< Selemaia 23 >
1 ʻOku pehē ʻe Sihova, ʻE malaʻia ʻae kau tauhi ʻaia ʻoku fakaʻauha mo fakamovetevete ʻae fanga sipi ʻo ʻeku ngoue!
Ve de Hyrder, som ødelægge og adsprede min Græsgangs Faar! siger Herren.
2 Ko ia ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli ki he kau tauhi ʻoku fafanga ʻa hoku kakai; “Kuo mou fakamovetevete ʻeku fanga sipi, ʻo kapusi ʻakinautolu, pea kuo ʻikai ʻaʻahi ʻakinautolu: vakai, te u tautea ʻakimoutolu koeʻuhi ko e kovi ʻo hoʻomou ngaahi faianga, ʻoku pehē ʻe Sihova.
Derfor, saa siger Herren, Israels Gud, imod Hyrderne, som vogte mit Folk: I have adspredt mine Faar og fordrevet dem og ikke set til dem; se, jeg vil hjemsøge eder for eders Idrætters Ondskabs Skyld, siger Herren.
3 Pea te u tānaki hono toe ʻo ʻeku fanga sipi mei he ngaahi potu kotoa pē kuo u kapusi ʻakinautolu ki ai, pea te u toe ʻomi ʻakinautolu ki honau lotoʻā; pea te nau fānau mo fakatupu.
Og jeg vil samle de overblevne af mine Faar fra alle de Lande, hvorhen jeg har fordrevet dem; og jeg vil føre dem tilbage til deres Græsgange, og de skulle vorde frugtbare og mangfoldige.
4 Pea te u fakanofo kiate kinautolu ʻae kau tauhi ʻaia ʻe fafanga ʻakinautolu: pea ʻe ʻikai te nau toe manavahē, pe vaivai, pea ʻe ʻikai te nau masiva, he ʻoku pehē ʻe Sihova.”
Og over dem vil jeg sætte Hyrder, som skulle vogte dem; og de skulle ikke mere frygte og ikke forskrækkes og ikke savnes, siger Herren.
5 ʻOku pehē ʻe Sihova, “Vakai, ʻoku haʻu ʻae ngaahi ʻaho, ʻaia te u fakatupu ai kia Tevita ʻae vaʻa angatonu, pea ʻe pule mo monūʻia ha tuʻi, pea ʻe fai ʻae fakamaau mo e angatonu ʻi he fonua.
Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil oprejse David en retfærdig Vækst; og han skal regere som en Konge og handle viselig og øve Ret og Retfærdighed paa Jorden.
6 ʻE fakamoʻui ʻa Siuta, pea ʻe nofo fiemālie ʻa ʻIsileli ʻi hono ngaahi ʻaho ko ia: pea ko hono huafa eni ʻe ui ai ia, KO SIHOVA KO HOTAU MĀʻONIʻONI.
I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo tryggelig; og dette er hans Navn, som man skal kalde ham med: „Herren vor Retfærdighed‟.
7 “Ko ia,” ʻoku pehē ʻe Sihova, “Vakai, ʻoku haʻu ʻae ngaahi ʻaho, ʻaia ʻe ʻikai te nau toe pehē ai, ʻOku moʻui ʻa Sihova, ʻaia naʻe ʻomi ʻae fānau ʻa ʻIsileli mei he fonua ko ʻIsipite.
Derfor se, de Dage komme, siger Herren, da de ikke mere skulle sige: Saa sandt Herren lever, som førte Israels Børn op fra Ægyptens Land!
8 Ka, ʻOku moʻui ʻa Sihova, ʻaia naʻa ne ʻomi mo tataki mai ʻae hako ʻoe fale ʻo ʻIsileli mei he fonua ʻi he tokelau, pea mei he potu kotoa pē naʻaku kapusi ʻakinautolu ki ai; pea te nau nofo ʻi honau fonua ʻonautolu.”
men derimod: Saa sandt Herren lever, som førte og bragte Israels Hus's Sæd op fra Nordenlandet og fra alle de Lande, hvorhen jeg har fordrevet dem! Og de skulle bo i deres eget Land.
