ʻIsaia 58

1 “Tangi kalanga, ʻoua ʻe taʻofi, hiki hake ho leʻo ʻo hangē ko e meʻalea, pea fakahā ki hoku kakai ʻenau angahala, pea ki he fale ʻo Sēkope ʻenau ngaahi hia.

Raab af Struben, spar ikke, opløft din Røst som en Basune, og kundgør mit Folk deres Overtrædelse og Jakobs Hus deres Synder!

2 Ka ʻoku nau kumi ʻi he ʻaho kotoa pē kiate au, pea fiefia ʻi he ʻilo ki hoku ngaahi hala, ʻo hangē ko e puleʻanga naʻe fai māʻoniʻoni, pea taʻeliʻaki ʻae tuʻutuʻuni ʻa honau ʻOtua: ʻoku nau kole kiate au ʻae ngaahi tuʻutuʻuni ʻoe angatonu; ʻoku nau fiefia ʻi he ʻunuʻunu atu ki he ʻOtua.

Mig søge de dagligt, og til at vide mine Veje have de Lyst; som om de vare et Folk, der havde gjort Retfærdighed og ikke forladt sin Guds Lov, spørge de mig om retfærdige Love, de have Lyst at komme nær til Gud.

3 ‌ʻOku nau pehē, ‘Ko e hā kuo mau ʻaukai, ka ʻoku ʻikai te ke ʻafioʻi? Ko e hā kuo mau fakamamahi ai homau laumālie, pea ʻoku ʻikai te ke tokangaʻi?’ “Vakai ʻi he ʻaho ʻo hoʻomou ʻaukai ʻoku mou ʻilo ʻae fiemālie, pea pule ke fai hoʻomou ngāue kotoa pē.

“Hvorfor faste vi, og du ser det ikke? hvorfor spæge vi os, og du vil ikke vide det?” Se, paa den Dag I faste, faa I, hvad der er eders Lyst, og I drive paa alle eders Arbejder.

4 Vakai, ʻoku mou ʻaukai ke fakakikihi mo alea lalahi, pea ke tā ʻaki ʻae nima ʻoe angahala: ʻe ʻikai te mou ʻaukai ʻo hangē ko e ʻaho ni, ke ngaohi ke ongo homou leʻo ki ʻolunga.

Se, I faste til Kiv og Trætte og til at slaa med Ugudeligheds Næve; I faste ikke paa denne Dag, saa at I faa eders Røst hørt i det høje.

5 ‌ʻOku pehē koā ʻae ʻaukai kuo u fili? Ko e ʻaho ke fakamamahi ʻe he tangata hono laumālie? Ko e meʻa ia ke mapelu ki lalo hono ʻulu ʻo hangē ko e kaho, pea ke fofola ʻae tauangaʻa mo e efuefu ki lalo ʻiate ia? Te ke ui ʻae meʻa ni ko e ʻaukai, pea ko e ʻaho fakatuʻotuʻamelie kia Sihova?

Skulde jeg finde Behag i en saadan Faste eller i en saadan Dag, paa hvilken et Menneske spæger sig? At hænge med sit Hoved som et Siv, eller at ligge i Sæk og Aske, vil du kalde dette en Faste og en behagelig Dag for Herren?

6 “ʻIkai ko eni ʻae ʻaukai kuo u fili? Ke vete ʻae ngaahi noʻo ʻoe angahala, ke vete ʻae ngaahi kavenga mamafa, pea ke tukuange ʻae kau tamaioʻeiki, pea ke motumotuhi ʻae ngaahi haʻamonga kotoa pē?

Er dette ikke den Faste; som jeg har Behag i: At I løse Ugudeligheds Lænker, sprænge Aagets Baand, at give de fortrykte fri, og at I sønderbryde hvert et Aag?

7 ‌ʻIkai ko e meʻa ke tufaki hoʻo mā ki he fiekaia, pea ke ʻomi ʻae masiva kuo lī kituʻa ki ho fale? ʻOka ke ka mamata ki he telefua, ke fakakofu ia; pea ʻoua naʻa ke fufū koe mei ho sino ʻoʻou?

