Selemaia 15
1 Pea naʻe toki pehē ʻe Sihova kiate au, “Kapau ʻe tuʻu ʻi hoku ʻao ʻa Mōsese mo Samuela, ʻe ʻikai te u tokanga ki he kakai ni: kapusi ʻakinautolu ʻi hoku ʻao, pea tuku ke nau ʻalu atu.
Da sagde HERREN til mig: Om så Moses og Samuel stod for mit Åsyn, vilde mit Hjerte ikke vende sig til dem. Jag dette Folk bort fra mit Åsyn!
2 Pea ʻe hoko ʻo pehē, ʻo kapau te nau lea kiate koe, Te mau ʻalu ki fē? pea te ke tala kiate kinautolu, ʻOku pehē ʻe Sihova; Ko kinautolu, kuo tuʻutuʻuni ki he mate, te nau mate; pea ko kinautolu ʻoku tuʻutuʻuni ki he heletā, te nau ʻi he heletā; pea ko kinautolu ʻoku tuʻutuʻuni ki he honge, te nau ʻi he honge; pea ko kinautolu kuo tuʻutuʻuni ki he fakapōpula, te nau ʻalu ki he fakapōpula.
Og når de spørger dig: "Hvor skal vi gå hen?" så svar dem: Så siger HERREN: Hvo Dødens er, til Død, hvo Sværdets er, til Sværd, hvo Hungerens er, til Hunger, hvo Fangenskabets er, til Fangenskab!
3 ʻOku pehē ʻe Sihova, Te u tuʻutuʻuni kiate kinautolu ʻae faʻahinga meʻa ʻe fā: ko e heletā ke tāmateʻi, ko e fanga kulī ke haehae, ko e manu ʻoe ʻatā, pea mo e ngaahi manu ʻoe fonua, ke folo hifo pea fakaʻauha.
Jeg sætter fire Magter over dem, lyder det fra HERREN: Sværdet til at slå ihjel, Hundene til at slæbe bort, Himmelens Fugle og Jordens Dyr til at æde og ødelægge.
4 Pea te u tukuange ʻakinautolu ke ʻave ki he ngaahi puleʻanga kotoa pē ʻo māmani, koeʻuhi ko Manase ko e foha ʻo Hesekaia ko e tuʻi ʻo Siuta, pea koeʻuhi ko e meʻa naʻa ne fai ʻi Selūsalema.”
Jeg gør dem til Rædsel for alle Jordens Riger for Ezekiass Søns, Kong Manasse af Judas, Skyld, for alt, hvad han gjorde i Jerusalem.
5 “He ko hai ʻe ʻofa kiate koe, ʻE Selūsalema? Pe ko hai ʻe mamahi mo koe? Pe ko hai ʻe afe atu ke fehuʻi pe ʻoku ke fēfē?
Hvo føler, Jerusalem, for dig, hvo ynker dig vel, hvo bøjer af fra Vejen og spørger til dig?
6 ʻOku pehē ʻe Sihova, kuo ke fakaholomui meiate au; ko ia te u mafao atu hoku nima kiate koe, mo fakaʻauha koe; kuo u fiu ʻi he kātaki.
Du vragede mig, så lyder def fra HERREN; du veg bort. Jeg udrækker Hånden, udsletter dig, træt af at ynkes.
7 Pea te u tapili ʻaki ʻakinautolu ʻae tapili ʻi he ngaahi matapā ʻoe fonua; te u toʻo ʻenau fānau, te u fakaʻauha ʻa hoku kakai, ko e meʻa ʻi heʻenau taʻetafoki mei honau ngaahi hala.
Med Kasteskovl kaster jeg dem i Landets Porte, mit Folk gør jeg barnløst og til intet; de vendte ej om.
8 Kuo fakatokolahi ʻi hoku ʻao honau kau fefine ʻoku mate honau husepāniti ʻo lahi hake ʻi he ʻoneʻone ʻoe ngaahi tahi: kuo u ʻomi ki heʻenau faʻē ha tokotaha ʻoku fakaʻauha ʻi he hoʻatā: kuo u pule kiate ia ke fai ia fakafokifā pe, ko e ngaahi fakailifia ki he kolo.
Flere end Havets Sandskorn bliver deres Enker. Jeg sender over Ynglingens Moder ved Middag en Hærger, brat lader jeg Angst og Rædsel falde på hende.
9 Pea kuo vaivai ia ʻaia kuo fāʻeleʻi ʻae toko fitu: kuo ne tuku hake hono laumālie; kuo tō hifo hono laʻā ʻi he kei ʻaho: kuo mā ia mo puputuʻu: pea ko kinautolu ʻoku toe te u tukuange ki he heletā ʻi he ʻao ʻo honau ngaahi fili, ʻoku pehē ʻe Sihova.”
Syvsønnemoder vansmægter, opgiver Ånden, hendes Sol går alt ned ved Dag, hun beskæmmes og blues. De overblevne giver jeg til Sværdet for Fjendernes Øjne, lyder det fra HERREN.
10 ʻA ʻeku faʻē, ʻoku ou malaʻia, koeʻuhi kuo ke fāʻeleʻi au ko e tangata faʻa fekeʻikeʻi pea ko e tangata fakakikihi mo māmani kotoa pē! Pea ʻoku teʻeki ai te u nō ha meʻa ki he totongi, pea naʻe ʻikai nō kiate au ʻe ha tangata ki he totongi; ka ʻoku nau taki taha kapeʻi au.
