ʻIsikieli 39

1 “Ko ia, foha ʻoe tangata, kikite kia Koki pea ke lea, ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; Vakai ʻoku ou tuʻu kiate koe, ʻe Koki, ʻa koe ko e ʻeiki lahi ʻo Meseke pea mo Tupale:

Og du Menneskesøn! spaa imod Gog, og sig: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod dig, Gog, du Fyrste over Rosk, Mesek og Tubal.

2 Pea te u fakafoki koe ki mui, pea ko hono ono pe ʻoe vahe ʻiate koe ʻe tuku, pea te u pule ke ke haʻu koe mei he ngaahi potu tokelau, pea te u ʻomi koe ki he ngaahi moʻunga ʻo ʻIsileli:

Og jeg vil vende dig om og drive dig frem og føre dig op fra det yderste Nord og lade dig komme over Israels Bjerge.

3 Pea te u fakahomoki hoʻo kaufana mei ho nima toʻohema, pea te u fakangangana hoʻo ngaahi ngahau mei ho nima toʻomataʻu.

Og jeg vil slaa din Bue ud af din venstre Haand og lade dine Pile falde ud af din højre Haand.

4 Te ke hinga koe ki lalo ʻi he ngaahi moʻunga ʻo ʻIsileli, ʻa koe, pea mo hoʻo ngaahi matatau, mo e kakai ʻoku kau taha mo koe: te u foaki koe ke kai ʻe he fanga manupuna ʻi he faʻahinga kehekehe ʻoku fekai, pea mo e fanga manu ʻoe vao.

Paa Israels Bjerge skal du falde, du og alle dine Hære og de Folk, som ere med dig; jeg vil give dig til Føde for Rovfuglene, Smaafuglene, alt det bevingede og de vilde Dyr paa Marken.

5 Te ke tō hifo koe ʻi he ʻataʻatā ʻoe funga kelekele: he ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, ko au kuo u lea ki ai.

Paa den vide Mark skal du falde; thi jeg har talt det, siger den Herre, Herre.

6 Pea te u tuku atu ha afi ki Mekoki, pea ki he lotolotonga ʻonautolu kotoa pē ʻoku nofo fakafiemālie ʻi he ngaahi motu pea te nau ʻilo ko Sihova au.

Og jeg vil sende en Ild paa Magog og paa dem, som bo tryggelig Paa Øerne, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.

7 ‌ʻE pehē ʻa ʻeku ʻai ke ʻiloa ʻa hoku huafa māʻoniʻoni ʻi he lotolotonga ʻo ʻIsileli; pea ʻe ʻikai te u tuku ke toe fakalieliaʻi ʻa hoku huafa māʻoniʻoni: pea ʻe ʻilo ʻe he hiteni ko Sihova au ko e tokotaha māʻoniʻoni ʻi ʻIsileli.”

Og jeg vil kundgøre mit hellige Navn midt iblandt mit Folk Israel og ikke ydermere lade mit hellige Navn vanhelliges, og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, den Hellige i Israel.

8 ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, “Vakai kuo hokosia ia, pea kuo ʻosi hono fai; ko e ʻaho eni ʻaia naʻaku folofola ki ai.

Se, det kommer, og det skal ske, siger den Herre, Herre; det er den Dag, som jeg har talt om.

9 Pea ʻe ʻalu atu ʻakinautolu ʻoku nofo ʻi he ngaahi kolo ʻo ʻIsileli, pea te nau tutu ke vela ʻae ngaahi mahafu, ʻae pā mo e fakaū, ʻae kaufana pea mo e ngahau, ʻae tao nounou, pea mo e ngaahi tao, pea te nau tutu ia ʻi he afi ʻi he taʻu ʻe fitu.

Og Indbyggerne i Israels Stæder skulle gaa ud og gøre Ild paa og hede med Rustninger og smaa Skjolde og store Skjolde, med Bue og med Pile og med Haandstav og med Spyd, og de skulle gøre Ild dermed i syv Aar.

10 Ko ia ia ʻe ʻikai fetuku ai ha fefie mei he vao, pe fai ha taʻanga mei he vao lahi; he te ne tutu ʻae mahafu ʻi he afi; pea te nau vete ʻakinautolu naʻe vete ʻakinautolu, mo kaihaʻa meiate kinautolu naʻe kaihaʻasi meiate kinautolu,” ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.

Og de skulle ikke hente Træ fra Marken eller hugge af Skovene; thi de skulle gøre Ild med Rustninger; og de skulle røve fra dem, for hvilke de vare et Rov, og plyndre dem, af hvilke de bleve plyndrede, siger den Herre, Herre.