Er det ikke den, at du deler dit Brød med den hungrige, og at du lader de elendige og omvankende komme i dit Hus? naar du ser en nøgen, at du da klæder ham, og at du ikke holder dig tilbage fra ham, som er dit eget Kød?

8 Ka pehē ʻe toki ulo atu hoʻo maama ʻo hangē ko e pongipongi, pea ʻe tupu vave hoʻo moʻui lelei: pea ʻe muʻomuʻa ʻi ho ʻao ʻa hoʻo māʻoniʻoni; pea ʻe muimui ʻiate koe ʻae nāunau ʻo Sihova.

Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal skride frem i Hast, og din Retfærdighed skal gaa frem for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.

9 Pea te ke toki ui pea ʻe tali ʻe Sihova; te ke kalanga, pea te ne pehē, ‘Ko au eni.’ “Kapau te ke toʻo mei ho ʻao ʻae haʻamonga, ʻae tuhutuhu ʻoe nima, mo e lea taʻeʻaonga.

Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: Se, her er jeg; dersom du borttager Aaget fra din Midte og ikke udstrækker Fingrene og ikke taler Uret.

10 Pea kapau te ke tangaki ho laumālie ki he fiekaia, pea fafanga ʻae laumālie ʻoku mamahi; pea ʻe toki ʻalu hake ho maama ʻi he fakapoʻuli, pea tatau ʻae fakapoʻuli mo e hoʻatāmālie:

Og dersom du rækker til den hungrige, hvad din egen Sjæl har Lyst til, og mætter en vansmægtende Sjæl, da skal dit Lys oprinde i Mørket, og dit Mørke skal vorde som Middagen.

11 Pea ʻe fakahinohino koe ʻe Sihova maʻuaipē, pea ʻe fakainu ho laumālie ʻoka ʻikai ha vai, pea ʻe fakamālohi ho ngaahi hui: pea te ke hangē ko e ngoue ʻoku fakaviviku, pea hangē ko e matavai moʻui, ʻoku tupu maʻuaipē hono vai.

Og Herren skal altid lede dig og mætte din Sjæl i de tørre Egne og styrke dine Ben; og du skal blive som en vandrig Have og som et Kildevæld, hvis Vande ikke slaa fejl.

12 Pea ko kinautolu ʻoku ʻiate koe te nau toe langa ʻae ngaahi potu lala: te ke fokotuʻu hake ʻae tuʻunga ʻoe ngaahi toʻutangata lahi; pea ʻe ui koe, ko e fakalelei ʻoe potu ʻā kuo maumau, mo e toe fakapapa ʻoe hala ke ʻalu ai ʻae kakai.

Og de, som nedstamme fra dig, skulle bygge de Stæder, som ere øde fra fordums Tider, du skal bebygge de Grundvolde, som have ligget fra Slægt til Slægt, og du skal kaldes det revnedes Tilmurer, Vejenes Forbedrer, saa at man kan have Bolig.

13 “Kapau te ke taʻofi ho vaʻe ʻi he ʻaho tapu, pea ʻoua naʻa fai ki ho loto ʻi hoku ʻaho māʻoniʻoni; pea ke ui ʻae ʻaho tapu ko e fakafiefia, ko e ʻaho māʻoniʻoni ʻo Sihova, ko e ongoongolelei; pea fakaʻapaʻapa ki ai, ʻo taʻefai ki ho ngaahi hala, ʻo taʻefai ki ho loto, pea taʻeleaʻaki ʻae ngaahi lea ʻaʻau:

Dersom du holder din Fod i Hvile paa Sabbaten og ikke gør, hvad du selv har Behag i, paa min hellige Dag, og dersom du kalder Sabbaten en Lyst og Herrens Helligdag en Herlighed, og dersom du ærer ham, saa du ikke gaar dine egne Veje og ikke gør, hvad dig behager, og ikke fører tom Tale:

14 Pehē, te ke toki fiefia koe ʻia Sihova; pea te u ngaohi koe ke ke heka ʻi he ngaahi potu māʻolunga ʻo māmani, pea te u fafanga ʻaki koe ʻae tofiʻa ʻo Sēkope ko hoʻo tamai:” he kuo folofola pehē ʻae fofonga ʻo Sihova.

Da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare frem over Landets Høje og lade dig nyde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund har talt.