ʻIsikieli 28

1 Naʻe toe hoko foki ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,

Og Herrens Ord kom til mig saalunde:

2 “Foha ʻoe tangata, ke ke lea ki he tuʻi ʻo Taia, ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; Koeʻuhi kuo hiki hake ho loto, pea kuo ke pehē, ‘Ko e ʻotua au,’ ʻoku ou nofo ʻi he nofoʻanga ʻoe ʻOtua, ʻi he loto tahi; ka ko e tangata pe ʻa koe, ka ʻoku ʻikai ko e ʻOtua, neongo hoʻo ʻai ho loto ke ke hangē ko e ʻOtua:

Du Menneskesøn! sig til Tyrus's Fyrste: Saa siger den Herre, Herre: Fordi dit Hjerte ophøjede sig, og du sagde: Jeg er en Gud, jeg sidder paa Guds Sæde midt i Havet, medens du er et Menneske og ikke Gud og dog agtede dit Hjerte som Guds Hjerte;

3 Vakai, ʻoku ke poto hake ʻia Taniela; ʻoku ʻikai ha meʻa lilo te nau faʻa fufū meiate koe:

— se, du er visere end Daniel; intet lønligt er skjult for dig;

4 Ko e meʻa ʻi hoʻo poto mo hoʻo faʻa ʻilo, kuo ke maʻu ʻe koe ʻae koloa lahi, pea kuo ke tānaki ʻae koula mo e siliva, ki he tukuʻanga koloa:

du har forhvervet dig Formue ved din Visdom og ved din Forstand og bragt Guld og Sølv i dine Skatkamre;

5 Ko e meʻa ʻi he lahi ʻo hoʻo poto, pea mo hoʻo faʻa fakatau, kuo ke fakalahi ai ʻa hoʻo koloa, pea kuo hiki hake ho loto koeʻuhi ko hoʻo koloaʻia.

du har formeret din Formue ved din megen Visdom i dit Købmandsskab, og dit Hjerte har ophøjet sig for din Formues Skyld: —

6 Ko ia ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua koeʻuhi kuo ke ʻai ho loto ke ke hangē ko ha ʻOtua;

Derfor, saa siger den Herre, Herre: Efterdi du agtede dit Hjerte som Guds Hjerte,

7 Vakai, ko ia te u ʻomi ai kiate koe ʻae kau muli, ʻae kau mālohi mei he ngaahi puleʻanga: pea te nau toho ʻenau heletā ki he toulekeleka ʻo hoʻo poto, pea te nau fakaʻuliʻi hoʻo ngingila.

se, derfor vil jeg lade fremmede, de forfærdelige iblandt Folkene, komme over dig, og de skulle uddrage deres Sværd imod din Visdoms skønne Værk og vanhellige din Herlighed.

8 Te nau fakahifo koe ki lalo ki he luo, pea te ke mate ʻi he mateʻanga ʻonautolu ʻoku mate tāmateʻi ʻi loto tahi.

De skulle kaste dig ned i Hulen, og du skal dø, som de gennemstungne dø midt i Havet.

9 ‌ʻIkai te ke pehē pe ʻi he ʻao ʻo ia te ne tāmateʻi koe, Ko e ʻOtua au? Ka ko e tangata pe koe, ka ʻe ʻikai te ke ʻOtua, ʻi he nima ʻo ia te ne tāmateʻi koe.

Mon du vel kan sige over for den, som ihjelslaar dig: Jeg er en Gud? medens du dog er et Menneske og ikke en Gud i hans Haand, som ihjelslaar dig.

10 Te ke mate ʻi he mateʻanga ʻo ha taha taʻekamu, ʻi he nima ʻoe kau muli: he ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, ko au ia, kuo lea ki ai.”

Du skal dø, som de uomskaarne dø, ved fremmedes Haand; thi jeg har talt det, siger den Herre, Herre.

