Kaletia 2

1 Pea hili ʻae taʻu ʻe hongofulu ma fā, pea u toe ʻalu hake ki Selūsalema mo Pānepasa, peau ʻave ʻa Taitusi foki.

Senere, efter fjorten Aars Forløb, drog jeg atter op til Jerusalem med Barnabas og tog ogsaa Titus med.

2 Naʻaku ʻalu hake ʻi hono fakahā mai, ʻo fakaʻilo atu kiate kinautolu ʻae ongoongolelei ko ia ʻaia ʻoku ou malangaʻaki ki he ngaahi Senitaile, ka ʻi he fufū pe kiate kinautolu taki taha naʻe ongoongo, telia naʻa ʻiloange, ʻoku ou lele pe kuo u lele taʻeʻaonga.

Men jeg drog op ifølge en Aabenbaring og forelagde dem, men særskilt de ansete, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, — om jeg vel løber eller har løbet forgæves.

3 Pea ko Taitusi, ko e Kiliki, naʻe ʻiate au ia, naʻe ʻikai siʻi te nau fekau ke kamu ia:

Men end ikke min Ledsager, Titus, som var en Græker, blev tvungen til at omskæres,

4 Pea koeʻuhi ko e kāinga loi naʻe omi fakafufū, ʻonau hū fakafufū mai ke matakiʻi ʻetau tauʻatāina, ʻaia ʻoku tau maʻu ʻia Kalaisi Sisu, koeʻuhi ke nau fakapōpulaʻi ʻakitautolu:

nemlig for de indsnegne falske Brødres Skyld, som jo havde listet sig ind for at lure paa vor Frihed, som vi have i Kristus Jesus, for at de kunde gøre os til Trælle.

5 Pea naʻe ʻikai siʻi te mau fakavaivai ki ai ʻi ha feituʻulaʻā siʻi ʻe taha; koeʻuhi ke ʻiate kimoutolu maʻuaipē ʻae moʻoni ʻoe ongoongolelei.

For dem vege vi end ikke et Øjeblik i Eftergivenhed, for at Evangeliets Sandhed maatte blive varig hos eder.

6 Pea koeʻuhi ko kinautolu naʻe lahi hake, (neongo ʻenau lahi, koeʻumaʻā ia kiate au: ʻoku ʻikai filifilimānako ʻae ʻOtua ki he tangata: ) he ko kinautolu naʻe lahi, naʻe ʻikai te nau fakahā ha meʻa foʻou kiate au:

Men fra deres Side, som ansaas for at være noget, (hvordanne de fordum vare, er mig uden Forskel; Gud ser ikke paa et Menneskes Person; ) — over for mig nemlig havde de ansete intet at tilføje.

7 Kae kehe, ʻi heʻenau mamata kuo tuku kiate au ʻae ongoongolelei ki he taʻekamu, ʻo hangē [ko e tuku ]kia Pita ʻaia ʻoe kamu;

Men tværtimod, da de saa, at jeg har faaet Evangeliet til de uomskaarne betroet, ligesom Peter til de omskaarne,

8 (He ko ia naʻa ne ngāue mālohi ʻia Pita ki he ngāue fakaʻaposetolo ki he kamu, ko ia ia naʻe mālohi ʻiate au ki he kakai Senitaile: )

(thi han, som gav Peter Kraft til Apostelgerning for de omskaarne, gav ogsaa mig Kraft dertil for Hedningerne; )

9 Pea kuo mamata ʻa Semisi, mo Kifasi, mo Sione, ʻakinautolu naʻe hangē ko e ngaahi pou, ki he ʻofa kuo foaki kiate au, naʻa nau tuku mai kiate au mo Pānepasa ʻae nima toʻomataʻu ʻoe feʻofoʻofani: ke ma [ʻalu ]ki he kakai Senitaile, ka ko kinautolu ki he kamu.

og da de lærte den mig givne Naade at kende, gave Jakob og Kefas og Johannes, som ansaas for at være Søjler, mig og Barnabas Samfundshaand for at vi skulde gaa til Hedningerne og de til de omskaarne;

10 [ʻO nau pehē ]pe, kema manatu ki he kakai masiva; ʻae meʻa ko ia foki naʻaku fie fai ki ai.

kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg ogsaa just har bestræbt mig for at gøre.

11 Pea ʻi he hoko ʻa Pita ki ʻAniteoke, naʻaku tuʻu hake ʻo valoki ia, koeʻuhi naʻe totonu hono valokiʻi.

Men da Kefas kom til Antiokia, traadte jeg op imod ham for hans aabne Øjne, thi domfældt var han.

