Siope 19

1 Pea naʻe toki tali ʻe Siope, ʻo ne pehē,

Saa tog Job til Orde og svarede:

2 ‌ʻE fēfē hono fuoloa mo hoʻomou fakafiuʻi hoku laumālie, mo lailaiki ʻaki au ʻae ngaahi lea.

Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?

3 Ko hono liunga hongofulu eni mo hoʻomou manukiʻi au: pea ʻoku ʻikai te mou mā ʻi hoʻomou fai ʻo hangē ko e kau muli kiate au.

I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.

4 Pea kapau moʻoni kuo u hē, ʻoku ʻiate au pe ʻeku hē.

Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?

5 Pea kapau moʻoni te mou fai fielahi kiate au, pea talatalaakiʻi au ʻaki hoku manukiaʻanga:

Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?

6 Mou ʻilo eni, kuo fulihi au ʻe he ʻOtua, pea ne kāpui au ʻaki hono kupenga.

Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.

7 “Vakai, ʻoku ou tangi koeʻuhi ko e fakamālohi, ka ʻoku ʻikai ongoʻi au: ʻoku ou tangi kalanga ka ʻoku ʻikai ha fakamaau.

Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.

8 Kuo ne feleʻi hoku hala ke ʻoua naʻaku ʻalu, pea kuo ne ʻai ʻae fakapoʻuli ʻi hoku ngaahi hala.

Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;

9 Kuo ne fakamasivaʻi au ʻi hoku nāunau, pea kuo ne toʻo ʻae tatā mei hoku ʻulu.

han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,

10 Kuo ne fakaʻauhaʻi au mei he potu kotoa pē, pea kuo u mole: pea kuo ne taʻaki ʻeku ʻamanaki ʻo hangē ha ʻakau.

brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;

11 Kuo ne tutu foki ʻa hono houhau kiate au, pea ʻoku ne lauʻi au ko e taha ʻo hono ngaahi fili.

hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;

12 ‌ʻOku fakataha ʻene ngaahi kautau, ʻonau keli takatakai ʻiate au, pea nofo fakatakamilo ʻi hoku fale.

samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.

13 “Kuo ne fakamamaʻo atu hoku kāinga ʻiate au, pea ko ʻeku ngaahi kaumeʻa ʻoku mahuʻi ʻaupito meiate au.

Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,

14 Kuo mahuʻi hoku ngaahi kāinga ʻiate au, pea kuo fakangalongaloʻi au ʻe hoku ngaahi kāinga feʻofoʻofani.

mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;

15 Ko kinautolu ʻoku nofo ʻi hoku fale, mo ʻeku kau kaunanga, ʻoku nau lau au ko e muli, ko e taha kehe au ʻi honau ʻao.

mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;

16 Naʻaku ui ki heʻeku tamaioʻeiki, ka naʻe ʻikai te ne tali; ne u fakakolekole ʻaki hoku ngutu ki ai.

ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;

17 Kuo fakalielia ʻa ʻeku mānava ki hoku uaifi, neongo ʻa ʻeku fakakolekole koeʻuhi ko e fānau ʻa hoku sino ʻoʻoku.

ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;

18 ‌ʻIo, naʻe manukiʻi au ʻe he fānau iiki, ʻoku ou tuʻu hake pea nau lauʻikoviʻi au.

selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;

19 Kuo fehiʻa kiate au ʻa hoku ngaahi kāinga feʻofoʻofani kotoa pē, pea ko kinautolu ne u ʻofa ki ai kuo liliu ʻo angatuʻu kiate au.

Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.

20 ‌ʻOku piki hoku ngaahi hui ki hoku kili ʻo hangē ko hoku kakano, pea kuo u hao mo e kili ʻo hoku kau nifo.

Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.

21 “ʻOfa mai kiate au, ʻofa mai kiate au, ʻakimoutolu ko hoku kāinga; he kuo ala kiate au ʻae nima ʻoe ʻOtua.

Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!

22 Ko e hā ʻoku mou fakatanga ai au ʻo hangē ko e ʻOtua, pea mou taʻefiu ʻi hoku kakano?

Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?

23 “Taumaiā kuo tohi ʻa ʻeku ngaahi lea! Taumaiā kuo tohi ia ʻi ha tohi!

Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,

24 Koeʻuhi ke tohi tongi ia ʻaki ʻae peni ukamea mo e pulu, ʻi he maka ke taʻengata!

med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!

25 He ʻoku ou ʻilo ʻoku moʻui ʻa hoku Huhuʻi, pea ʻe tuʻu ia ʻi māmani ʻi he ʻaho fakamui.

Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.

26 Pea ka ʻosi hoku kili pea maumau hoku sino, ka te u mamata ʻi hoku kakano ki he ʻOtua:

Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,

27 ‌ʻAia te u mamata ki ai maʻaku, pea ʻe vakai ki ai ʻa hoku mata, pea ʻikai ha taha kehe; “Neongo ʻae ʻauha ʻa hoku ngaahi kupuʻi sino ʻiate au.

hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!

28 Ka ʻe lelei hoʻomou pehē, ‘Ko e hā ʻoku tau fakatanga ai ia?’ He ʻoku ʻiate au ʻae tefito ʻoe meʻa lelei.

Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«

29 Ke manavahē ʻakimoutolu ki he heletā: he ʻoku ʻomi ʻe he ʻita ʻae ngaahi tautea ʻoe heletā, koeʻuhi ke mou ʻilo ʻoku ai ʻae fakamaau.”

saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!