Siope 11
1 Pea naʻe toki tali ʻe Sofaa mei Neama, ʻo ne pehē,
Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 “ʻIkai ʻoku totonu ke tali ʻae ngaahi lea lahi ni? Pea ʻe fakatonuhiaʻi koe ʻae tangata faʻa lau?
Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
3 ʻE fakalongoʻi ʻae kakai ʻe hoʻo ngaahi loi? Pea ʻi hoʻo manuki, ʻe ʻikai fakamā koe ʻe ha taha?
Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
4 He kuo ke pehē, ‘Ko ʻeku akonaki ʻoku totonu pē, pea ʻoku ou maʻa ʻi ho ʻao.’
Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
5 Kae taumaiā ke folofola mai ʻae ʻOtua, ʻo ne faʻai hono fofonga kiate koe;
Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
6 Pea ne fakahā kiate koe ʻae ngaahi meʻa lilo ʻoe poto, he ʻoku lahi hake ʻaupito ia ʻi he meʻa ʻoku hā mai! Ko ia ke ke ʻilo, ʻoku siʻi ʻae totongi ʻoku ʻeke ʻe he ʻOtua ʻi he meʻa ʻoku taau mo hoʻo angahia.
og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
7 “He te ke ʻilo ʻae ʻOtua ʻi he faʻa ʻeke? He te ke faʻa kumi ke ʻilo haohaoa ʻae Māfimafi?
Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
8 ʻOku māʻolunga ia ʻo hangē ko e langi; ko e hā ʻaʻau te ke fai? ʻOku māʻulalo hifo ʻi heli; te ke faʻa ʻilo ʻae hā? (Sheol h7585)
Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)
9 Ko hono fuofua ʻoku lōloa lahi ʻi he māmani, pea lau lahi ia ʻi he tahi.
Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
10 Kapau ʻe tuʻusi ʻe ia, pe tāpuni ke maʻu, pe tānaki fakataha, ʻe taʻofi ia ʻe hai?
Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
11 He ʻoku ne ʻiloʻi ʻae kakai vale: ʻoku ne vakai foki ki he fai kovi; pea ʻe ʻikai te ne tokangaʻi?
Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
12 He ʻoku fie poto ʻae tangata vale, neongo ʻoku fanauʻi ʻae tangata ʻo hangē ko e ʻuhiki ʻoe ʻasi kai vao.
Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
13 “Kapau te ke teu ho loto, pea mafao atu ho nima kiate ia;
Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
14 Kapau ʻoku ʻi ho nima ʻae angahala, siʻaki ia ke mamaʻo, pea ʻoua naʻa nofo ʻae kovi ʻi ho ngaahi fale.
dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
15 He ko ia te ke toki hanga hake ai ho mata ʻo taʻehanoʻila; ʻio, te ke tuʻumaʻu, ʻo ʻikai manavahē:
da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
16 He te ke fakangaloʻi hoʻo mamahi, ʻo manatuʻi ia ʻo hangē ko e ngaahi vai kuo tafe atu:
Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
17 Pea ʻe ʻāsinisini lahi hoʻo motuʻa ʻi he hoʻatāmālie ʻoe ʻaho; te ke ulo atu, te ke tatau mo e pongipongi.
Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
18 Pea te ke fiemālie koe, he ʻoku ai ʻae ʻamanaki lelei; ʻio, te ke keli, ʻo mālōlō fiemālie pe.
Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
19 Pea te ke tokoto foki, pea ʻe ʻikai fakamanavahēʻi koe ʻe ha taha; ʻio, ʻe kumi meʻa meiate koe ʻe he tokolahi.
Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
20 Ka ʻe vaivai ʻae mata ʻoe angahala, pea ʻe ʻikai te nau hao, pea ko e ifi ʻoe mānava ʻa ʻenau ʻamanaki.”
Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.