12 Koeʻuhi ʻi he teʻeki ai haʻu ʻae niʻihi mei ʻa Semisi, naʻe kai fakataha ia mo e kakai Senitaile: ka ʻi heʻenau hoko mai, naʻe mahuʻi ʻo ne fakamavae ia, ko e manavahē kiate kinautolu ʻoe kamu.

Thi førend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig fra dem af Frygt for dem af Omskærelsen.

13 Pea fai mālualoi mo ia ʻa hono toe ʻoe kau Siu foki; ko ia naʻe ʻauhia ai foki ʻa Pānepasa ʻi heʻenau mālualoi.

Og med ham hyklede ogsaa de øvrige Jøder, saa at endog Barnabas blev dragen med af deres Hykleri.

14 Ka ʻi heʻeku mamata naʻe ʻikai te nau ʻaʻeva totonu, ʻo fakatatau ki he moʻoni ʻoe ongoongolelei, ne u pehē ai kia Pita, ʻi he ʻao ʻokinautolu kotoa pē, “Kapau ko koe, ko e Siu, ʻoku ke fai ʻo fakatatau ki he anga ʻoe kakai Senitaile, kae ʻikai hangē ko e kakai Siu, ko e hā ʻoku ke puleʻi ai ʻae kakai Senitaile ke fai ʻo hangē ko e kakai Siu?”

Men da jeg saa, at de ikke vandrede rettelig efter Evangeliets Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles Paahør: Naar du, som er en Jøde, lever paa hedensk og ikke paa jødisk Vis, hvor kan du da tvinge Hedningerne til at opføre sig som Jøder?

15 Ko kitautolu ʻoku tupu ko e kakai Siu, ka ʻoku ʻikai ko e “kau angahala ʻae kakai Senitaile,”

Vi ere af Natur Jøder og ikke Syndere af hedensk Byrd;

16 ‌ʻOku tau ʻilo ʻoku ʻikai fakatonuhia ha tangata ʻe he ngaahi ngāue ʻoe fono, ka ʻi he tui ʻa Sisu Kalaisi, kuo tau tui kia Sisu Kalaisi, koeʻuhi ke fakatonuhia ʻakitautolu ʻe he tui ʻa Kalaisi, kae ʻikai ʻi he ngaahi ngāue ʻoe fono: he ʻoku ʻikai fakatonuhiaʻi ha tokotaha ʻe he ngaahi ngāue ʻoe fono.

men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort af Lovens Gerninger, men kun ved Tro paa Jesus Kristus, saa have ogsaa vi troet paa Kristus Jesus, for at vi maatte blive retfærdiggjorte af Tro paa Kristus og ikke af Lovens Gerninger; thi af Lovens Gerninger skal intet Kød blive retfærdiggjort.

17 Pea ka lolotonga ʻetau kumi ke tau tonuhia meia Kalaisi, kuo ʻilo ʻakitautolu ko e kau angahala, pea kuo hoko ai ʻa Kalaisi ko e tauhi ʻoe angahala? ʻIkai ʻaupito.

Men naar vi, idet vi søgte at blive retfærdiggjorte i Kristus, ogsaa selv fandtes at være Syndere, saa er jo Kristus en Tjener for Synd? Det være langtfra!

18 He kapau ʻoku ou toe langaʻi ʻae ngaahi meʻa naʻaku fakaʻauha, ta ʻoku ou ngaohi au ko e angahala.

naar jeg nemlig igen bygger det op, som jeg nedbrød, da viser jeg mig selv som Overtræder.

19 He ko e meʻa ʻi he fono kuo mate ai au ki he fono, koeʻuhi ke u moʻui ki he ʻOtua.

Thi jeg er ved Loven død fra Loven, for at jeg skal leve for Gud.

20 Kuo tutuki au ke mate ʻo hangē ko Kalaisi: ka ʻoku ou moʻui; ka ʻoku ʻikai ko au, ka ko Kalaisi ʻoku moʻui ʻiate au: pea ko ʻeku moʻui eni ʻi he kakano, ʻoku ou moʻui ʻi he tui ki he ʻAlo ʻoe ʻOtua, ʻaia naʻe ʻofa kiate au, ʻo ne foaki ia ʻe ia koeʻuhi ko au.

Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever i Kødet, det lever jeg i Troen paa Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.

21 ‌ʻOku ʻikai te u fakataʻeʻaonga ʻae ʻofa ʻae ʻOtua: he kapau ʻoku mei he fono ʻae fakatonuhia, pea tā kuo pekia taʻeʻaonga ʻa Kalaisi.

Jeg ophæver ikke Guds Naade; thi er der Retfærdighed ved Loven, da er jo Kristus død forgæves.