ʻIsaia 30

1 ‌ʻOku pehē ʻe Sihova, ʻE malaʻia ʻae fānau talangataʻa, ʻaia ʻoku fakakaukau kae ʻikai ʻiate au; pea ʻoku ʻufiʻufi ʻaki ʻae meʻa ʻufiʻufi; ka ʻoku ʻikai ʻi hoku laumālie, koeʻuhi ke nau fakalahi ʻae angahala ki he angahala

Ve de genstridige Børn så lyder det fra HERREN som fuldbyrder Råd, der ej er fra mig, slutter Forbund, uden min Ånd er med, for at dynge Synd på Synd,

2 ‌ʻOku nau fononga ke ʻalu hifo ki ʻIsipite ke fakamālohi ʻakinautolu ʻi he mālohi ʻo Felo, pea ke faʻaki ki he malu ʻo ʻIsipite; ka naʻe ʻikai te nau fehuʻi ki hoku fofonga!

de, som går ned til Ægypten uden at spørge min Mund for at værne sig ved Faraos Værn, søge Ly i Ægyptens Skygge!

3 Ko ia ʻe hoko ʻae mālohi ʻo Felo ko homou manga, pea ko e falala ki he malu ʻo ʻIsipite ko homou maveuveu.

Faraos Værn skal blive jer til Skam og Lyet i Ægyptens Skygge til Skændsel.

4 He ko hono ngaahi houʻeiki naʻe ʻi Soani, pea naʻe haʻu ʻene kau talafekau ki Hanesi.

Thi er end hans Fyrster i Zoan, hans Sendebud nået til Hanes,

5 Naʻa nau mā kotoa pē ʻi he kakai naʻe taʻeʻaonga kiate kinautolu, naʻe ʻikai ko ha tokoni pe ko e ʻaonga, ka ko e fakamā pea mo e ongokovi.

enhver skal få Skam af et Folk, der ikke kan bringe dem Hjælp, ej være til Gavn eller Hjælp, men kun til Skam og Skændsel.

6 Ko e kavenga ʻoe ngaahi manu ʻoku ʻave ki he potu tonga: ki he fonua ʻoe mamahi mo e ongosia, ʻaia ʻoku haʻu mei ai ʻae laione mui mo e laione motuʻa, ʻae ngata fekai pea mo e ngata afi ʻoku puna, te nau fua ʻenau koloa ʻi he uma ʻoe fanga ʻasi mui, mo ʻenau ngaahi meʻa ʻi he hula ʻoe fanga kāmeli, ki ha kakai ʻe ʻikai ʻaonga kiate kinautolu.

Et Udsagn om Sydlandets Dyr: Gennem Angstens og Trængselens Land, hvor Løvinde og Løve har hjemme, Giftsnog og vinget Slange, fører de på Æslers Ryg deres Gods, på Kamelers Pukkel deres Skatte til et Folk, der ikke kan hjælpe.

7 He ko e meʻa vaʻinga pea taʻeʻaonga, ʻae tokoni mei he kakai ʻo ʻIsipite, ko ia kuo u kalanga ʻi he meʻa ni, Ko honau mālohi ke nofo pe.

Ægyptens Hjælp er Vind og Luft. Derfor kalder jeg det "Rahab, der hytter sig."

8 Te ke ʻalu ni ʻo tohi ia ʻi honau ʻao ʻi he palepale, pea tohi ia ʻi ha tohi koeʻuhi ko e kuonga ki mui ʻo taʻengata pea taʻengata.

Gå nu hen og skriv det på en Tavle i deres Påsyn og optegn det i en Bog, at det i kommende Tider kan stå som Vidnesbyrd evindelig.