9 Kuo mafōfoa hoku loto ʻiate au, koeʻuhi ko e kau palōfita: ʻoku tetetete hoku ngaahi hui; ʻoku ou hangē ko e tangata konā, pea hangē ko e tangata kuo ikuna ʻe he uaine, koeʻuhi ko Sihova, mo ʻene ngaahi folofola māʻoniʻoni.
Over Profeterne er mit Hjerte knust inden i mig, alle mine Ben bæve, jeg er bleven som en drukken Mand og som en Mand, over hvem Vinen har faaet Overhaand, for Herrens Skyld og for hans hellige Ords Skyld.
10 He kuo fonu ʻae fonua ʻi he kau feʻauaki; pea ʻoku mamahi ʻae fonua koeʻuhi ko e kapekape; kuo mōmoa ʻae ngaahi potu ngoue ʻi he toafa, ʻoku kovi honau hala, pea ʻoku taʻetotonu ʻenau fakamālohi.
Thi Landet er fuldt af Horkarle, og Landet sørger for Forbandelsens Skyld, Græsgangene i Ørken ere hentørrede; og deres Løb var ondt, og deres Magt brugtes ikke ret.
11 “He ʻoku halaia ʻae palōfita mo e taulaʻeiki fakatouʻosi; ʻoku pehē ʻe Sihova, Ko e moʻoni ʻoku ou ʻilo ʻenau kovi ʻi hoku fale.
Thi baade Profet og Præst ere vanhellige; endog i mit Hus har jeg fundet deres Ondskab, siger Herren.
12 Ko ia ʻe ʻiate kinautolu ʻa honau hala ʻo hangē ko e ngaahi hala kehekehe mo fakapoʻuli: pea ʻe tekeʻi atu ʻakinautolu, pea te nau hinga ai: he te u ʻomi ʻae kovi kiate kinautolu, ʻio, ko e taʻu ʻa honau tautea, ʻoku pehē ʻe Sihova:
Derfor skal deres Vej blive for dem som slibrige Stier i Mørke, de skulle stødes frem og falde paa den; thi jeg vil lade Ulykke komme over dem, deres Hjemsøgelses Aar, siger Herren.
13 Pea kuo u mamata ki he vale ʻi he kau palōfita ʻo Samēlia; he kuo nau kikite ia Peali, pea nau fakahalaia ʻa hoku kakai ko ʻIsileli.
Og hos Profeterne i Samaria har jeg set Daarlighed, de spaaede ved Baal og forvildede mit Folk Israel;
14 Pea ʻi he kau palōfita ʻo Selūsalema, kuo u mamata foki ki he meʻa fakailifia: kuo nau fai feʻauaki, pea ʻaʻeva ʻi he ngaahi loi: kuo nau tokoni foki ʻae nima ʻoe kau fai kovi, pea ko ia ʻoku ʻikai tafoki ai ha taha mei heʻene angahala: kuo nau hoko kotoa pē ʻo hangē ko Sotoma kiate au, pea mo hono kakai ʻo hangē ko Komola.
men hos Profeterne i Jerusalem har jeg set en gruelig Ting, at de bedrive Hor og gaa om med Løgn, saa at de styrke de ondes Hænder, at de ikke skulle omvende sig hver fra sin Ondskab, de ere alle blevne for mig som Sodoma og dens Indbyggere som Gomorra.
15 “Ko ia ʻoku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau koeʻuhi ko e kau palōfita: Vakai, te u fafanga ʻakinautolu ʻaki ʻae ʻakau kona, pea te u foaki kiate kinautolu ʻae huhuʻa ʻoe ʻahu ke nau inu: he kuo ʻalu atu ʻae kākā ki he fonua kotoa pē, mei he kau palōfita ʻo Selūsalema.”
