< Senesi 15 >

1 Pea hili ʻae ngaahi meʻa ni, naʻe haʻu ʻae folofola ʻa Sihova kia ʻEpalame ʻi he meʻa hā mai ʻo pehē, “ʻOua naʻa ke manavahē ʻEpalame: ko ho ungaʻanga au, mo ho totongi lahi ʻaupito.”
Nogen Tid efter kom HERRENS Ord til Abram i et Syn således: "Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold; din Løn skal blive såre stor!"
2 Pea pehēange ʻe ʻEpalame, “E Sihova ko e ʻOtua, ko e hā te ke foaki kiate au, he ʻoku ou masiva fānau, pea ko e tauhi ʻo hoku ʻapi, ko e ʻEliesa ni ʻo Tamasikusi?”
Men Abram svarede: "Herre", HERRE, hvad kan du give mig, når jeg dog går barnløs bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit Hus."
3 Pea pehē ʻe ʻEpalame, “Vakai, naʻe ʻikai te ke foaki kiate au ha hako; pea vakai, ko e taha naʻe fānau ʻi hoku fale, ko hoku hoko ia.”
Og Abram sagde: "Du har jo intet Afkom givet mig, og se, min Hustræl kommer til at arve mig!"
4 Pea ʻiloange, naʻe folofola mai ʻa Sihova kiate ia, ʻo pehē, “ʻOku ʻikai ko ho hoko ia: ka ko ia ʻe tupu mei ho fatu ʻoʻou ko ho hoko ia.”
Og se, HERRENs Ord kom til ham således: "Han kommer ikke til at arve dig, men den, der udgår af dit Liv, han skal arve dig."
5 Pea ne taki atu ia kituaʻā, ʻo ne pehē, “Hanga hake ni ki he langi, ʻo lau ʻae ngaahi fetuʻu, ʻo kapau te ke faʻa lau ia; pea ne pehē kiate ia, E tatau mo ia ho hako.”
Derpå førte han ham ud i det fri og sagde: "Se op mod Himmelen og prøv, om du kan tælle Stjernerne!" Og han sagde til ham: "Således skal dit Afkom blive!"
6 Pea naʻe tui ia kia Sihova; pea naʻe lau ia kiate ia, ko e māʻoniʻoni.
Da troede Abram HERREN, og han regnede ham det til Retfærdighed.
7 Pea naʻa ne pehē kiate ia, “Ko au ko Sihova, naʻaku ʻomi koe mei Ua, ʻi Kalitia, ke foaki kiate koe ʻae fonua ni, ke ke maʻu moʻou.”
Derpå sagde han til ham: "Jeg er HERREN, som førte dig bort fra Ur Kasdim for at give dig dette Land i Eje!"
8 Pea ne pehē ʻe ia, “E Sihova ko e ʻOtua, te u ʻilo ʻi he ha te u maʻu ia?
Men han svarede: "Herre, HERRE, hvorpå kan jeg kende, at jeg skal få det i Eje?"
9 Pea ne pehē kiate ia, “Toʻo mai maʻaku ʻae pulu fefine mui ʻoku tolu taʻu hono motuʻa, mo e kosi fefine ʻoku tolu taʻu hono motuʻa, mo e sipitangata ʻoku tolu taʻu hono motuʻa, mo e kulukulu mo e lupe mui.”
Da sagde han til ham: "Tag mig en treårs Kvie, en treårs Ged og en treårs Væder, en Turteldue og en Småfugl!"
10 Pea ne toʻo ʻae ngaahi meʻa ni kotoa pē, ʻo ne fahiua ʻakinautolu, ʻo tuku fakaholo ʻae ngaahi konga kotoa pē, ka naʻe ʻikai te ne fahiʻi ʻae fanga manupuna.
Så tog han alle disse Dyr skar dem midt over og lagde Halvdelene over for hinanden; dog skar han ikke Fuglene over.
11 Pea ʻi he lolofa mai ʻae fanga manupuna ki he ngaahi ʻangaʻanga, naʻe fakahēhē ia ʻe ʻEpalame.
Da slog der Rovfugle ned på de døde Kroppe, men Abram skræmmede dem bort.
12 Pea ʻi he kamata tō ʻae laʻā, naʻe hoko ʻae mohe maʻu kia ʻEpalame: pea vakai naʻe tō kiate ia ʻae fuʻu manavahē ʻoe fakapoʻuli lahi.
Da Solen så var ved at gå ned, faldt der Dvale over Abram, og se, Rædsel faldt over ham, et stort Mørke.
13 Pea naʻe pehē kia ʻEpalame, “Ke ke ʻilo pau eni, ʻe nofo ʻāunofo ho hako ʻi ha fonua ʻoku ʻikai ʻonautolu, pea te nau tauhi ʻakinautolu; pea te nau fakamamahi ʻakinautolu ʻi he taʻu ʻe fāngeau.
Og han sagde til Abram: "Vide skal du, at dit Afkom skal bo som fremmede i et Land, der ikke er deres eget; de skal trælle for dem og mishandles af dem i 400 År.
14 Pea ko e puleʻanga ko ia te nau ngāue ki ai, te u fakamaauʻi foki: pea hili ia te nau haʻu mei ai mo e koloa lahi.
Dog vil jeg også dømme det Folk, de kommer til at trælle for, og siden skal de vandre ud med meget Gods.
15 Pea te ke ʻalu koe ki hoʻo ngaahi tamai ʻi he fiemālie: ʻe pekia koe ʻoka ke ka motuʻa lelei.
Men du skal fare til dine Fædre i Fred og blive jordet i en god Alderdom.
16 Pea ʻi hono fā ʻoe toʻutangata te nau toe haʻu ki heni; he ʻoku teʻeki ai fonu ʻae angahala ʻae kakai ʻAmoli.”
I fjerde Slægtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er Amoriternes Syndeskyld ikke fuldmoden."
17 Pea ʻi he tō ʻae laʻā pea poʻuli, vakai, naʻe ʻi ai ʻae afi kakaha kuo kohu, mo e maama ulo naʻe ʻalu ʻi he vahaʻa ʻoe ngaahi konga [manu].
Da Solen var gået ned og Mørket faldet på, viste der sig en rygende Ovn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de sønderskårne Kroppe.
18 ‌ʻI he ʻaho ko ia naʻe fai ʻe Sihova ʻae fuakava mo ʻEpalame, ʻo pehē, “Kuo u tuku ki ho hako ʻae fonua ni, mei he vaitafe ʻo ʻIsipite ʻo aʻu ki he vaitafe lahi, ʻaia ko e ʻIufaletesi.
På den Dag sluttede HERREN Pagt med Abram, idet han sagde: "Dit Afkom giver jeg dette Land fra Ægyptens Bæk til den store Flod, Eufratfloden,
19 Ko e kakai Kena, mo e kakai Kenisai mo e kakai Katimona.
det er Keniterne, Henizziterne, Kadmoniterne,
20 Mo e kakai Heti, mo e kakai Pelisi, mo e kakai Lifeime,
Hetiterne, Perizziterne, Refaiterne,
21 Mo e kakai ʻAmoli, mo e kakai Kēnani, mo e kakai Kilikesa, mo e kakai Sepusi.”
Amoriterne, Kana'anæerne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne."

< Senesi 15 >