9 ‌ʻO pehē, ko e kakai angatuʻu eni, ko e fānau loi, ko e fānau ʻoku ʻikai fie fanongo ki he fono ʻa Sihova:

Thi det er et stivsindet Folk, svigefulde Børn, Børn, der ikke vil høre HERRENs Lov,

10 ‌ʻOku nau pehē ki he kau kikite, ʻoua naʻa mamata, pea ki he kau palōfita, ʻoua ʻe fakahā kiate kimautolu ʻae ngaahi meʻa totonu; lea ʻaki kiate kimautolu ʻae ngaahi meʻa mālie, kikite ʻaki ʻae ngaahi kākā:

som siger til Seerne: "Se ingen Syner!" til fremsynte: "Skuer os ikke det rette! Tal Smiger til os, skuer os Blændværk,

11 Tuʻu ki he ʻatā mei he hala, afe atu mei he hala, tuku ke mole ʻi hotau ʻao ʻae tokotaha māʻoniʻoni ʻo ʻIsileli.

vig bort fra Vejen, bøj af fra Stien, lad os være i Fred for Israels Hellige!"

12 Ko ia ʻoku pehē ʻe he tokotaha māʻoniʻoni ʻo ʻIsileli, Ko e meʻa ʻi hoʻomou fehiʻa ki he folofola ni, pea falala ki he fakamālohi mo e mioʻi, mo faʻaki ki ai:

Derfor, så siger Israels Hellige: Siden I ringeagter dette Ord og stoler på krumt og kroget og støtter jer til det,

13 Ko ia ʻe hoko kiate kimoutolu ʻae hia ni ʻo hangē ʻae foaʻi ha ʻā maka ʻoku teitei hinga, ʻo hangē ko ha mafahi ʻi ha ʻā māʻolunga ʻoku hoko hono maumau fakafokifā ʻi ha kemo pe taha.

derfor skal denne Brøde blive for eder som en truende, voksende Revne i en knejsende Mur, hvis Fald vil indtræffe brat, lige i et Nu;

14 Pea te ne maumau ia ʻo hangē ko e maumau ʻae ipu ʻoe tufunga ngaohi ipu ʻaia kuo foaʻi ʻo lailai; ʻe ʻikai te ne taʻofi: ko ia ʻe ʻikai ʻilo ʻi hono pā ʻo ia ha konga ke vela ʻi he veʻe afi, pe ʻutu ʻaki ha vai mei he luo.

den sønderbrydes som Lerkar; der skånselsløst knuses; blandt Stumperne finder man ikke et Skår, hvori man kan hente en Glød fra Bålet eller øse Vand af Brønden.

15 He ʻoku pehē ʻe he ʻEiki ko Sihova, ko e tokotaha māʻoniʻoni ʻo ʻIsileli; ʻI he tafoki mo e nofo pe te mou moʻui ai; ʻi he angavaivai mo e tui ʻe ai homou mālohi: ka naʻe ʻikai te mou loto ki ai.

Thi således sagde den Herre HERREN, Israels Hellige: Ved Omvendelse og Stilhed skal I frelses, i Ro og Tillid er eders Styrke.

16 Ka naʻa mou pehē, “ʻE ʻikai; ka te mau hola ʻi he fanga hoosi; ko ia te mou hola:” pea, “Te mau heka ʻi he veʻe vave; ko ia ʻe veʻe vave foki mo kinautolu ʻoku tuli ʻakimoutolu.”

Men I vilde ikke; I sagde: "Nej, vi jager på Heste" I skal derfor jages!"Vi rider på Rapfod" I skal derfor forfølges af rappe.

17 ‌ʻE hola ʻae toko taha afe ʻi he valoki ʻo ha tokotaha; ʻi he valoki ʻoe toko nima te mou hola ai: kaeʻoua ke tuku ʻakimoutolu ʻo hangē ko ha ʻakau fakaʻilonga ʻi he tumutumu ʻo ha moʻunga, pea hangē ko ha fuka ʻi he tafungofunga.

Tusind skal fly for een, som truer; Flugten skal I tage for fem, som truer, til I kun er en Rest som Stangen på Bjergets Tinde, som Banneret oppe på Højen.

18 Pea ko ia ʻe tatali ai ʻa Sihova, koeʻuhi ke ne ʻaloʻofa kiate kimoutolu, pea ko ia ʻe fakahikihikiʻi ia, koeʻuhi ke ne ʻaloʻofa kiate kimoutolu: he ko Sihova ko e ʻOtua ia ʻoe fakamaau: ʻoku monūʻia ʻakinautolu kotoa pē ʻoku tatali kiate ia.

