Selemaia 10
1 ʻE fale ʻo ʻIsileli, mou fanongo ki he lea ʻoku folofolaʻaki ʻe Sihova kiate kimoutolu!
Hør det Ord HERREN taler til eder, Israels hus!
2 ʻOku pehē ʻe Sihova, “ʻOua te mou ako ki he hala ʻoe hiteni, pea ʻoua te mou ilifia ki he ngaahi fakaʻilonga ʻi he langi, he ʻoku ilifia ki ai ʻae hiteni.
Så siger HERREN: Væn eder ikke til Hedningernes Færd og frygt ikke Himmelens Tegn, fordi Hedningerne frygter dem.
3 He ko e vaʻinga ʻae ngaahi tuʻutuʻuni ʻae kakai: he ʻoku tā ʻaki ha toki ʻe ha taha ʻae ʻakau ʻi he vao, ko e ngāue ʻae tufunga.
Thi Folkenes Rædsel er Tomhed; thi det er Træ, fældet i Skoven, et Værk, som Håndværkerhænder tilhugger med Økse:
4 ʻOku nau teuteu ia ʻaki ʻae siliva mo e koula; pea ʻoku nau fakamaʻu ia ʻaki ʻae ngaahi faʻo pea mo e ngaahi hamala, ke ʻoua naʻa ngaueue ia.
han smykker det med Sølv og Guld og fæster det med Søm og Hammer, så det ikke vakler.
5 ʻOku nau tuʻu tonu ʻo hangē ko e ʻakau ko e ponga, ka ʻoku ʻikai lea: ʻoku fua ʻakinautolu, he ʻoku ʻikai te nau faʻa ʻeveʻeva. Pea ʻoua naʻa manavahē kiate kinautolu; he ʻoku ʻikai te nau faʻa fai ha kovi, pea ʻoku ʻikai ʻiate kinautolu ha fai lelei.”
De er som et Fugleskræmsel i Agurkhaven og kan ikke tale; de må bæres, da de ikke kan gå. Frygt dem ikke, thi de gør intet ondt, så lidt som de evner at gøre noget godt.
6 He ʻoku ʻikai ha taha ʻoku hangē ko koe, ʻE Sihova; ʻoku ke lahi koe, pea ʻoku lahi ho huafa ʻi he māfimafi.
Din Lige findes ikke, HERRE; stor er du og stort dit Navn i Vælde.
7 Ko hai ʻe taʻemanavahē kiate koe, ʻA koe, ko e Tuʻi ʻoe ngaahi puleʻanga? He ʻoku ʻaʻau ia. He ʻoku ʻikai ha taha ʻoku tatau mo koe, ʻi he kau tangata poto kotoa pē ʻoe ngaahi kakai, pe ʻi honau ngaahi puleʻanga kotoa pē.
Hvo skulde ikke frygte dig, du Folkenes Konge! Thi sådant tilkommer dig; thi blandt alle Folks Vismænd og i alle deres Riger findes ikke din Lige.
8 Ka ʻoku nau anga fakamanu pea vale ʻaupito: ko e meʻa akonaki ki he vale ʻae tamapua.
Alle sammen er de dumme og Tåber; Afgudernes Lærdom, den er Træ.
9 ʻOku ʻomi ʻae siliva lafalafa mei Tasisi, pea mo e koula mei ʻUfase, ko e ngāue ʻae tufunga, mo e nima ʻoe tangata ngaohi ukamea; ko honau kofu ʻoku ʻuliʻuli mo kulokula: ko e ngāue kotoa pē ʻae kau tangata poto.
Hamret Sølv, indført fra Tarsis, og Guld fra Ofir, et Værk af en Håndværker og Guldsmedens Hænder! De er klædt i violet og rødt Purpur; et Værk af kunstsnilde Folk er de alle.
10 Ka ko Sihova ko e ʻOtua moʻoni, ko e ʻOtua moʻui ia, pea ko e Tuʻi taʻengata: pea ʻe ngaueue ʻa māmani ʻi hono houhau, pea ʻe ʻikai faʻa kātaki ʻe he ngaahi puleʻanga ʻa ʻene tuputāmaki.
Men HERREN er Gud i Sandhed, han er en levende Gud og en evig Konge; for hans Vrede skælver Jorden, og Folkene udholder ikke hans Harme.
11 “Pea te ke lea pehē kiate kinautolu, ‘Ko e ngaahi ʻotua naʻe ʻikai ngaohi ʻae ngaahi langi, mo māmani, ʻe fakaʻauha ʻakinautolu ʻi māmani, pea mei he lalo langi.’”
Således skal I sige til dem: Guder, der ikke har skabt Himmel og Jord, skal forsvinde fra Jorden og under Himmelen.
12 Kuo ne ngaohi ʻae kelekele ʻaki hono mālohi, kuo ne fokotuʻumaʻu ʻa māmani ʻaki ʻene ʻilo, pea kuo ne folahi ʻae ngaahi langi ʻi heʻene poto.
Han skabte Jorden i sin Vælde, grundfæstede Jorderig i sin Visdom, og i sin Indsigt udspændte han Himmelen.