11 Naʻe hoko foki ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,

Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

12 “Foha ʻoe tangata, ke ke tangilāulau koeʻuhi ko e tuʻi ʻo Taia, pea ke pehē ki ai, ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; kuo ke ngaohi ho fakatātā, ʻi he poto, mo e toulekeleka haohaoa.

Du Menneskesøn! opløft et Klagemaal over Kongen af Tyrus, og sig til ham: Saa siger den Herre, Herre: Du, som paatrykker den afpassede Ordning Seglet, du, som er fuld af Visdom og fuldkommen i Skønhed,

13 Kuo ke ʻi ʻIteni ko e ngoue ʻae ʻOtua naʻe ʻuʻufi ʻaki koe ʻae maka koloa kotoa pē, ʻae satiose, mo e topasi, mo e taiamoni, mo e pelili, mo e onikisi, mo e sasipa, mo e safaia, mo e ʻemalata, mo e kaponika, pea mo e koula: ʻi he ʻaho naʻe fanauʻi ai koe, naʻe teuteu ʻae teunga ʻo hoʻo ngaahi meʻatatangi mo hoʻo ngaahi meʻaifi ʻiate koe.

du var i Eden, i Guds Have, alle Haande kostbare Stene bedækkede dig: Karneol, Topas og Demant, Krysolith, Onyks og Jaspis, Safir, Karbunkel og Smaragd og Guld; dine Trommer og dine Piber vare til Tjeneste hos dig, de vare beredte paa den Dag, du blev skabt.

14 ‌ʻOku ke hangē koe ko e Selupi ʻoku fakamalumalu mei ʻolunga; kuo u ʻai koe ʻeau ke ke pehē: naʻa ke ʻi he moʻunga tapu ʻoe ʻOtua; kuo ke feʻaluʻaki ʻi he lotolotonga ʻoe ngaahi maka afi.

Du var en salvet Kerub, som skærmede; og jeg havde sat dig dertil, du var paa Guds hellige Bjerg, du vandrede midt imellem gloende Stene.

15 Naʻa ke haohaoa ʻi ho hala mei ho fanauʻi ʻo aʻu ki he ʻaho naʻe ʻilo ai ʻiate koe ʻae angahala.

Du var fuldkommen i dine Veje fra den Dag af, du blev skabt, indtil Uretfærdighed blev funden i dig.

16 Ko e meʻa ʻi hono lahi ʻo hoʻo fai fakatau kuo nau fakapito koe ʻi he fakamālohi, pea kuo ke fai hala: ko ia ia te u liʻaki ai koe mei he moʻunga tapu ʻoe ʻOtua, ʻo hangē ko ha taha fakalielia: pea te u fakaʻauha koe, ʻa koe ko e selupi ʻoku lolofa mai, mei he lotolotonga ʻoe ngaahi maka afi.

Formedelst din store Handel fyldtes dit Indre af Uret, og du syndede; derfor fjernede jeg dig som vanhelliget fra Guds Bjerg og lod dig omkomme, du skærmende Kerub, at du ikke forblev imellem de gloende Stene.

17 Naʻe hiki ho loto ko e meʻa ʻi ho toulekeleka, pea kuo ke maumauʻi hoʻo poto ko e meʻa ʻi ho nāunauʻia: te u lī hifo koe ki he kelekele, te u fakatōkilalo koe ʻi he ʻao ʻoe ngaahi tuʻi, koeʻuhi ke nau mamata kiate koe.

Dit Hjerte ophøjede sig for din Skønheds Skyld, du ødelagde din Visdom tillige med din Herlighed! jeg henkastede dig paa Jorden, gav dig hen for Kongers Ansigt, at de skulle se paa dig.

18 Kuo ke fakalieliaʻi ho ngaahi fale tapu ʻi he lahi ʻo hoʻo fai hala, mo e kovi ʻa hoʻo fai fakatau; ko ia te u ʻomi ʻae afi mei loto ʻiate koe, pea te ne fakaʻauha koe, te u liliu koe ko e efuefu ʻi he funga ʻo māmani ʻi he ʻao ʻonautolu kotoa pē ʻoku siofia koe.