Derfor siger den Herre Zebaoth saaledes om Profeterne: Se, jeg vil give dem Malurt at æde og give dem besk Vand at drikke; thi fra Profeterne i Jerusalem er Vanhellighed kommen ud i det ganske Land.
16 ʻOku pehē ʻa Sihova ʻoe ngaahi kautau, “ʻOua naʻa fanongo ki he ngaahi lea ʻae kau palōfita, ʻakinautolu ʻoku kikite kiate kimoutolu, ʻoku nau fielahiʻi ʻakimoutolu: ʻoku nau lea ʻaki ʻae meʻa ʻi honau loto, ka ʻoku ʻikai mei he fofonga ʻo Sihova.
Saa siger den Herre Zebaoth: Hører ikke paa Profeternes Ord, som spaa for eder, de bedrage eder, de tale efter deres Hjertes Syn, ikke af Herrens Mund.
17 ʻOku nau kei lea pehē kiate kinautolu ʻoku fehiʻa kiate au, naʻe pehē ʻe Sihova, Te mou fiemālie; pea ʻoku nau lea pehē kiate kinautolu taki taha ʻoku muimui ki he holi ʻa hono loto, ʻE ʻikai hoko ha kovi kiate kimoutolu.”
De sige og sige til dem, som foragte mig: Herren har talt, I skulle have Fred; og de sige til hver, som vandrer i sit Hjertes Stivhed: Der skal ingen Ulykke komme over eder.
18 “He ko hai naʻe tuʻu ʻi he potu lilo ʻa Sihova, ke ne ʻilo mo fanongo ki heʻene folofola? Ko hai kuo fanongo ki heʻene folofola, mo tokanga ki ai?
Thi hvo har staaet i Herrens hemmelige Raad og ser og hører hans Ord? hvo har lyttet til hans Ord, saa han hørte det?
19 Vakai, kuo ʻalu atu ʻia Sihova ʻae matangi ʻahiohio ʻi he houhau, ko e matangi ʻahiohio ʻoku fonu ʻi he kovi: pea ʻe tō lahi ia ki he ʻulu ʻoe angahala.
Se, Herrens Storm, Fortørnelse, farer ud, og en hvirvlende Storm! den skal hvirvle over de ugudeliges Hoved.
20 ʻE ʻikai tafoki ʻae houhau ʻo Sihova kaeʻoua ke ne fai, mo fakaʻosi kotoa pē ʻaia ʻoku ne finangalo ki ai: pea te mou ʻilo lahi ʻae meʻa ni ʻi he ngaahi ʻaho ʻamui.”
Herrens Vrede skal ikke vende om, inden han har udført, og inden han har fuldkommet sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skulle I ret faa Forstand derpaa.
21 Naʻe ʻikai te u fekau ʻae kau palōfita na, ka naʻa nau lele: naʻe ʻikai te u lea kiate kinautolu, ka kuo nau kikite.
Jeg sendte ikke Profeterne, dog løb de; jeg talte ikke til dem, dog spaaede de.
22 Kapau naʻa nau tuʻumaʻu ʻi heʻeku fakakaukau, pea fakahā ki hoku kakai ʻeku ngaahi lea, pehē te nau toki fakatafoki ʻakinautolu mei honau hala kovi, pea mei he kovi ʻo ʻenau ngaahi faianga.”
Men dersom de havde staaet i mit hemmelige Raad, da vilde de lade mit Folk høre mine Ord, og de vilde føre dem tilbage fra deres onde Vej og fra deres Idrætters Ondskab.
23 ʻOku pehē ʻe Sihova, “Ko e ʻOtua au ʻoe ofi pe, pea ʻikai ko e ʻOtua ʻoe mamaʻo foki?
Er jeg kun en Gud nær hos? siger Herren, og ikke en Gud langt borte fra?