13 ʻOku folofola ia ʻaki hono leʻo, ʻoku lahi ʻae ngaahi vai ʻi he langi, pea ʻoku ne fakatupu hake ʻae ngaahi ʻao mei he ngaahi ngataʻanga ʻo māmani; ʻoku ne fakatupu ʻae ngaahi ʻuhila mo e ʻuha, pea ne ʻomi ʻae matangi mei hono ngaahi tukuʻanga koloa.
Når han løfter sin Røst, bruser Vandene i Himmelen, og han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn og sender Stormen ud af sine Forrådskamre.
14 ʻOku vale ʻi he ʻilo ʻae tangata kotoa pē: ʻoku puputuʻu ʻae tufunga kotoa pē ʻi he tamapua kuo tā: he ko e loi ʻene tamapua, pea ʻoku ʻikai ha mānava ʻi ai.
Dumt er hvert Menneske, uden Indsigt; hver Guldsmed får Skam af sit Billede; thi hvad han støber, er Løgn, og der er ikke Ånd i den;
15 Ko e vaʻinga ʻakinautolu, ko e ngāue ʻae vale: pea ʻe ʻauha ʻakinautolu ʻi he ʻaho ʻe tautea ai ʻakinautolu.
Tomhed er de, et dårende Værk; når deres Hjemsøgelses Tid kommer, er det ude med dem.
16 ʻOku ʻikai tatau mo kinautolu ʻae ʻinasi ʻo Sēkope: he ko e tupuʻanga ia ʻoe ngaahi meʻa kotoa pē; pea ko e fuofua ʻo hono tofiʻa ko ʻIsileli: Ko hono huafa ko Sihova.
Jakobs Arvelod er ikke som de; thi han har skabt alt, og Israel er hans Arvelods Stamme; Hærskarers HERRE er hans Navn.
17 ʻA koe ko e nofo kolo, ke ke tānaki ho ngaʻotoʻota ʻo ke hola ʻi he fonua.
Tag din Bylt op fra Jorden, du, som sidder belejret!
18 He ʻoku pehē mai ʻa Sihova, “Vakai, te u lī ʻae kakai ni ʻi he fonua, ʻo hangē ko e maka tā, pea te u fakamamahiʻi ʻakinautolu, koeʻuhi ke nau ongoʻi ia.”
Thi så siger HERREN: Se, denne Gang slynger jeg Landets indbyggere bort og bringer dem i Trængsel, for at de kan bøde.
19 Kuo u malaʻia ʻi hoku lavea! ʻOku lahi hoku kafu: ka naʻaku pehē, “Ko e mamahi moʻoni eni, ka te u kātaki pe ia.”
"Ve mig for min Brøst, mit Sår er svart! Men jeg siger: "Det er min Smerte, den vil jeg bære."
20 Kuo hae hoku fale fehikitaki, pea kuo motuhi ʻeku maea kotoa pē: kuo ʻalu ʻiate au ʻeku fānau, pea kuo ʻikai ʻakinautolu: ʻoku ʻikai toe ha niʻihi ke toe folahi ʻa hoku fale fehikitaki, pea ke tautau hoku puipui.
Mit Telt er hærget og alle mine Teltreb sprængt, mine Børn går fra mig, de er borte; mit Telt spænder ingen ud mer eller opsætter Tæpperne.
21 He kuo liliu ʻo anga fakakakano ʻae kau tauhi, pea ʻoku ʻikai te nau kumi kia Sihova: ko ia ʻe ʻikai te nau monūʻia, pea ʻe fakamovetevete honau kakai.
Thi dumme er Hyrderne, HERREN søger de ikke, du er derfor til intet, og hele deres Hjord er spredt.
22 Vakai, ʻoku ongo mai ʻae ongoongo ʻoe longoaʻa, pea mo e maveuveu lahi mei he fonua tokelau, ke fakalala ʻae ngaahi kolo ʻo Siuta, pea ke ngaohi ia ko e ʻana ʻoe fanga talākoni.”
Der lyder en Tidende, se, den kommer med vældigt Drøn fra Nordens Land og gør Judas Byer til Ørk, til Sjakalers Bo.
23 ʻE Sihova, ʻoku ou ʻilo ʻoku ʻikai ʻi he tangata pe hono hala: ʻoku ʻikai ʻi he tangata ʻoku ʻeveʻeva ke fakahinohino hono ʻaluʻanga.
Jeg ved, HERRE, at et Menneskes Vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en Mand at vandre og styre sine Fjed.
24 ʻE Sihova, ke ke taaʻi au, pea ke fai ʻi he ʻofa; ʻoua naʻa ʻi ho houhau, telia naʻa ke fakaʻauha au.
Tugt os, HERRE, men med Måde, ikke i Vrede, for ikke at gøre os færre!
25 Lilingi ho houhau ki he hiteni ʻaia ʻoku ʻikai te nau ʻilo koe, pea ki he ngaahi kaunga fale ʻoku ʻikai ui ki ho huafa: he kuo nau kai ʻo ʻosi ʻa Sēkope, pea kuo folo hifo ia, pea kuo nau fakaʻauha ia, pea fakalala hono nofoʻanga.
Udøs din Vrede på Folk, som ikke kender dig, på Slægter, som ikke påkalder dit Navn; thi de har opædt Jakob, tilintetgjort det og lagt dets Bolig øde.