Ved dine Misgerningers Mangfoldighed under din uretfærdige Handel vanhelligede du dine Helligdomme, og jeg lod en Ild gaa ud fra din Midte, den fortærede dig, og jeg gjorde dig til Aske paa Jorden for alles Øjne, som se dig.

19 ‌ʻE ofo kiate koe ʻakinautolu kotoa pē ʻi he kakai ʻoku ʻiloʻi koe: te ke hoko ko e meʻa fakailifia, pea ʻe ʻikai te ke kei ʻi ai ʻo taʻengata.”

Alle som dig kendte iblandt Folkene, forfærdes over dig; du er bleven til Gru og skal i Evighed ikke være mere.

20 Naʻe toe hoko foki ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,

Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

21 “Foha ʻoe tangata, fakahanga ho mata ki Saitone, pea ke kikite ki ai,

Du Menneskesøn! vend dit Ansigt imod Zidon, og spaa imod den,

22 Pea ke lea, ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; Vakai, ʻE Saitone, ʻoku ou tuʻu au kiate koe; pea ʻe fakaongoongoleleiʻi au ʻiate koe, pea te nau ʻilo ko au ko Sihova, ʻo kau ka fai ʻae fakamaau kiate ia, pea ka fakamāʻoniʻoniʻi au ʻiate ia.

og sig: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod dig, Zidon! og jeg vil herliggøre mig i din Midte; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg holder Ret over den og helliggør mig ved den.

23 He te u fekau atu kiate ia ʻae mahaki fakaʻauha, pea ʻe tafe ʻae toto ʻi hono ngaahi hala; pea ʻe tautea ʻaki ʻae heletā ʻi hono lotolotonga, pea mei he potu kotoa pē, ʻakinautolu kuo lavea; pea te nau ʻilo ai ko Sihova au.

Og jeg vil sende Pest i den og Blod paa dens Gader, og der skal falde ihjelslagne i dens Midte for Sværdet, som skal komme over den trindt omkring fra; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.

24 Pea ʻe ʻikai kei ʻi ai ha tolounua ki he fale ʻo ʻIsileli, pe ha talaʻi ʻakau fakamamahi ʻiate kinautolu kotoa pē ʻoku nofo takatakai ʻiate ia, ʻakinautolu naʻe manuki kiate ia; pea te nau ʻilo au, ko au ko Sihova ko e ʻOtua.”

Og for Israels Hus skal der ikke ydermere være en Torn, som stikker, eller en Tidsel, som smerter, af alle dem, som ere trindt omkring dem, som haane dem, og de skulle fornemme, at jeg er den Herre, Herre.

25 ‌ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “ʻO kau ka tānaki mai ʻae fale ʻo ʻIsileli, mei he kakai kuo nau movetevete atu ki ai, pea ka fakamāʻoniʻoniʻi au ʻi he ʻao ʻoe hiteni, te nau toki nofo ki honau fonua, ʻaia naʻaku foaki ki heʻeku tamaioʻeiki ko Sēkope.

Saa siger den Herre, Herre: Naar jeg samler Israels Hus hjem fra Folkene, iblandt hvilke de ere adspredte, da vil jeg helliggøre mig ved dem for Hedningernes Øjne, og de skulle bo i deres Land, som jeg har givet min Tjener Jakob.

26 Pea te nau nofo lelei pe ʻi ai, pea te nau langa fale, pea tō ngoue vaine; ʻio, te nau nofo fiemālie, ʻo kau ka fai ʻeau ʻae tautea kiate kinautolu ʻoku manukiʻi ʻakinautolu, ʻakinautolu ʻoku nofo takatakai ʻi ai; pea te nau ʻilo au, ko Sihova ko honau ʻOtua.

Og de skulle bo tryggelig derudi og bygge Huse og plante Vingaarde, ja, bo tryggelig; naar jeg holder Ret over alle dem, som haanede dem trindt omkring dem; og de skulle fornemme, at jeg Herren er deres Gud.