Ve mig, min Moder, at du fødte mig, en Tvistens og kivens Mand for Alerden! Jeg gav eller modtog ej Lån, og de bander mig alle.
11 Pea naʻe pehē ʻe Sihova, Ko e moʻoni ʻe lelei hoʻo hako; te u pule ki he fili ke ne fai lelei kiate koe ʻi he ʻaho ʻoe kovi mo e mamahi.
HERREN sagde: Sandelig, jeg løser dig, at det må gå dig vel. Sandelig, jeg lader Fjenden bønfalde dig i Ulykkens og Trængselens Tid.
12 ʻE fesiʻi ʻe he ukamea ʻae ukamea mei he tokelau, pea mo e sitili?
Sønderbryder man Jern, Jern fra Norden, og kobber?
13 “Pea te u foaki hoʻo meʻa mo hoʻo koloa ke vetea taʻehatotongi, ko e meʻa ʻi hoʻo ngaahi angahala, ʻi he ngataʻanga kotoa pē ʻoe fonua.
Din Rigdom og dine Skatte giver jeg hen til Rov, ikke for Betaling, men til Straf for alle dine Synder i alle dine Landemærker;
14 Pea te u pule ke ke ʻalu mo ho ngaahi fili ki he fonua ʻaia ʻoku ʻikai te ke ʻiloa; he kuo tutu ʻae afi ʻi hoku houhau, ʻaia ʻe vela ai ʻakimoutolu.”
jeg lader dig trælle for dine Fjender i et Land, du ikke kender, thi Ild luer op i min Vrede; den brænder mod eder.
15 “ʻE Sihova ʻoku ke ʻafioʻi: manatuʻi au, pea ʻaʻahi kiate au, pea totongi kiate kinautolu kuo fakatangaʻi au; ʻoua naʻa ke ʻave au koeʻuhi ko hoʻo kātaki ʻofa: ke ke ʻafio kuo u kātaki ʻae manuki koeʻuhi ko koe.
Du kender det, HERRE, kom mig i Hu, tag dig af mig; hævn mig på dem, som forfølger mig, vær ikke langmodig, så jeg rives bort! Vid, at for din Skyld bærer jeg Hån
16 Pea naʻe ʻiloa hoʻo ngaahi lea, pea ko ʻeku meʻakai ia; pea ko hoʻo folofola ko e fiemālie pea mo e fakafiefia ki hoku loto: he kuo ui au ʻi ho huafa, ʻE Sihova ko e ʻOtua ʻoe ngaahi kautau.
fra dem, der lader hånt om dit Ord; ryd dem ud!" Men mig blev dit Ord til Fryd og til Hjertens Glæde; thi dit Navn er nævnet over mig, HERRE, Hærskarers Gud.
17 Naʻe ʻikai te u nofo ʻi he fakataha ʻae kau manuki, pea naʻe ʻikai te u fiefia ka naʻaku nofo tokotaha pe koeʻuhi ko ho nima: he kuo ke fakapito ʻaki au ʻae tuputāmaki.”
Ikke sad jeg og jubled i glades Lag; grebet af din Hånd sad jeg ene, thi du fyldte mig med Harme.
18 “Ko e hā ʻoku pehē ai pe ʻeku mamahi, mo hoku lavea taʻefaʻafakamoʻui, ʻaia ʻoku ʻikai fie moʻui? Te ke ʻiate au ʻo hangē ko e meʻa loi, pea ʻo hangē ko e vai kuo fakaʻaʻau ke maha?
Hvorfor er min Smerte evig, ulægeligt mit Sår? Det vil ikke læges. Du blev mig som en skuffende Bæk, som Vand, der sviger.
19 Ko ia ʻoku pehē ʻe Sihova, kapau te ke tafoki, te u toe ʻomi koe, pea te ke tuʻu ʻi hoku ʻao: pea kapau te ke vaheʻi ʻae lelei mei he kovi, te ke hoko ʻo hangē ko hoku fofonga; tuku ke tafoki ʻakinautolu kiate koe kaeʻoua naʻa ke tafoki koe kiate kinautolu.
Derfor så siger Herren: Omvender du dig, vil jeg omvende dig, så du står for mit Åsyn; giver du det ædle, ej det uædle, Vækst, skal du være som min Mund. De skal vende om til dig, du ikke til dem.
20 Pea ʻoku pehē ʻe Sihova, te u ngaohi koe ki he kakai ni ke ke hangē ko e ʻa palasa: pea te nau tauʻi koe, ka ʻe ʻikai te nau lavaʻi koe: he ʻoku ou ʻiate koe ke fakamoʻui koe, pea ke fakahaofi koe.
Jeg gør dig for dette Folk til en Kobbermur, ingen kan storme; de skal kæmpe mod dig, men ikke få Overhånd over dig, thi jeg er med dig for at frelse og redde dig, lyder det fra HERREN.
21 Pea te u fakahaofi koe mei he nima ʻoe angahala, pea te u huhuʻi koe mei he nima ʻoe mālohi.”
Jeg redder dig af ondes Vold og frier dig af Voldsmænds Hånd.
