ʻIsaia 66

1 ‌ʻOku pehē ʻe Sihova, “Ko hoku ʻafioʻanga ʻae langi, pea ko hoku tuʻuʻanga vaʻe ʻa māmani: kofaʻā ia ʻae fale ʻoku mou langa kiate au? Pea kofaʻā ia ʻae potu ʻo ʻeku mālōlō?

Så siger HERREN: Himlen er og Jorden mine Fødders Skammel Hvad for et Hus vil I bygge mig, og hvad for et Sted er min Bolig?

2 He ʻoku pehē ʻe Sihova, “Ko e ngaahi meʻa na kotoa pē naʻe ngaohi ʻe hoku nima, pea kuo ʻi ai pe ʻae ngaahi meʻa ko ia: ka te u vakai ki he tangata ni, ʻio, kiate ia ʻoku masiva pea ʻoku loto fakatomala moʻoni, pea ʻoku tetetete ʻi heʻeku folofola.

Alt dette skabte min Hånd, så det fremkom, lyder det fra HERREN. Jeg ser hen til den arme, til den, som har en sønderknust Ånd, og den, som bæver for mit Ord.

3 Ko ia ʻoku ne tāmateʻi ʻae pulu ʻoku hangē ia kuo ne tāmateʻi ha tangata; ko ia ʻoku ne feilaulau ʻaki ha lami, ʻo hangē kuo ne tuʻusi ke motu ʻae kia ʻoe kulī; ko ia ʻoku ne ʻatu ha feilaulau, ʻoku hangē kuo ne ʻatu ʻae toto ʻoe puaka; ko ia ʻoku ne tutu ʻae meʻa namu kakala, ʻo hangē kuo ne tāpuaki ha tamapua. ʻIo, kuo nau fili honau ngaahi hala, pea ʻoku fiefia honau laumālie ʻi heʻenau ngaahi meʻa fakalielia.

Den, som slagter Okse, er en Manddraber, den, som ofrer Lam, er en Hundemorder, den, som ofrer Afgrøde, frembærer Svineblod, den, som brænder Røgelse, hylder en Afgud. Som de valgte deres egne Veje og ynder deres væmmelige Guder,

4 Pea ko au foki te u tuʻutuʻuni ʻenau ngaahi mamahi, pea ko e meʻa ʻoku nau manavahē ki ai te u ʻomi kiate kinautolu; koeʻuhi ʻi heʻeku ui, naʻe ʻikai tali ʻe ha tokotaha ʻi heʻeku lea, naʻe ʻikai te nau fanongo, kā naʻa nau fai kovi ʻi hoku ʻao, pea naʻa nau fili ʻaia naʻe ʻikai te u fiemālie ai.”

så vælger og jeg deres Smerte, bringer over dem, hvad de frygter, fordi de ej svared, da jeg kaldte, ej hørte, endskønt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min Vilje.

5 Fanongo ki he folofola ʻa Sihova, ʻakimoutolu ʻoku tetetete ki heʻene folofola; “Ko homou ngaahi kāinga naʻe fehiʻa kiate kimoutolu, ʻo kapusi kituʻa ʻakimoutolu koeʻuhi ko hoku huafa, naʻa nau pehē, ‘Ke ongoongoleleiʻia ʻa Sihova: ka e ʻafio ia ko homou fakafiefia,’ pea ʻe mā ʻakinautolu.

Hør HERRENs Ord, I, som bæver for hans Ord: Således siger eders Brødre, der hader eder og støder eder bort for mit Navns Skyld: "Lad HERREN vise sig i sin Herlighed, så vi kan se eders Glæde!" Men de skal blive til Skamme!

6 Ko e leʻo ʻoe longoaʻa mei he kolo, ko e leʻo mei he falelotu lahi, ko e leʻo ʻo Sihova ʻaia ʻoku ne totongi totonu ki hono ngaahi fili.

Hør, hvor det drøner fra Byen, drøner fra Templet, hør, hvor HERREN øver Gengæld imod sine Fjender!

7 “ʻI he teʻeki ai ke langā, naʻa ne fāʻeleʻi, ʻi he teʻeki ai ke mamahi ia, naʻe fāʻeleʻi ia ʻae tamasiʻi tangata.

Før hun er i Barnsnød, føder hun, før end Veer kommer over hende, har hun en Dreng.

