ʻIsaia 3

1 Vakai, he ko e ʻEiki ko Sihova ʻoe ngaahi kautau, ʻoku ne toʻo atu mei Selūsalema pea mo Siuta ʻae falalaʻanga mo e tokoni, ʻae tokoni kotoa pē ʻoe meʻakai, mo e tokoni kotoa pē ʻoe vai,

Thi se, Herren, Hærskarers HERRE, fratager Jerusalem og Juda støtte og Stav, hver Støtte af Brød og hver støtte af vand:

2 Ko e tangata mālohi, pea mo e tangata tau, ko e fakamaau, pea mo e palōfita, ʻae fakamākukanga, pea mo e mātuʻa,

Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Spaamand og Ældste,

3 Ko e ʻeikitau ʻae toko nimangofulu, pea mo e tangata ongoongolelei, pea mo e tangata akonaki poto, pea mo e tangata poto ʻi he faiva, pea mo e tangata lea mālie.

Halvhundredfører og Stormand, Raadsherre og Haandværksmester og den, der er kyndig i Trolddom.

4 Pea te u fakanofo ʻae tamaiki ko honau houʻeiki, pea ʻe pule kiate kinautolu ʻae kau valevale.

Jeg giver dem Drenge til Øverster, Drengekaadhed skal herske over dem.

5 Pea ʻe fefakamamahiʻaki ʻae kakai ʻiate kinautolu, pea mo honau kaungāʻapi: ʻe anga fielahi ʻae tamasiʻi ki he motuʻa, mo e angakovi kiate ia ʻoku ongoongolelei.

I Folket undertrykker den ene den anden, hver sin Næste; Dreng sætter sig op imod Olding, Usling mod Hædersmand.

6 Pea ʻe puke ʻe ha tangata ʻa hono tokoua ʻi he fale ʻo ʻene tamai, ʻo ne pehē, “ʻOku ʻiate koe ʻae ngaahi kofu, ke ke hoko ko homau pule, pea toʻo ʻe ho nima ʻa ʻemau malaʻia ni:”

Naar da en Mand tager fat paa en anden i hans Fædrenehus og siger: »Du har en Kappe, du skal være vor Hersker, under dig skal dette faldefærdige Rige staa!«

7 ‌ʻI he ʻaho ko ia te ne fuakava, ʻo pehē, “ʻE ʻikai te u hoko ko e fakamoʻui; he ʻoku ʻikai ha mā pe ha kofu ʻi hoku fale: ʻoua naʻa ngaohi au ko e pule ʻoe kakai.”

saa svarer han paa hin Dag: »Jeg vil ikke være Saarlæge! Jeg har hverken Brød eller Klæder i Huset, gør ikke mig til Folkets Overhoved!«

8 He kuo malaʻia ʻa Selūsalema, pea kuo hinga mo Siuta: he ko honau ʻelelo mo ʻenau faianga ʻoku kovi kia Sihova, ke fakahouhauʻi ʻae fofonga ʻo ʻene ʻafio.

Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tunge og Gerning er mod HERREN i Trods mod hans Herligheds Øjne.

9 Ko e anga ʻo honau mata ko e fakaʻilonga ʻonautolu; pea ʻoku nau fakahā ʻa ʻenau angahala ʻo hangē ko Sotoma, ʻoku ʻikai te nau fufū ia. ʻE malaʻia honau laumālie! He kuo nau fakahoko ʻae kovi kiate kinautolu.

Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundgør deres Synd som Sodoma, dølger intet. Ve deres Sjæl, de styrted sig selv i Vaade.

10 Mou pehē ki he māʻoniʻoni, “E hoko pe ʻae lelei:’ he te nau kai ʻae fua ʻo ʻenau faianga.

Salige de retfærdige, dem gaar det godt, deres Gerningers Frugt skal de nyde;

11 ‌ʻE malaʻia ʻae angahala! ʻE hoko ʻae kovi kiate ia: he ko e totongi ʻo hono nima ʻe ange kiate ia.

ve den gudløse, ham gaar det ilde; han faar, som hans Hænder har gjort.

12 Ka ko hoku kakai, kuo fakamālohiʻi ʻakinautolu ʻe he tamaiki, pea ʻoku puleʻi ʻakinautolu ʻe he kau fefine. ʻE hoku kakai, ʻoku fakahalaʻi koe ʻe hoʻo kau takimuʻa, ʻonau fakakehe ʻae ʻaluʻanga ʻo ho ngaahi hala.