Derfor længes HERREN efter at vise eder Nåde, derfor står han op for at forbarme sig over eder. Thi Rettens Gud er HERREN; salige alle, der længes efter ham!

19 Koeʻuhi ʻe nofo ʻae kakai ʻi Saione ʻi Selūsalema: ʻe ʻikai te ke toe tangi: te ne fai lelei lahi kiate koe ʻi he leʻo ʻo hoʻo tangi; ʻi heʻene fanongo ki ai, te ne talia koe.

Ja, du Folk i Zion, du, som bor i Jerusalem, lad ikke Gråden overmande dig! Nådig vil han vise dig Nåde, når du råber; så snart han hører dig, svarer han.

20 Pea neongo ʻae ʻatu kiate koe ʻe Sihova ʻae mā ʻoe ongosia, pea mo e vai ʻoe mamahi, ka e ʻikai toe ʻave hoʻo kau akonaki ki ha tuliki, ka e mamata ʻe ho mata ki hoʻo kau akonaki.

Herren skal give eder Trængselsbrød og Fængselsdrik; men så skal din Vejleder ikke mere dølge sig, dine, Øjne skal skue din Vejleder;

21 Pea ka ke ka afe ki he toʻomataʻu, pea ʻi hoʻo afe ki he toʻohema, ʻe fanongo ʻe ho telinga ki ha lea mei ho tuʻa, ʻo pehē, “Ko eni ʻae hala, ke ke ʻalu ʻi ai.”

dine Ører skal høre det Ord bag ved dig: "Her er Vejen, I skal gå!" hver Gang I er ved at vige til højre eller venstre.

22 Te mou fakalieliaʻi foki ʻae ʻufiʻufi ʻo hoʻo ngaahi tamapua siliva kuo tongitongi, pea mo e teunga ʻo hoʻo ngaahi tamapua koula kuo haka: te ke liʻaki ʻakinautolu ʻo hangē ko ha kofu fakalielia; te ke pehē ki ai, “ʻAlu koe ʻi heni.”

Da skal du holde dine Sølvbilleders Overtræk og dine Guldbilleders Klædning for urene; du skal slænge dem bort som Skarn. "Herud!" skal du sige til dem.

23 Pea te ne toki foaki ʻae ʻuha ki hoʻo ngaahi tenga, koeʻuhi ke ke tūtuuʻi ki he kelekele; mo e mā ko e fua ʻoe kelekele, pea ʻe lahi ia pea mahu: pea ʻi he ʻaho ko ia ʻe kai ʻe ho fanga manu ʻi he ngaahi potu ʻataʻatā.

Da giver han Regn til Sæden, du, sår i din Jord; og Brødet, som din Jord bærer, skal være kraftigt og nærende. På hin Dag græsser dit Kvæg på vide Vange;

24 Pea ko e fanga pulu mo e fanga ʻasi mui ʻoku fakamolū ʻae kelekele, te nau kai ʻae meʻakai lelei, ʻaia kuo fakamaʻa ʻaki ʻae fohe mo e lī.

Okserne og Æslerne, der arbejder på Marken, skal æde saltet Blandfoder, renset med Kasteskovl og Fork.

25 Pea ʻe ʻi ai ʻi he ngaahi moʻunga māʻolunga kotoa pē, pea ʻi he ngaahi tafungofunga māʻolunga kotoa pē, ʻae ngaahi vai mo e vaitafe ʻi he ʻaho ʻoe tāmateʻi lahi, ʻoka hinga ʻae ngaahi fale māʻolunga.

På hvert højt Bjerg og hver knejsende Banke skal Kilder vælde frem med rindende Vand på det store Blodbads Dag, når Tårne falder.

26 Pea ʻe tatau ʻae maama ʻoe māhina mo e maama ʻoe laʻā, pea ʻe liunga fitu hono lahi hake ʻoe maama ʻoe laʻā, ʻo hangē ko e maama ʻoe ʻaho ʻe fitu, ʻi he ʻaho ʻoku nonoʻo ai ʻe Sihova ʻae lavea ʻo hono kakai, pea fakamoʻui ʻae volu ʻo honau teʻia.

