Hosea 6
1 “Haʻu, pea tuku ke tau tafoki kia Sihova: he kuo ne haeʻi, pea te ne fakamoʻui ʻakitautolu; kuo ne taaʻi, pea te ne toe fakamaʻopoʻopo.
»Kom, vi vil tilbage til HERREN! Han sønderrev, han vil og læge, han slog os, vil ogsaa forbinde.
2 Hili ʻae ʻaho ʻe ua te ne toe fakamoʻui ʻakitautolu: ʻi hono tolu ʻoe ʻaho te ne toe fokotuʻu ʻakitautolu, pea te tau moʻui ʻi hono ʻao.
Om to Dage gør han os levende, rejser os op den tredje; da lever vi for hans Aasyn.
3 Pea te tau toki ʻilo ʻoka tau ka muimui atu ke ʻilo ʻa Sihova: ko ʻene ʻalu atu ʻoku teuteu ʻo hangē ko e pongipongi; pea te ne hoko kiate kitautolu ʻo hangē ko e ʻuha, ko e ʻuha mui mo e ʻuha muʻa ki he kelekele.
Saa lad os da kende, jage efter at kende HERREN! Som Morgenrøden er hans Opgang vis. Da kommer han til os som Regn, som Vaarregn, der væder Jorden.«
4 “ʻE ʻIfalemi, Ko e hā te u fai kiate koe? ʻE Siuta, ko e hā te u fai kiate koe? He ko hoʻo lelei ʻoku hangē ko e ʻao ʻoe pongipongi, pea hangē ko e hahau ʻoe hengihengi ʻoku mole atu.
Hvor kan jeg hjælpe dig, Efraim, hvor kan jeg hjælpe dig, Juda? Eders Kærlighed er Morgentaage, Dug, som aarle svinder!
5 Ko ia kuo u taaʻi ʻakinautolu ʻi he kau palōfita; kuo u tāmateʻi ʻakinautolu ʻi he ngaahi lea ʻa hoku ngutu: pea ko hoʻo ngaahi fakamaau ʻoku hangē ko e maama ʻoku ulo atu.
Thi hugged jeg løs ved Profeter, dræbte med Ord af min Mund, min Ret straaler frem som Lys:
6 He kuo u holi ki he ʻaloʻofa, kae ʻikai ki he feilaulau; pea ko e ʻilo ki he ʻOtua ʻo lahi hake ʻi he feilaulau.
Ej Slagtoffer — Kærlighed vil jeg, ej Brændofre — Kendskab til Gud!
7 Kae hangē ko e tangata kuo nau maumauʻi ʻae fuakava: kuo nau fai kākā ʻi ai kiate au.
De bryder Pagten i Adam, er mig utro der;
8 Ko e kolo ʻokinautolu ʻoku fai kovi ʻa Kiliati, pea ʻoku ʻuli ʻi he toto.
Gilead er Udaadsmænds By, den er sølet i Blod.
9 Hangē ʻoku tatali ʻe he fakataha ʻoe kau kaihaʻa ki ha tangata, ʻoku pehē ʻae fai fakapō ʻi he hala ʻe he fakataha ʻoe kau taulaʻeiki ʻo loto tatau pe: he ʻoku nau fai angaʻuli.
Som en Stimandsflok er Præsternes Flok, de myrder paa Vejen til Sikem, gør Niddingsværk.
10 Kuo u mamata ki ha meʻa fakailifia ʻi he fale ʻo ʻIsileli: ʻoku ʻi ai ʻae feʻauaki ʻa ʻIfalemi, kuo ʻuliʻi ʻa ʻIsileli.
Grufulde Ting har jeg set i Israels Hus, der har Efraim bolet, Israel blev uren.
11 “Kuo tuʻutuʻuni foki, ʻe Siuta, ha ututaʻu kiate koe, ʻi heʻene liliu ʻae pōpula ʻa hoku kakai.
Juda, ogsaa for dig er der fastsat en Høst, naar jeg vender mit Folks Skæbne, naar jeg læger Israel.