11 “Pea ʻe hoko ʻo pehē ʻi he ʻaho ko ia, te u foaki kia Koki ʻae potu ongoongo, ko e tanuʻanga, ʻi ʻIsileli, ko e teleʻa ʻae kau fononga ʻoku ʻalu ki he potu fakahahake mei he tahi: ʻe kuku ai ʻae ihu ʻoe kau fononga: pea te nau tanu ʻi ai ʻa Koki mo ʻene kakai kotoa pē: pea te nau ui ia ko e teleʻa ʻo Hamoni-Koki.

Og det skal ske paa denne Dag, at jeg vil give Gog et Sted der til Begravelse i Israel, de vejfarendes Dal Østen for Havet, og den skal bringe de vejfarende til at holde sig for Næsen; og der skulle de begrave Gog og al hans Mangfoldighed og kalde den Gogs Mangfoldigheds Dal.

12 Pea ko e māhina ʻe fitu mo e tanu ʻakinautolu ʻe he fale ʻo ʻIsileli, koeʻuhi ke nau fakamaʻa ai ʻae fonua.

Og Israels Hus skal begrave dem, for at rense Landet, i syv Maaneder;

13 ‌ʻIo, ʻe kau kotoa pē ʻae kakai kotoa pē ʻoe fonua ʻi he tanu ʻakinautolu; pea ʻe hoko ko e meʻa ongoongolelei lahi ʻae ʻaho ko ia ʻe fakaongoleleiʻi au, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.

ja, alt Folket i Landet skal begrave dem, og det skal vorde dem til et Navn, paa den Dag, jeg forherliger mig, siger den Herre, Herre.

14 Pea te nau vahe mai ha kau tangata ke ngāue maʻu pe mo ʻalu atu ʻi he fonua, ke nau kau taha mo e kakai fononga ke tanu ʻakinautolu ʻoku kei toe ʻi he funga ʻoe fonua, kae fakamaʻa ia: te nau kumi pehē ʻoka hili ʻae māhina ʻe fitu.

Og de skulle udnævne faste Mænd, nogle, som skulle gaa igennem Landene, og nogle, som tillige med dem, der gaa igennem Landet, skulle begrave dem, der maatte være blevne tilbage oven paa Jorden, for at rense det; naar syv Maaneder ere til Ende, skulle de gennemsøge det.

15 Pea ko kinautolu ʻoku fononga atu ʻi he fonua, ka nau ka sio ki ha huiʻi tangata te nau fokotuʻu ha fakaʻilonga ʻi he potu ko ia, kaeʻoua ke tanu ia ʻi he teleʻa ʻo Hamoni Koki ʻe he kau haʻa tufunga.

Og de, som gaa igennem Landene, skulle gaa omkring, og naar nogen ser et Menneskes Ben, da skal han sætte et Mærke derved, indtil de, som begrave, begrave det i Gogs Mangfoldigheds Dal.

16 Pea ʻe ui foki ʻae kolo ko Hamoni. ʻE pehē ʻenau fakamaʻa ʻae fonua.”

Og der skal ogsaa en Stad kaldes Hamona; saa skulle de rense Landet.

17 Pea ko koe foha ʻoe tangata, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “Lea ki he faʻahinga manupuna kotoa pē, pea ki he manu kotoa pē ʻoe vao, ʻo pehē, Fakataha mai ʻakimoutolu, pea haʻu; fakataha mai ʻakimoutolu mei he potu kotoa pē ki heʻeku feilaulau, ʻaia ʻoku ou feilaulau ʻaki maʻamoutolu, ʻio, ʻae feilaulau lahi ʻi he ngaahi moʻunga ʻo ʻIsileli, koeʻuhi ke mou kai kakano, mo inu ʻae toto.

Og du Menneskesøn! saa siger den Herre, Herre: Sig til Fuglene, alt det bevingede, og til alle vilde Dyr paa Marken: Samler eder og kommer, sanker eder trindt omkring fra til mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder, et stort Slagtoffer paa Israels Bjerge, og I skulle æde Kød og drikke Blod.

18 Te mou kai ʻae kakano ʻoe kakai ongoongo, mo inu ʻae toto ʻoe houʻeiki ʻo māmani, ʻae fanga sipitangata mo e fanga lami, mo e fanga kosi, mo e fanga pulu, ko e fanga manu sino kotoa pē mei Pesani.

I skulle æde de vældiges Kød og drikke Jordens Fyrsters Blod: Vædres, Lams og Bukkes, Øksnes, som alle ere fedede i Basan.

19 Pea te mou kai ngako kaeʻoua ke mou fiu, pea te mou inu ʻae toto kaeʻoua ke mou konā, ʻi he feilaulau ko ia kuo u feilaulau ʻaki maʻamoutolu.

