Siope 21
1 Ka naʻe tali ʻe Siope, ʻo ne pehē,
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 “Fakafanongo lelei ki heʻeku lea, pea ko hoʻomou fakafiemālie eni.
Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
3 Mou kātaki, kau lea atu; pea hili ʻeku lea, fai pe hoʻomou manuki.
Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo haane!
4 ʻOiauē, he ʻoku ou liunga ki he tangata? Pea ka ne ko ia, ko e hā nai ʻe ʻikai mamahi ai hoku laumālie?
Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utaalmodig?
5 Tokanga mai, pea mou ofo, pea ʻai homou nima ki homou ngutu.
Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Haand paa Mund!
6 ʻIo, ʻi heʻeku fakamanatu ʻoku ou manavahē ʻaupito, pea ʻoku puke ʻa hoku kakano ʻe he tetetete.
Jeg gruer, naar jeg tænker derpaa, mit Legeme gribes af Skælven:
7 “Ko e hā ʻoku moʻui ai ʻae angakovi, ʻo hoko ʻo motuʻa, ʻio, pea lahi ʻi he mālohi?
De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
8 Kuo fakatuʻumaʻu honau hako fakataha mo kinautolu, pea mo ʻenau fānau ʻi honau ʻao.
Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
9 ʻOku malu honau fale mei he manavahē, pea ʻoku ʻikai ʻiate kinautolu ʻae meʻa tā ʻae ʻOtua.
deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
10 ʻOku fakatauʻi ʻe heʻenau pulu tangata ʻo touʻia taʻehala; ʻoku fānau ʻenau pulu fefine ʻo taʻetōhonoʻuhiki.
ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
11 ʻOku nau tuku atu ʻenau fānau ʻo hangē ko e fanga sipi, pea ʻoku meʻe hopohopo ʻenau fānau.
de slipper deres Drenge ud som Faar, deres Børneflok boltrer sig ret;
12 ʻOku nau toʻo hake ʻae kihiʻi lali mo e haʻape, pea nau fiefia ʻi he leʻo ʻoe meʻa ifi.
de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
13 ʻOku nau fakaʻosi honau ngaahi ʻaho ʻi he fakafiemālie, pea fakafokifā pe ʻoku nau ʻalu hifo ki he faʻitoka. (Sheol h7585)
de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, (Sheol h7585)
14 Ko ia ʻoku nau pehē ai ki he ʻOtua, ‘ʻAlu ʻiate kimautolu, he ʻoku ʻikai te mau holi ke ʻilo ho ngaahi hala.
skønt de siger til Gud: »Gaa fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
15 Ko hai ʻae Māfimafi, ke pehē ke mau tauhi ia? Pea ko e hā ʻae totongi te mau maʻu, ʻo kapau te mau lotu ki ai?’
Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke paa hos ham?«
16 Vakai, ʻoku ʻikai ʻi honau nima ʻenau monūʻia: ʻoku mamaʻo ʻiate au ʻae fakakaukau ʻoe angahala.
Er ej deres Lykke i deres Haand og gudløses Raad ham fjernt?
17 “ʻOku liunga fiha ʻae tāmateʻi ʻoe maama ʻae angahala? Mo e hoko ʻenau fakaʻauha kiate kinautolu? ʻoku tufaki ʻe he ʻOtua ʻae ngaahi mamahi ʻi hono houhau.
Naar gaar de gudløses Lampe ud og naar kommer Ulykken over dem? Naar deler han Loddet ud i sin Vrede,
18 ʻOku nau tatau mo e tefitoʻi kaho ʻi he mata ʻoe matangi, pea hangē ko e kafukafu ʻoku ʻave ʻe he afi.
saa de bliver som Straa for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
19 ‘ʻOku hili ʻe he ʻOtua ʻa ʻene angahala ki heʻene fānau:’ ʻoku ne totongi kiate ia, pea te ne ʻilo ia.
Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, saa han mærker det,
20 ʻE mamata ʻe hono mata ki hono fakaʻauha, pea ʻe inu ia ʻi he houhau ʻoe Māfimafi.
lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
21 He ko e hā ʻene fiemālie ʻi hono fale ʻamui ʻiate ia, ʻoka tuʻu ua mālie ʻae lau ʻo hono ngaahi māhina?
Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, naar hans Maaneders Tal er udrundet?
22 “ʻE akonakiʻi ʻe ha taha ʻae ʻOtua ke ʻilo? He ʻoku ne fakamaau ʻe ia ʻakinautolu ʻoku māʻolunga.
Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
23 ʻOku mate ha tokotaha lolotonga ʻene mālohi lahi, mo ʻene nofo tofu pe mo fiemālie.
En dør jo paa Lykkens Tinde, helt tryg og saa helt uden Sorger:
24 ʻOku fonu hono sino ʻi he ngako, pea lolololo hono ngaahi hui ʻi he uho.
hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
25 Pea ʻoku mate ha tokotaha ʻi he mamahi lahi ʻo hono laumālie, pea ʻikai ʻaupito haʻane kai ʻe fiemālie ai.
med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
26 Te na tokoto tatau pe ʻi he efu, pea ʻe ʻuʻufi ʻakinaua ʻe he fanga kelemutu.
de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
27 “Vakai, ʻoku ou ʻilo hoʻomou ngaahi mahalo, mo e ngaahi filioʻi kovi ʻoku mou mahalo ʻaki kiate au.
Se, jeg kender saa vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
28 He ʻoku mou pehē, ‘Kofaʻā ʻae fale ʻoe ʻeiki? Pea kofaʻā ʻae ngaahi nofoʻanga ʻoe kakai angahala?’
naar I siger: »Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?«
29 ʻIkai kuo mou ʻeke kiate kinautolu ʻoku feʻaluʻaki ʻi he hala? Pea ʻikai ʻoku mou ʻilo ʻenau ngaahi tala,
Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
30 ʻAia kuo tuku tolonga ʻae angahala ki he ʻaho ʻoe fakaʻauha? ʻE taki atu ʻakinautolu ki he ʻaho ʻoe houhau.
Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.
31 Ko hai te ne fakahā hono hala ki hono mata? Pea ʻe totongi ʻe hai kiate ia ʻae meʻa kuo ne fai?
Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
32 Ka ʻe ʻomi ia ki he faʻitoka, ʻe nofomaʻu ia ʻi he fonualoto.
Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
33 ʻE melie kiate ia ʻae ngaahi tutuʻanga kelekele ʻoe luo, pea ʻe fusi kiate ia ʻae kakai kotoa pē, ʻo hangē ko e taʻefaʻalaua ʻae kakai naʻe muʻa ʻiate ia.
i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger saa efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
34 Pea ka kuo pehē, pea ko e hā ʻoku mou fakafiemālie taʻeʻaonga kiate au, kae vakai ʻoku ai ʻae loi ʻi hoʻomou ngaahi lea?”
Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar — kun Svig er tilbage!