8 Ko hai kuo ne fanongo ki ha meʻa pehē? Ko hai kuo ne mamata ki he ngaahi meʻa pehē? ʻE faʻa ngaohi ʻa māmani ke fanauʻi ʻi he ʻaho pe taha? Pe ʻe fanauʻi fakafokifā ha puleʻanga? He naʻe kamata langa pe ʻa Saione, pea fanauʻi leva ʻa ʻene fānau.

Hvo hørte vel Mage dertil, hvo så vel sligt? Kommer et Land til Verden på en eneste Dag, fødes et Folk på et Øjeblik? Thi Zion kom i Barnsnød og fødte med det samme sine Børn.

9 ‌ʻOku pehē ʻe Sihova, He te u ʻomi ke fanauʻi, ka e ʻikai te u ngaohi ke fāʻele?” ʻOku pehē ʻe ho ʻOtua, He te u ngaohi ke fānau, kae tāpuni [ʻae manāva]?

Åbner jeg et Moderliv og hindrer det i Fødsel? siger HERREN. Bringer jeg Fødsel og standser den? siger din Gud.

10 “Ke fiefia ʻakimoutolu mo Selūsalema, pea nekeneka mo ia, ʻakimoutolu kotoa pē ʻoku ʻofa kiate ia: mou fiefia ʻi he fiefia mo ia, ʻakimoutolu kotoa pē ʻoku mamahi koeʻuhi ko ia:

Glæd dig, Jerusalem! Der juble enhver, som har det kær, tag Del i dets Glæde, alle, som sørger over det,

11 Koeʻuhi ke mou huhu, pea mākona ʻi he huʻahuhu ʻo ʻene fakafiemālie? Koeʻuhi ke mou mimisi, pea fiefia ʻi hono lahi ʻo hono nāunau.

for at I må die dets husvalende Barm og mættes, for at I må drikke af dets fulde Bryst og kvæges.

12 He ʻoku pehē ʻe Sihova, “Vakai, te u tuku ʻae melino kiate ia ʻo hangē ko e vaitafe, pea ko e nāunau ʻoe Senitaile ʻo hangē ko e vaitafe laulahi: pea te mou toki huhu, ʻe fua ʻakimoutolu ʻi hono vakavaka, pea lulululu ʻe hono ongo tui.

Thi så siger HERREN: Se, jeg leder til hende Fred som en svulmende Flod og Folkenes Rigdom som en Strøm; hendes spæde skal bæres på Hofte, og Kærtegn får de på Skød;

13 ‌ʻO hangē ko e tokotaha ʻoku fakafiemālie ki ai ʻene faʻē, ʻe pehē ʻeku fakafiemālie kiate koe; pea ʻe fakafiemālieʻi ʻakimoutolu ʻi Selūsalema.”

som en Moder trøster sin Søn, således trøster jeg eder, i Jerusalem finder I Trøst.

14 Pea ka mou ka mamata ki he meʻa ni, ʻe fiefia homou loto, pea moʻui homou hui ʻo hangē ko e ʻakau mata: pea ʻe hā ʻae nima ʻo Sihova ki heʻene kau tamaioʻeiki, mo hono houhau ki hono ngaahi fili.

I skal se det med Hjertens Glæde, eders Ledemod skal spire som Græs. Hos HERRENs Tjenere kendes hans Hånd, men hos hans Fjender Vrede.

15 Kae vakai, ʻe hāʻele mai ʻa Sihova mo e afi, pea hangē ko e ʻahiohio ʻa ʻene ngaahi saliote, ke ʻatu hono houhau ʻi he mālohi, pea mo ʻene valoki ʻaki ʻae ulo ʻoe afi.

Thi se, som Ild kommer HERREN, og hans Vogne er som et Stormvejr, han vil vise sin Harme i Gløder, sin Trussel i flammende Luer;

16 Koeʻuhi ʻe fai ʻe Sihova mo e kakano kotoa pē ʻaki ʻae afi mo ʻene heletā: pea ko e tokolahi ʻe tāmateʻi ʻe Sihova.

thi med Ild og med sit Sværd skal HERREN dømme alt Kød, og mange er HERRENs slagne.

17 ‌ʻOku pehē ʻe Sihova, “ʻE ʻauha fakataha, ʻakinautolu ʻoku teuteu mo fakamaʻa ʻakinautolu ʻi he ngoue ʻi he tuʻa [ʻakau ʻe taha ]ʻi he lotolotonga, ʻo kai ʻae kakano ʻoe puaka, pea mo e meʻa fakalielia, pea mo e kumā.

