ʻIsaia 53

1 Ko hai kuo ne tui ki he ʻemau ongoongo? Pea kuo fakahā kia hai ʻae nima ʻo Sihova?

Hvo troede det, vi have hørt? og for hvem er Herrens Arm aabenbaret?

2 He te ne tupu hake ʻi hono ʻao ʻo hangē ko e ʻakau matengofua, pea hangē ko e aka mei he kelekele mōmoa: ʻoku ʻikai ha sino lelei pe ha toulekeleka ʻiate ia, pea ka tau ka mamata kiate ia, ʻoku ʻikai ha fakaʻofoʻofa ke tau manako ai kiate ia.

Thi han skød frem som en Kvist for hans Ansigt og som et Rodskud af tør Jord, han havde ingen Skikkelse eller Herlighed; og vi saa ham, men der var ikke Anseelse, at vi kunde have Lyst til ham.

3 ‌ʻOku fehiʻanekina ia pea liʻaki ʻe he tangata; ko e tangata ʻoe ngaahi mamahi, pea maheni ai mo e loto mamahi: pea hangē naʻa tau fufū hotau mata meiate ia; kuo manuki ia, pea naʻe ʻikai te tau tokanga kiate ia.

Han var foragtet og ikke at regne iblandt Mænd, en Mand fuld af Pine og forsøgt i Sygdom; og som en, for hvem man skjuler Ansigtet, foragtet, og vi agtede ham for intet.

4 Ko e moʻoni kuo ne toʻo kiate ia ʻa ʻetau ngaahi vaivai, ʻo ne fua ʻetau ngaahi mamahi: ka naʻa tau mahalo kuo tautea mo taaʻi ia mei he ʻOtua, pea mamahiʻia.

Visselig, han har taget vore Sygdomme paa sig og baaret vore Smerter; men vi agtede ham for plaget, slagen af Gud og gjort elendig.

5 Ka naʻe lavea ia koeʻuhi ko ʻetau ngaahi angahala, naʻe fakavolu ia koeʻuhi ko ʻetau ngaahi hia: naʻe ʻiate ia ʻae tautea koeʻuhi ke tau fiemālie; pea ʻi hono ngaahi tā ʻoku tau moʻui ai.

Men han er saaret for vore Overtrædelser og knust for vore Misgerninger; Straffen er lagt paa ham, at vi skulle have Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar.

6 Kuo tau hē kotoa pē ʻo hangē ko e fanga sipi; kuo tau afe taki taha kotoa pē ki hono hala; pea kuo hilifaki kiate ia ʻe Sihova ʻae hia ʻatautolu kotoa pē.

Vi fore alle vild som Faar, vi vendte os hver sin Vej; men Herren lod al vor Misgerning komme over ham.

7 Naʻe fakamālohia, pea naʻe mamahi ia, ka naʻe ʻikai te ne mafaʻa hono fofonga: ʻoku tataki ia ʻo hangē ko e lami ke tāmateʻi, pea hangē ko e sipi ʻoku noa ʻi he ʻao ʻoe tangata kosi, pea naʻe ʻikai mafaʻa hono fofonga.

Han blev trængt, og han blev gjort elendig, men han oplod ikke sin Mund, som et Lam, der føres hen at slagtes, og som et Faar, der er stumt over for dem, som klippe det; og han oplod ikke sin Mund.

8 Naʻe ʻave ia mei he fale fakapōpula, pea mei he fakamaau: pea ko hai te ne fakahā hono tupuʻanga? He naʻe tuʻusi ia mei he fonua ʻoe moʻui: naʻe teʻia ia koeʻuhi ko e angahala ʻa hoku kakai.

Fra Trængsel og fra Dom er han borttagen, og hvo kan tale om hans Slægt? thi han er bortreven fra de levendes Land, han havde Plage for mit Folks Overtrædelses Skyld.

9 Pea naʻe tuʻutuʻuni hono tanuʻanga mo e kakai angahala, pea fakataha mo e maʻumeʻa ʻi heʻene pekia; koeʻuhi naʻe ʻikai te ne fai kovi, pea naʻe ʻikai ha kākā ʻi hono fofonga.

Og man gav ham hans Grav hos de ugudelige, og hos den rige i hans Død, uagtet han ikke havde gjort Uret, og der ikke var Svig i hans Mund.

10 Ka naʻe finangalo ʻa Sihova ke fakavolu ia; kuo ne tuku kiate ia ʻae mamahi: ʻoka ke ka ngaohi hono laumālie ko e feilaulau koeʻuhi ko e hia, te ne mamata ki hono hako, te ne fakatolotolonga hono ngaahi ʻaho, pea ko e finangalo ʻo Sihova ʻe monūʻia ia ʻi hono nima.

Men Herren havde Behag i at knuse ham med Sygdom; naar hans Sjæl har fuldbragt et Skyldoffer, skal han se Sæd og forlænge sine Dage; og Herrens Villie skal lykkes ved hans Haand.

11 He te ne vakai ki he fua ʻoe mamahi lahi ʻo hono laumālie, pea fiemālie ai ia: ʻi he ʻilo kiate ia ʻe fakatonuhia ʻe heʻeku tamaioʻeiki māʻoniʻoni ʻae tokolahi; he te ne fua ʻenau ngaahi hia.

Fordi hans Sjæl har haft Møje, skal han se det, hvorved han skal mættes; naar han kendes, skal min retfærdige Tjener retfærdiggøre de mange; og han skal bære deres Misgerninger.

12 Ko ia te u vaheʻi kiate ia ha ʻinasi fakataha mo e kakai ongoongo, pea te ne vahevahe ʻae koloa fakataha mo e kakai mālohi; koeʻuhi naʻa ne lilingi hono laumālie ki he mate: pea naʻe lau ia fakataha mo e kau angahala; pea naʻa ne fua ʻae hia ʻoe toko lahi, pea ne hūfekina ʻae kakai angahala.

Derfor vil jeg give ham Del i de mange, og han skal dele de stærke som et Bytte, fordi han udtømte sin Sjæl til Døden og blev regnet iblandt Overtrædere; ja han har baaret manges Synd, og han skal bede for Overtrædere.