Mit Folk har en Dreng ved Styret, og over det hersker Kvinder. Dine Ledere, mit Folk, leder vild, gør Vejen, du vandrer, vildsom.

13 ‌ʻOku tuʻu hake ʻa Sihova ke folofola, ʻoku tuʻu ia ke fakamaau ʻae kakai.

Til Rettergang er HERREN traadt frem, han staar og vil dømme sit Folk.

14 ‌ʻE fakamaau ʻe Sihova ʻae kau mātuʻa ʻo hono kakai, pea mo honau houʻeiki: “he kuo mou kai ʻo ʻosi ʻae ngoue vaine; ʻoku ʻi homou fale ʻae koloa kuo faʻao mei he kakai masiva.

HERREN møder til Doms med de Ældste i sit Folk og dets Fyrster: »Det er jer, som gnaved Vingaarden af, I har Rov fra den arme til Huse.

15 ‌ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻEiki ʻoe ngaahi kautau, “Ko e hā hono ʻuhinga ʻo hoʻomou taʻomia ʻa hoku kakai, ʻo momosi ʻae mata ʻoe masiva?”

Hvor kan I træde paa mit Folk og male de arme sønder?« saa lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.

16 Pea ʻoku pehē ʻe Sihova, “Koeʻuhi ʻoku fielahi ʻae ngaahi ʻofefine ʻo Saione, mo nau ʻaʻeva fakamofutofuta mo e mata holi kovi, mo ʻalu fakatekiteki pe, mo fakapakihi honau vaʻe:

HERREN siger: Eftersom Zions Døtre bryster sig og gaar med knejsende Nakke og kælne Blikke, gaar med trippende Gang og med raslende Ankelkæder —

17 Ko ia ʻe taaʻi ʻe he ʻEiki ʻae tumuʻaki ʻoe ngaahi ʻofefine ʻo Saione ʻaki ʻae pala, pea ʻe fakatelefuaʻi ʻakinautolu ʻe Sihova.”

gør Herren Issen skaldet paa Zions Døtre og blotter deres Tindingers Lokker.

18 ‌ʻI he ʻaho ko ia ʻe toʻo ʻe Sihova ʻiate kinautolu ʻae teunga tatangi ʻo honau vaʻe, mo e meʻa fau ʻoe ʻulu, mo ʻenau teunga ʻo hangē ko e māhina,

Paa hin Dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pandebaand, Halvmaaner,

19 ‌ʻAe kahoa, pea mo e ngaahi vesa, pea mo e ngaahi pūlou,

Perler, Armbaand, Flor,

20 ‌ʻAe ngaahi tatā, pea mo e teunga ʻo honau vaʻe, mo e ngaahi fua mo e ʻaiʻanga kakala, pea mo e ngaahi hau ki honau telinga,

Hovedsmykker, Ankelkæder, Bælter, Lugtedaaser, Trylleringe,

21 ‌ʻAe ngaahi mama, mo e teunga ʻoe ihu,

Fingerringe, Næseringe,

22 Mo e tuului ʻo honau kofu, pea mo e kofutuʻa, pea mo e ngaahi pulupulu, pea mo e ngaahi kato paʻanga,

Festklæder, Underdragter, Sjaler, Tasker,

23 ‌ʻAe ngaahi sioʻata, pea mo e kofu lineni, pea mo e ngaahi kofu ʻoe ʻulu, pea mo e ngaahi pūlou.

Spejle, Lin, Hovedbaand og Slør.

24 Pea ʻe hoko ʻo pehē, ʻe fetongi ʻaki ʻae namu kakala ʻae namukū; pea ʻe fetongi ʻaki ʻae noʻo lelei ʻae noʻo mahae; pea ʻe liliu ʻae ʻulu lau lelei ko e tula; pea ʻe fetongi ʻae kofu fatafata ʻaki ʻae kofu ʻoe tauangaʻa; pea ʻe fetongi ʻaki ʻae hoihoifua ʻae fohia ʻi he laʻā.

For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for Bælte Reb, for Fletninger skaldet Isse, for Stadsklæder Sæk om Hofte, for Skønhedsmærke Brændemærke.

25 ‌ʻE tō ho kau tangata ʻi he heletā, mo hoʻo kau mālohi ʻi he tau.

Dine Mænd skal falde for Sværd, dit unge Mandskab i Strid.

26 Pea ʻe mamahi mo tangi hono ngaahi matapā; pea ʻi heʻene lala te ne nofo ʻi he kelekele.

Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom paa Jorden.