24 ʻOku pehē ʻe Sihova, ʻE faʻa fakafufū ia ʻe ha taha ʻi ha ngaahi potu lilo ke ʻoua naʻaku ʻilo ia? ʻOku pehē ʻe Sihova, He ʻoku ʻikai fonu ʻae langi mo māmani ʻiate au?
Mon nogen kan skjule sig paa lønlige Steder, saa at jeg ikke kan se ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren.
25 Kuo u fanongo ki he ngaahi meʻa ʻoku lea ʻaki ʻe he kau palōfita, ʻakinautolu ʻoku kikite loi ʻi hoku huafa, ʻo pehē, kuo u misi, kuo u misi.
Jeg har hørt, hvad Profeterne have sagt, de, som spaa Løgn i mit Navn og sige: Jeg drømte, jeg drømte.
26 ʻE fēfē hono fuoloa ʻoe meʻa ni ʻi he loto ʻoe kau palōfita ʻoku kikite ʻaki ʻae ngaahi loi? ʻio, ko e kau palōfita ʻoku kākā mei honau loto;
Hvor længe dog! mon Profeterne, som spaa Løgn, og som ere Profeter ved deres Hjertes Bedrageri, have i Sinde,
27 ʻAkinautolu ni ʻoku fie fakangaloʻi fakangaloʻi hoku huafa ʻe heʻenau ngaahi tamai koeʻuhi ko Peali.
og mon de tænke paa at bringe mit Folk til at glemme mit Navn ved deres Drømme, som de fortælle hver sin Næste? ligesom deres Fædre glemte mit Navn for Baals Skyld.
28 Ko e palōfita ʻoku maʻu ha misi tuku ke ne lea ʻaki ʻae misi; pea ko ia ʻoku maʻu ʻeku folofola, tuku ke ne lea moʻoni ʻaki ʻeku folofola ʻOku pehē ʻe Sihova, Ko e hā ʻae kafukafu ʻi he uite?
Den Profet, som har en Drøm, fortælle en Drøm, men den, hos hvem mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed; hvad har Halm at gøre med Kornet? siger Herren.
29 ʻOku pehē ʻe Sihova; ʻIkai ʻoku tatau ʻeku folofola mo e afi? Pea hangē ko e hamala ke tā mo laiki ʻaki ʻae maka?
Er mit Ord ikke saaledes som Ild? siger Herren, og som en Hammer, der sønderslaar en Klippe?
30 Ko ia, ʻoku pehē ʻe Sihova, Vakai, ʻoku ou fehiʻa ki he palōfita, ʻoku nau taki taha kaihaʻa ʻeku lea mei hono kaungāʻapi
Derfor se, jeg er imod de Profeter, siger Herren, som stjæle mine Ord, den ene fra den anden.
31 ʻOku pehē ʻe Sihova, Vakai, ʻoku ou fehiʻa ki he kau palōfita, ʻakinautolu ʻoku nau lea ʻaki honau ʻelelo, ʻo pehē, ʻOku pehē ʻe ia.
Se, jeg er imod Profeter, siger Herren, som tage deres Tunge og varsle: „Han har sagt det‟.
32 ʻOku pehē ʻe Sihova, Vakai, ʻoku ou fehiʻa kiate kinautolu ʻoku kikite ʻaki ʻae ngaahi misi kākā, pea lea ʻaki ia, pea fakahalaʻi ʻa hoku kakai ʻaki ʻenau ngaahi loi, mo e kākā; ka naʻe ʻikai te u tala ke nau ʻalu, pe fekau ʻakinautolu: ko ia ʻe ʻikai siʻi te nau momoʻi ʻaonga ki he kakai ni, ʻoku pehē ʻe Sihova.”
Se, jeg er imod dem, som spaa løgnagtige Drømme, siger Herren, og som fortælle dem og forvilde mit Folk med deres Løgne og med deres Letfærdighed; og jeg har dog ikke sendt dem og ikke givet dem Befaling, og de gavne slet ikke dette Folk, siger Herren.
