Siope 5
1 “Ui eni, ka ʻoku ai ha taha te ne talia koe; pea ko hai ʻi he kau māʻoniʻoni te ke hanga ki ai?
Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?
2 He ʻoku tāmateʻi ʻe he houhau ʻae tangata vale, pea fakaʻauha ʻe he tuputāmaki ʻae fakavalevale.
Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.
3 Kuo u mamata ki he vale kuo aka, kae fakafokifā ne u tuku hono ʻapi ki he malaʻia.
Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.
4 ʻOku mamaʻo ʻene fānau mo e hūfanga, ʻoku taʻomia ʻakinautolu ʻi he matapā, pea ʻoku ʻikai ha fakahaofia.
Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.
5 ʻOku kai honau taʻu ʻe he fiekaia, ʻo ne faʻao ia, ʻio, mei he loto ʻakau talatala, pea ʻoku folo hifo ʻe he kaihaʻa ʻenau koloa.
Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.
6 Neongo ʻoku ʻikai ʻalu hake mei he efu ʻae angahala, pea ʻoku ʻikai tupu mei he kelekele ʻae mamahi;
Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;
7 Ka kuo fanauʻi ʻae tangata ki he mamahi, ʻo hangē ko e puna hake ʻae kalofiama.
men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.
8 “Ko ia te u kumi ki he ʻOtua, pea te u tuku ʻeku ngāue ki he ʻOtua:
Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;
9 He ko ia ia ʻoku ne faʻa fai ʻae ngaahi meʻa lahi mo taʻefaʻaʻilo; ko e ngaahi meʻa fakaofo mo taʻefaʻalaua:
til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;
10 Ko ia ia ʻoku ne foaki ʻae ʻuha ki he kelekele, pea ne fekau hifo ʻae ngaahi vai ki he tokaʻanga ngoue:
ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;
11 Koeʻuhi ke hiki ki ʻolunga ʻakinautolu ʻoku māʻulalo; kae hakeakiʻi ke moʻui ʻakinautolu ʻoku tangi.
for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;
12 ʻOku ne motuhi ʻae fakakaukau ʻoe fie poto, pea ʻoku ʻikai faʻa fai ai ʻe honau nima ha momoʻi meʻa.
ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
13 ʻOku ne tauheleʻi ʻae poto ʻi heʻenau fiepoto: pea ko e fakakaukau ʻoe anga pikopiko ʻoku fakataʻeaongaʻi,
ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;
14 ʻOku nau fekitaki mo e poʻuli ʻi he kei ʻaho, pea tautaufā ʻi he hoʻatāmālie ʻo hangē ko e pō.
om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.
15 Ka ʻoku ne fakahaofia ʻae masiva mei he heletā ʻo honau ngutu, pea mei he nima ʻoe mālohi.
Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,
16 ʻOku tupu ai ʻi he masiva ʻae ʻamanaki lelei, pea ko e angahala ʻe tāpuni hono ngutu ʻoʻona.
saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
17 “Vakai, ʻoku monūʻia ʻae tangata ʻoku tautea ʻe he ʻOtua: ko ia, ʻoua naʻa ke taʻetokangaʻi ʻae tautea mei he Māfimafi:
Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!
18 He ʻoku ne fakamamahi, pea ʻoku ne nonoʻo: ʻoku ne hokaʻi, kae fakamoʻui ʻe hono nima ʻoʻona.
Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.
19 ʻE fakahaofi ʻe ia ʻa koe ʻi he mamahi ʻe ono: ʻio, ʻi he meʻa ʻe fitu ʻe ʻikai ha kovi te ne lavaʻi koe.
I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.
20 Te ne huhuʻi koe mei he mate ʻi he honge: pea mei he mālohi ʻoe heletā ʻi he tau.
I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.
21 ʻE fufū koe mei he tautea ʻoe ʻelelo: pea ka haʻu ʻae fakaʻauha ʻe ʻikai te ke manavahē ai.
Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
22 Te ke kata koe ʻi he fakaʻauha mo e honge: pea ʻe ʻikai te ke manavahē ki he fanga manu fekai ʻoe fonua.
Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;
23 He te mou kaumeʻa mo e ngaahi maka ʻoe fonua: pea ʻe fiemālie mo koe ʻae fanga manu ʻoe fonua.
thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.
24 Pea te ke ʻilo ʻe melino pe ho nofoʻanga; te ke ʻaʻahi ki ho ʻapi, pea ʻe ʻikai te ke angahala.
Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.
25 Pea te ke ʻilo foki ʻe tokolahi ho hako, pea ʻe tatau hoʻo fānau mo e mohuku ʻoe fonua.
Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
26 Te ke hoko ki ho tanuʻanga ʻi he motuʻa lelei, ʻo hangē ko e ʻū koane ʻi hono faʻahitaʻu.
Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.
27 Vakai ko e meʻa ni, kuo mau ʻekea, pea ʻoku pehē pe ia; fanongo ki ai, pea ke ʻilo ia maʻau.
Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!