De, som helliger og vier sig for Lundene, følgende en i deres Midte, de, som æder Svinekød og Kød af Kryb og Mus, deres Gerninger og deres Tanker skal forgå til Hobe, lyder det fra HERREN.

18 “He ʻoku ou ʻilo ʻenau ngaahi ngāue pea mo ʻenau ngaahi mahalo: ʻe hoko ʻo pehē, te u tānaki ʻae ngaahi puleʻanga kotoa pē mo e lea kehekehe kotoa pē; pea te nau haʻu, ʻo mamata ki hoku nāunau.

Jeg kommer for at samle alle Folk og Tungemål, og de skal komme og se min Herlighed.

19 “Pea te u ai ha fakaʻilonga ʻiate kinautolu, pea te u fekau ʻakinautolu ʻoku hao ʻiate kinautolu ki he ngaahi puleʻanga, ki Tasisi, mo Puli, mo Luti, ʻakinautolu ʻoku teke ʻae kaufana, ki Tupale, mo Savani, ki he ngaahi motu mamaʻo, ʻaia ʻoku teʻeki ai ke fanongo ki hoku ongoongo, pea teʻeki ai ke mamata ki hoku nāunau; pea te nau fakahā hoku nāunau ki he kakai Senitaile.

Jeg fuldbyrder et Under i blandt dem og sender undslupne af dem til Folkene, Tarsis, Pul, Lud, Mesjek, Rosj, Tujal, Javan, de fjerne Strande, som ikke har hørt mit Ry eller set min Herlighed; og de skal forkynde min Herlighed blandt Folkene.

20 Pea ʻoku pehē ʻe Sihova, te nau ʻomi homou ngaahi kāinga kotoa pē ko e feilaulau kia Sihova mei he puleʻanga kotoa pē ʻi he fanga hoosi, pea ʻi he ngaahi meʻa teka, pea ʻi he meʻa fata, pea ʻi he fanga miuli, pea ʻi he fanga manu veʻe vave, ki hoku moʻunga tapu ko Selūsalema, ʻo hangē naʻe ʻomi ʻe he fānau ʻo ʻIsileli ʻae feilaulau ʻi he ipu maʻa ki he fale ʻo Sihova.

Og de skal bringe alle eders Brødre fra alle Folk som Gave til HERREN, til Hest, til Vogns, i Bærestol, på Muldyr og Kameler til mit hellige Bjerg Jerusalem, siger HERREN, som når Israelitterne bringer Offergaver i rene Kar til HERRENs Hus.

21 Pea ʻoku pehē ʻe Sihova, “Te u fokotuʻu ʻiate kinautolu foki ʻae kau taulaʻeiki pea mo e kau Livai.”

Også af dem vil jeg udtage Levitpræster, siger HERREN.

22 ‌ʻOku pehē ʻe Sihova, “ʻO hangē ko e tuʻumaʻu ʻi hoku ʻao, ʻae ngaahi langi foʻou pea mo e maama foʻou, ʻaia te u ngaohi, ʻe pehē ʻae tuʻumaʻu ʻo homou hako mo homou hingoa.

Thi ligesom de nye Himle og den ny Jord, som jeg skaber, skal bestå for mit Åsyn, lyder det fra HERREN, således skal eders Afkom og Navn bestå.

23 Pea ʻoku pehē ʻe Sihova, “ʻE haʻu ʻae kakai kotoa pē ke lotu ʻi hoku ʻao, mei he māhina foʻou ʻe taha ʻo aʻu ki he māhina foʻou ʻe taha, pea mei he ʻaho tapu ʻe taha ʻo aʻu ki he ʻaho tapu ʻe taha.

Hver Måned på Nymånedagen og hver Uge på Sabbatten skal alt Kød komme og tilbede for mit Åsyn, siger HERREN,

24 “Pea te nau ʻalu atu, pea sio ki he ngaahi ʻangaʻanga ʻoe kakai naʻe angatuʻu kiate au: koeʻuhi ʻe ʻikai mate honau ʻuanga, pea ʻe ʻikai tāmateʻi ʻenau afi; pea te nau hoko ko e fehiʻanekina ki he kakai kotoa pē.”

og man går ud for at se på Ligene af de Mænd, der faldt fra mig; thi deres Orm dør ikke, og deres Ild slukkes ikke; de er alt Kød en Gru.