ʻIsaia 31
1 ʻE malaʻia ʻakinautolu ʻoku ʻalu hifo ki ʻIsipite ke kumi ʻae tokoni; pea faʻaki ki he fanga hoosi, mo falala ki he ngaahi saliote, koeʻuhi ʻoku nau tokolahi; pea ʻi he kau tangata heka hoosi, koeʻuhi ʻoku nau mālohi ʻaupito; ka ʻoku ʻikai te nau vakai ki he tokotaha māʻoniʻoni ʻo ʻIsileli, pe kumi kia Sihova!
Ve dem, som fare ned til Ægypten om Hjælp og forlade sig paa Heste og sætte Tillid til Vogne, fordi disse ere mange, og til Ryttere, fordi disse ere saare stærke, men se ikke hen til den Hellige i Israel og søge ikke Herren!
2 Ka ʻoku ne poto foki mo ia, pea te ne fakahoko mai ʻae kovi, pea ʻe ʻikai fakafoki ʻene ngaahi folofola: ka te ne tuʻu hake ki he fale ʻoe fai kovi, pea kiate kinautolu ʻoku tokoni ki he kau fai kovi.
Men ogsaa han er viis og lader Ulykke komme og tager ikke sine Ord tilbage, men han rejser sig imod de ondes Hus og imod deres Hjælpere, som gøre Uret.
3 Ko eni, ko e tangata pe ʻae kau ʻIsipite, ka ʻoku ʻikai ko e ʻOtua; pea ko e kakano pe ʻa ʻenau fanga hoosi, ka ʻoku ʻikai ke laumālie. ʻOku mafao atu ʻe Sihova hono nima, ʻe hinga ia ʻaia naʻe tokoni, pea ko ia naʻe maʻu ʻae tokoni ʻe tō ki lalo, pea te na vaivai fakataha.
Thi Ægypterne ere Mennesker og ikke Gud, og deres Heste ere Kød og ikke Aand; og Herren skal udstrække sin Haand, at Hjælperen skal støde sig, og den, som bliver hjulpen, skal falde, at de alle skulle omkomme til Hobe.
4 He kuo folofola pehē ʻe Sihova kiate au, “ʻO hangē ko e ngungulu ʻoe laione mo e laione mui ʻi heʻene kai, ʻoka fakataha ʻae kau tauhi kotoa pē ke fai mo ia, ʻe ʻikai te ne manavahē ki honau leʻo, pe fakavaivai ia koeʻuhi ko honau tokolahi: ʻe pehē ʻae hāʻele hifo ʻa Sihova ʻoe ngaahi kautau ke fai ʻae tau, maʻa e moʻunga ko Saione, pea mo hono tafungofunga.
Thi saa sagde Herren til mig: Ligesom en Løve og en ung Løve brøler over sit Rov, og som den, skønt mangfoldige Hyrder kaldes imod den, ikke forskrækkes for deres Skrig og ikke bliver bange for deres Støj: Saa skal den Herre Zebaoth nedfare at stride paa Zions Bjerg og paa dens Høj.
5 ʻO hangē ko e puna ʻae fanga manu, ʻe fakahaofi pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau ʻa Selūsalema: ʻi heʻene maluʻi te ne fakamoʻui ia; pea ʻi heʻene hāʻele atu te ne fakahaofi ia.”
Som flyvende Fugle, saa skal den Herre Zebaoth beskærme Jerusalem; han skal beskærme og frelse, han skal gaa forbi og redde.
6 Tafoki ʻakimoutolu kiate ia ʻaia kuo angatuʻu ʻaupito ki ai ʻae fānau ʻa ʻIsileli.
Vender om til ham, som Israels Børn ere dybt affaldne fra!
7 Pea ʻi he ʻaho ko ia ʻe liʻaki ʻe he tangata kotoa pē ʻene ngaahi tamapua siliva, pea mo ʻene ngaahi tamapua koula, ʻaia kuo ngaohi ʻe homou nima kiate kimoutolu ko e angahala.
Thi paa den Dag skal enhver forkaste sine Sølvafguder og sine Guldafguder, hvilke eders Hænder gjorde eder til Synd.
8 “Pea ʻe toki tō ʻae tangata ʻAsilia ʻi he heletā, kae ʻikai ʻo ha tangata mālohi; pea ʻe kai ia ʻe he heletā, kae ʻikai ʻo ha tangata meʻa vale: ka te ne hola mei he heletā, pea ʻe vaivai ʻene kau talavou.
Og Assur skal ikke falde ved Mands Sværd, men et Sværd, som ikke er et Menneskes, skal fortære ham; og han skal fly for Sværdet, og hans unge Karle skulle gøres til Trælle;
9 Pea ʻi he manavahē te ne ʻalu ki hono potu mālohi, pea ʻe manavahē hono ngaahi houʻeiki ki he fuka,” ʻoku pehē ʻe Sihova, ʻaia ʻoku ʻi Saione ʻene afi, pea ʻoku ʻi Selūsalema ʻene ngotoʻumu vela.
Og sin Klippe skal han gaa forbi af Frygt, og hans Fyrster skulle forskrækkes for Banneret, siger Herren, som har sin Ild i Zion og sin Ovn i Jerusalem.
