Siope 20
1 Pea naʻe toki pehēange ʻe Sofaa mei Neama, ʻo ne pehē,
Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 “Ko e moʻoni ʻoku langaʻi au ʻe heʻeku ngaahi mahalo ke u tali, ko ia ʻoku ou fakatoʻotoʻo ai.
Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.
3 Kuo u fanongo ki he tautea ʻo ʻeku manuki, pea ko e laumālie ʻo ʻeku ʻilo ʻoku langaʻi au ke u tali.
Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.
4 ʻIkai te ke ʻilo eni mei muʻa, talu hono tuku ʻoe tangata ʻi māmani,
Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:
5 Koeʻuhi ʻoku fuonounou ʻae nekeneka ʻoe angahala, pea ko e fiefia ʻae mālualoi ʻoku ʻi he kemo pe taha?
At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?
6 Neongo ʻae aʻu hake ki he langi ʻa hono ongolelei, pea ʻasi hake hono ʻulu ki he ngaahi ʻao;
Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,
7 Ka ʻe ʻauha ia ʻo taʻengata ʻo hangē pe ko ʻene meʻa kovi ʻaʻana: ko kinautolu naʻe mamata ki ai te nau pehē, ‘Kofaʻā ia?’
saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?
8 ʻE puna atu ia ʻo hangē ha misi, pea ʻe ʻikai ʻilo ia: ʻio, ʻe tuli atu ia ʻo hangē ko ha meʻa ʻoku hā mai ʻi he pō.
Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.
9 Ko e mata foki naʻe mamata ki ai ʻe ʻikai toe mamata ai; pea ʻe ʻikai toe ʻilo ia ʻe hono potu.
Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
10 ʻE kumi ʻe heʻene fānau ke fakafiemālieʻi ʻae masiva, pea ʻe toe ʻatu ʻe hono nima ʻenau ngaahi meʻa.
Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.
11 ʻOku fonu hono ngaahi hui [ʻi he angahala ]ʻo ʻene kei siʻi, pea ʻe takoto mo ia ʻi he efu.
Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.
12 “Neongo ʻoku melie ʻi hono ngutu ʻae fai kovi, pea ne fufū ia ʻi hono lalo ʻelelo:
Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,
13 Neongo ʻene mamae ki ai, ʻo ʻikai liʻaki; kae maʻu pe ʻi hono loto ngutu:
vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:
14 ʻE liliu ʻene meʻakai ʻi hono kete, ʻe hoko ia ko e ʻahu ʻoe fanga ngata fekai ʻi loto ʻiate ia.
Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.
15 Kuo ne folo hifo ʻae koloa, ka te ne toe lua ʻaki hake ia: ʻe lī ia ʻe he ʻOtua mei hono kete.
Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.
16 ʻE mimisi ʻe ia ʻae kona ʻoe fanga ngata fekai: ʻe teʻia ia ʻe he ʻelelo ʻoe ngata fekai.
Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
17 ʻE ʻikai mamata ia ki he ngaahi vai, ko e ngaahi vai lahi, mo e ngaahi vaitafe ʻoe meʻa huʻamelie mo e pota.
Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.
18 ʻE toe ʻatu ʻe ia ʻae fua ʻo ʻene ngāue, pea ʻe ʻikai folo hifo: pea ʻe ʻikai fiefia ia ʻi he lahi fau ʻo ʻene koloa.
Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.
19 Koeʻuhi kuo ne taʻomia mo liʻaki ʻae masiva; kuo ne toʻo fakamālohi ʻae fale naʻe ʻikai ke ne langa;
Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.
20 “Ko e moʻoni ʻe ʻikai te ne ongoʻi ʻae fiemālie ʻi hono loto, ʻe ʻikai te ne faʻa maʻu ʻaia kuo ne holi ki ai.
Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
21 ʻE ʻikai toe ʻene meʻa kai; ko ia ʻe ʻikai ʻamanaki ʻe ha taha ki haʻane meʻa.
Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.
22 ʻI he lahi ʻo ʻene maʻumeʻa ʻe masiva ai ia; ʻe hoko kiate ia ʻae nima ʻoe angakovi kotoa pē.
Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.
23 ʻI heʻene teu ke fakapito hono kete, ʻe lī kiate ia ʻe he ʻOtua ʻae mālohi ʻo hono houhau, pea fakaʻauha ia kiate ia lolotonga ʻene kai.
For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!
24 ʻE puna ia mei he meʻa tau ukamea, ka ʻe fanaʻi ia ke ʻasi ʻe he kaufana ukamea.
Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.
25 ʻE unuhi ia, pea ʻasi ʻi hono sino; ʻio, ʻoku haʻu mei hono ʻahu ʻae heletā ngingila, ʻoku ʻiate ia ʻae ngaahi ilifia.
Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.
26 Ko e ngaahi fakapoʻuli kotoa pē kuo fufū ʻi hono ngaahi potu fakalilolilo: ʻe fakaʻauha ia ʻe he afi taʻetapili; ʻe hoko ʻae kovi kiate ia ʻoku toe ʻi hono ʻapi.
Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.
27 ʻE fakahā ʻe he langi ʻa ʻene fai kovi, pea ʻe tuʻu hake ki ai ʻae fonua.
Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.
28 Ko e koloa ʻo hono fale ʻe mole, pea tafe atu ʻi he ʻaho ʻo hono houhau.
Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.
29 Ko e ʻinasi eni ʻoe tangata angahala mei he ʻOtua, mo e tufakanga kuo tuʻutuʻuni maʻana ʻe he ʻOtua.”
Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.