Og I skulle æde det fede, til I blive mætte, og drikke Blod, til I blive drukne, af mit Slagtoffer, som jeg slagter til eder.

20 ‌ʻE pehē ʻa hoʻomou mākona mei heʻeku keinangaʻanga ʻi he fanga hoosi, mo e saliote, fakataha mo e kau tangata ongoongo, mo e kau toʻa kotoa pē ʻoe tau,” ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.

Og I skulle mætte eder ved mit Bord af Heste og Rytteri, at de vældige og alle Haande Krigsmænd, siger den Herre, Herre.

21 “Pea te u tuku ʻa hoku nāunau ʻi he lotolotonga ʻoe hiteni, pea ʻe mamata ʻae hiteni kotoa pē ki he tautea kuo u fai, pea mo e hilifaki ʻa hoku nima kiate kinautolu.

Og jeg vil vise min Herlighed iblandt Hedningerne, og alle Hedningerne skulle se min Dom, som jeg har holdt, og min Haand, som jeg har lagt paa dem.

22 Ko ia ʻe ʻilo ai ʻe he fale ʻo ʻIsileli, ko au Sihova ko honau ʻOtua, mei he ʻaho ko ia ʻo fai ki mui.

Og Israels Hus skal fornemme, at jeg er Herren deres Gud, fra den samme Dag af og fremdeles.

23 Pea ʻe ʻilo ʻe he hiteni ko e meʻa ʻi he angahala, naʻe ʻalu ai ʻae fale ʻo ʻIsileli ki he pōpula: koeʻuhi naʻa nau fai hala kiate au, ko ia naʻaku fufū ai hoku mata meiate kinautolu, pea u tuku ʻakinautolu ki he nima ʻo honau ngaahi fili: ko ia ne nau hinga ai kotoa pē ʻi he heletā.

Og Hedningerne skulle kende, at Israels Hus blev bortført for deres Misgerning, fordi de havde været troløse imod mig, saa at jeg skjulte mit Ansigt for dem og gav dem i deres Fjenders Haand, og de alle faldt for Sværdet.

24 Kuo u fai kiate kinautolu, pea u fufū hoku mata meiate kinautolu, ʻo fakatatau ki heʻenau fakalielia, pea hangē ko ʻenau ngaahi angahala.”

Efter deres Urenhed og efter deres Overtrædelser handlede jeg imod dem, og jeg skjulte mit Ansigt for dem.

25 Ko ia ʻoku pehē ai ʻe Sihova ko e ʻOtua; “Ko eni, te u toe ʻomi mei he pōpula ʻa Sēkope, pea te u ʻaloʻofa ki he fale kotoa ʻo ʻIsileli, pea te u fuaʻa, koeʻuhi ko hoku huafa māʻoniʻoni;

Derfor, saa siger den Herre, Herre: Nu vil jeg vende Jakobs Fangenskab og forbarme mig over Israels hele Hus og være nidkær for mit hellige Navn.

26 ‌ʻOka hili ʻenau fua ʻenau mā, mo ʻenau meʻa kovi kotoa pē, ʻaia kuo nau fai kovi ai kiate au, lolotonga ʻenau nofo fiemālie ʻi honau fonua, pea ʻikai ha taha ke nau manavahē ki ai.

Og de skulle bære deres Skam og al Jeres Troløshed, som de begik imod mig, naar de bo tryggelig i deres Land, og der ingen er, som forfærder dem,

27 ‌ʻO kau ka ʻomi ʻakinautolu mei he kakai, mo tānaki mai ʻakinautolu mei he fonua ʻoe fili, pea ka fakaongoongoleleiʻi au ʻiate kinautolu ʻi he ʻao ʻoe ngaahi puleʻanga lahi;

naar jeg fører dem tilbage fra Folkene og sanker dem fra deres Fjenders Lande, og naar jeg helliggør mig paa dem for mange Hedningers Øjne.

28 Te nau toki ʻilo ko au Sihova, ko honau ʻOtua, naʻaku tuku ʻakinautolu ke nau ʻalu pōpula ki he hiteni: ka kuo u tānaki ʻakinautolu ki honau fonua ʻonautolu, pea ʻoku ʻikai kei tuku ʻi ai hanau tokotaha.

Og de skulle fornemme, at jeg er Herren deres Gud, idet jeg har bortført dem til Hedningerne og nu samler dem til deres Land og ikke ydermere lader nogen af dem blive tilbage hist.

29 Pea ʻe ʻikai te u toe fufū hoku mata meiate kinautolu: he ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, kuo u lilingi hoku laumālie ki he fale ʻo ʻIsileli.”

Jeg vil og ikke mere skjule mit Ansigt for dem; thi jeg har udgydt min Aand over Israels Hus, siger den Herre, Herre.