tui kiate au: he naʻe tohi ʻe ia kiate au.

Thi dersom I troede Moses, troede I mig; thi han har skrevet om mig.

47 Pea kapau ʻoku ʻikai te mou tui ki heʻene ngaahi tohi, ʻe fēfeeʻi hoʻomou tui ki heʻeku ngaahi lea?”

Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?‟