Månens Lys skal blive som Solens, og Solens Lys skal blive syvfold stærkere, som syv Dages Lys, på hin Dag da HERREN forbinder sit Folks Brud og læger dets slagne Sår.

27 Vakai, ʻoku haʻu ʻae huafa ʻo Sihova mei he mamaʻo, ʻoku vela ʻi hono houhau, pea ʻoku mamafa ʻae kavenga ʻo ia: ʻoku fonu hono muʻa fofonga ʻi he houhau, pea hangē ko e afi fakaʻauha hono ʻelelo.

Se, HERRENs Navn kommer langvejsfra i brændende Vrede, med tunge Skyer; hans Læber skummer af Vrede, fortærende Ild er hans Tunge,

28 Pea ko ʻene mānava, ʻoku hangē ko e vaitafe ʻoku lōfia, ʻe hake ia ʻo aʻu ki he kia, ke lī ki ʻolunga ʻae ngaahi puleʻanga ʻaki ʻae fohe ʻoe malaʻia: pea ʻe ai ha meʻa taʻofi ʻi he ngao ʻoe kakai, ke fakahalaʻi ʻakinautolu.

hans Ånde som en rivende Strøm, der når til Halsen. Folkene ryster han i Undergangens Sold, lægger Vildelsens Bidsel i Folkeslags Mund.

29 Te mou fai ha hiva, ʻo hangē ko e pō ʻoka fai ai ʻae fakataha māʻoniʻoni; pea maʻu mo e fiefia ʻoe loto, ʻo hangē ha taha ʻoku ʻalu mo e meʻa ifi ke haʻu ki he moʻunga ʻo Sihova, ki he Toko Taha Māfimafi ʻo ʻIsileli.

Sang skal der være hos eder som i Natten, når Højtid går ind, en Hjertens Glæde som en Vandring til Fløjte mod HERRENs Bjerg, mod Israels Klippe.

30 Pea ʻe fakaongo atu ʻe Sihova hono leʻo mālohi, pea ʻe fakahā ʻae tuku hifo ʻa hono nima, ʻaki ʻae māsila ʻo hono houhau, pea mo e ulo ʻoe afi fakaʻauha, ʻaki ʻae veteki, mo e afā, mo e ʻuha maka.

HERREN lader høre sin Højheds Røst og viser sin Arm, der slår ned med fnysende Vrede, ædende Lue, Skybrud, skyllende Regn og Hagl.

31 Ko e leʻo ʻo Sihova ʻe tā hifo ai ʻae kakai ʻo ʻAsilia, ʻaia naʻe tā ʻaki honau tokotoko.

For HERRENs Røst bliver Assur ræd, med Kæppen slår han;

32 Pea ko e potu kotoa pē ʻe ʻalu ia ki ai, ʻe ʻi ai ʻae meʻa tā ʻoe tautea, ʻaia ʻe ai mamafa ʻe Sihova kiate ia: ʻe ʻalu mo ia ʻae ngaahi lali iiki mo e haʻape: pea ʻi he ngaahi tau fakamanavahē te ne tauʻi ʻakinautolu.

hvert et Slag af Tugtelsens Stok, som HERREN lader falde på Assur, er til Paukers og Citres Klang; med Svingnings Kampe kæmper han mod det.

33 He kuo tuʻutuʻuni ʻi muʻa ʻa Tofeti; ʻio, kuo teuteu ia maʻa e tuʻi; kuo ne ngaohi ia ke loloto pea laulahi: ko e fokotuʻunga ia ʻoe afi mo e fefie lahi: ʻoku tutu ia ʻe he mānava ʻa Sihova, ʻo hangē ko e sulifa ʻoku tafe.

Thi for længst står et Alter rede mon det og er rejst for Molok? han gjorde dets Ildfang dybt og bredt, bragte Ild og Ved i Mængde; HERRENs Ånde sætter det i Brand som en Strøm af Svovl.