Siope 5
1 “Ui eni, ka ʻoku ai ha taha te ne talia koe; pea ko hai ʻi he kau māʻoniʻoni te ke hanga ki ai?
Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
2 He ʻoku tāmateʻi ʻe he houhau ʻae tangata vale, pea fakaʻauha ʻe he tuputāmaki ʻae fakavalevale.
Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.
3 Kuo u mamata ki he vale kuo aka, kae fakafokifā ne u tuku hono ʻapi ki he malaʻia.
Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;
4 ʻOku mamaʻo ʻene fānau mo e hūfanga, ʻoku taʻomia ʻakinautolu ʻi he matapā, pea ʻoku ʻikai ha fakahaofia.
hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;
5 ʻOku kai honau taʻu ʻe he fiekaia, ʻo ne faʻao ia, ʻio, mei he loto ʻakau talatala, pea ʻoku folo hifo ʻe he kaihaʻa ʻenau koloa.
sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
6 Neongo ʻoku ʻikai ʻalu hake mei he efu ʻae angahala, pea ʻoku ʻikai tupu mei he kelekele ʻae mamahi;
Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
7 Ka kuo fanauʻi ʻae tangata ki he mamahi, ʻo hangē ko e puna hake ʻae kalofiama.
men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
8 “Ko ia te u kumi ki he ʻOtua, pea te u tuku ʻeku ngāue ki he ʻOtua:
Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
9 He ko ia ia ʻoku ne faʻa fai ʻae ngaahi meʻa lahi mo taʻefaʻaʻilo; ko e ngaahi meʻa fakaofo mo taʻefaʻalaua:
som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
10 Ko ia ia ʻoku ne foaki ʻae ʻuha ki he kelekele, pea ne fekau hifo ʻae ngaahi vai ki he tokaʻanga ngoue:
som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken
11 Koeʻuhi ke hiki ki ʻolunga ʻakinautolu ʻoku māʻulalo; kae hakeakiʻi ke moʻui ʻakinautolu ʻoku tangi.
for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,
12 ʻOku ne motuhi ʻae fakakaukau ʻoe fie poto, pea ʻoku ʻikai faʻa fai ai ʻe honau nima ha momoʻi meʻa.
han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,
13 ʻOku ne tauheleʻi ʻae poto ʻi heʻenau fiepoto: pea ko e fakakaukau ʻoe anga pikopiko ʻoku fakataʻeaongaʻi,
som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;
14 ʻOku nau fekitaki mo e poʻuli ʻi he kei ʻaho, pea tautaufā ʻi he hoʻatāmālie ʻo hangē ko e pō.
i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
15 Ka ʻoku ne fakahaofia ʻae masiva mei he heletā ʻo honau ngutu, pea mei he nima ʻoe mālohi.
Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,
16 ʻOku tupu ai ʻi he masiva ʻae ʻamanaki lelei, pea ko e angahala ʻe tāpuni hono ngutu ʻoʻona.
så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
17 “Vakai, ʻoku monūʻia ʻae tangata ʻoku tautea ʻe he ʻOtua: ko ia, ʻoua naʻa ke taʻetokangaʻi ʻae tautea mei he Māfimafi:
Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
18 He ʻoku ne fakamamahi, pea ʻoku ne nonoʻo: ʻoku ne hokaʻi, kae fakamoʻui ʻe hono nima ʻoʻona.
Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.
19 ʻE fakahaofi ʻe ia ʻa koe ʻi he mamahi ʻe ono: ʻio, ʻi he meʻa ʻe fitu ʻe ʻikai ha kovi te ne lavaʻi koe.
Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;
20 Te ne huhuʻi koe mei he mate ʻi he honge: pea mei he mālohi ʻoe heletā ʻi he tau.
han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
21 ʻE fufū koe mei he tautea ʻoe ʻelelo: pea ka haʻu ʻae fakaʻauha ʻe ʻikai te ke manavahē ai.
du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;
22 Te ke kata koe ʻi he fakaʻauha mo e honge: pea ʻe ʻikai te ke manavahē ki he fanga manu fekai ʻoe fonua.
du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;
23 He te mou kaumeʻa mo e ngaahi maka ʻoe fonua: pea ʻe fiemālie mo koe ʻae fanga manu ʻoe fonua.
du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
24 Pea te ke ʻilo ʻe melino pe ho nofoʻanga; te ke ʻaʻahi ki ho ʻapi, pea ʻe ʻikai te ke angahala.
du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
25 Pea te ke ʻilo foki ʻe tokolahi ho hako, pea ʻe tatau hoʻo fānau mo e mohuku ʻoe fonua.
du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
26 Te ke hoko ki ho tanuʻanga ʻi he motuʻa lelei, ʻo hangē ko e ʻū koane ʻi hono faʻahitaʻu.
Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.
27 Vakai ko e meʻa ni, kuo mau ʻekea, pea ʻoku pehē pe ia; fanongo ki ai, pea ke ʻilo ia maʻau.
Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!