33 Pea ʻoka fehuʻi kiate koe, ʻae kakai ni, pe ha palōfita, pe ha taulaʻeiki, ʻo pehē, “Ko e hā ʻae lea mamafa meia Sihova? Te ke pehē leva kiate kinautolu, ‘Ko e lea mamafa ʻoe hā?’ ʻOku pehē ʻe Sihova, ‘Ko e moʻoni te u liʻaki ʻakimoutolu.’
Og naar dette Folk eller Profeten eller en Præst spørger dig og siger: Hvad er Herrens Byrde? da skal du sige til dem: „Hvad, Byrde!‟ og: „Jeg vil bortkaste eder!‟ siger Herren.
34 Pea ko e palōfita, mo e taulaʻeiki, pea mo e kakai, ʻaia te nau pehē, ‘Ko e lea mamafa meia Sihova, Te u tautea ʻae tangata ko ia mo hono fale.’
Og naar Profeten eller Præsten eller Folket siger: „Herrens Byrde!‟ da vil jeg hjemsøge den Mand og hans Hus.
35 Pea te mou taki taha fepehēʻaki ki hono kaungāʻapi, pea taki taha ki hono tokoua, ‘Ko e hā ʻae tala ʻa Sihova?’ Pea, ‘Ko e hā kuo folofolaʻaki ʻe Sihova?’
Saaledes skulle I sige, hver til sin Næste og hver til sin Broder: „Hvad har Herren svaret?‟ og: „Hvad har Herren talt?‟
36 Pea ʻe ʻikai te mou toe lea ki he lea mamafa meia Sihova: he ko e lea ʻae tangata taki taha ko ʻene kavenga ia; he kuo mou fakakehe ʻae folofola ʻae ʻOtua moʻui, ko Sihova ʻoe ngaahi kautau ko hotau ʻOtua.
Men „Herrens Byrde‟ skulle I ikke nævne; thi „Byrden‟ vil for Manden blive hans eget Ord, efterdi I have forvendt den levende Guds, den Herre Zebaoths, vor Guds Ord.
37 Pea te ke lea pehē ki he palōfita, ‘Ko e hā ʻae tali ʻa Sihova kiate koe?’ Pea, ‘Ko e hā kuo folofolaʻaki ʻe Sihova?’
Saaledes skal du sige til Profeten: Hvad har Herren svaret dig? og hvad har Herren talt?
38 Ka ʻi hoʻomou pehē mai, ‘Ko e lea mamafa meia Sihova;’ ko ia ʻoku pehē ʻe Sihova, koeʻuhi ʻoku mou lea ʻaki ʻae lea ni, ‘Ko e tala mamafa meia Sihova,’ pea kuo u fekau kiate kimoutolu, ʻo pehē, ʻoua naʻa mou pehē, ‘Ko e lea mamafa meia Sihova?’
Men dersom I sige: „Herrens Byrde!‟ saa siger Herren derfor saaledes: Fordi I have sagt dette Ord: „Herrens Byrde!‟ skønt jeg sendte til eder og lod sige: I skulle ikke sige: Herrens Byrde!
39 Ko ia, Vakai, Ko au, ʻIo, Ko au, te u fakangalongaloʻi ʻaupito ʻakimoutolu, pea te u liʻaki ʻakimoutolu, pea mo e kolo naʻaku foaki kiate kimoutolu mo hoʻomou ngaahi tamai, pea te u kapusi ʻakimoutolu ʻi hoku ʻao:
derfor se, jeg er der, og jeg vil glemme eder og kaste eder og Staden, som jeg gav eder og eders Fædre, bort fra mit Ansigt;
40 Pea te u fakaongoongo koviʻi ʻakimoutolu ʻo taʻengata, pea fakatupu kiate kimoutolu ʻae mā ʻo taʻengata, ʻaia ʻe ʻikai fakangalongaloʻi.”
og jeg vil lægge paa eder evig Forhaanelse og evig Forsmædelse, som ikke skal glemmes.