ʻIsikieli 23

1 Naʻe toe hoko foki ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,

HERRENS Ord kom til mig saaledes:

2 “Foha ʻoe tangata, naʻe ʻi ai ʻae fefine ʻe toko ua ko e fānau ʻae faʻē pe taha:

Menneskesøn! Der var to Kvinder, Døtre af en og samme Moder.

3 Pea naʻa na fai angahala ʻi ʻIsipite; naʻa na fai angahala ʻi heʻena kei siʻi: pea naʻe fakangalemu ʻi ai honau huhu; pea fakavolu ʻi ai ʻae mataʻi huhu ʻo ʻenau kei tāupoʻou.

De bolede i deres Ungdom i Ægypten: der krammedes deres Bryster, der krænkede man deres Jomfrubarm.

4 Pea ko hona hingoa ko ʻAhola ko e taʻokete, pea mo ʻAholipa ko e tehina: pea naʻe ʻaʻaku ʻakinaua, pea naʻa na fanauʻi ʻae fānau tangata mo e fānau fefine. Pea ko hono ʻuhinga ʻo hona hingoa, ko ʻAhola ko Samēlia ia, pea ko ʻAholipa ko Selūsalema ia.

Den ældste hed Ohola, hendes Søster Oholiba. Og de blev mine og fødte Sønner og Døtre. Ohola er Samaria, Oholiba Jerusalem.

5 Pea naʻe fai angahala ʻa ʻAhola lolotonga naʻe ʻaʻaku pe ia; pea naʻa ne ʻofa nanivi ki heʻene kau mamana ko hono kaunga nofoʻanga ko e kau ʻAsilia,

Men i Stedet for at holde sig til mig bolede Ohola og var i Brynde for sine Elskere, Assurs Sønner, der nærmede sig hende

6 ‌ʻAkinautolu naʻe kofuʻaki ʻae kofu paʻuhiʻuhi, ʻae kau ʻeikitau mo e kau pule, ko e kau toulekeleka mo talavou ʻakinautolu kotoa pē, ko e kau heka hoosi ʻoku faʻa heka ai.

klædt i Purpur, Statholdere og Landshøvdinger, alle sammen smukke unge Mænd, Ryttere højt til Hest;

7 Naʻe pehē ʻene fai angahala mo kinautolu, ʻakinautolu kotoa pē ko e kau ongoongo ʻo ʻAsilia, pea mo kinautolu kotoa pē naʻa ne ʻofa nanivi ki ai: naʻa ne fakalielia ia mo honau ngaahi tamapua kotoa pē.

og hun gav dem sin bolerske Elskov, alle Assurs ypperste Sønner, og alle Vegne, hvor hun kom i Brynde, gjorde hun sig uren ved deres Afgudsbilleder.

8 Pea naʻe ʻikai ke tuku ʻe ia ʻae fai angahala mei ʻIsipite: he naʻa nau takoto mo ia ʻi heʻene kei siʻi, naʻa nau fāʻufua ʻae huhu ʻo ʻene kei tāupoʻou, ʻonau lilingi kiate ia ʻenau feʻauaki.

Men sin Bolen med Ægypterne opgav hun ikke, thi de hade ligget hos hende i hendes Ungdom; de havde skændet hendes Jomfrubarm og udøst deres bolerske Attraa over hende.

9 Ko ia kuo u tuku ai ia ki he nima ʻo ʻene kau mamana, ki he nima ʻoe kau ʻAsila, ʻaia naʻa ne ʻofa nanivi ki ai.

Derfor gav jeg hende i hendes Elskeres, Assurs Sønners, Haand, for hvem hun var i Brynde;

10 Ko kinautolu eni, naʻa nau fakahā ʻene telefua, pea naʻa nau toʻo ʻene fānau tangata mo ʻene fānau fefine, mo tāmateʻi ia ʻaki ʻae heletā: pea naʻa ne hoko ʻo ongoongoa ia ʻi he kakai fefine; ko e meʻa ʻi heʻenau fai ʻae fakamaau kiate ia.

og de blottede hendes Blusel, tog hendes Sønner og Døtre og dræbte hende selv med Sværd, saa hun fik Vanry blandt Kvinder; saaledes fuldbyrdede de Dommen over hende.

11 Pea ʻi he mamata ki ai ʻa hono tehina ko ʻAholipa, naʻa ne hoko ʻo fakalielia lahi hake ia ʻi heʻene holi kovi pea lahi hake ʻae fai feʻauaki ʻaʻana ʻi he feʻauaki ʻa hono taʻokete.

Det saa hendes Søster Oholiba, og dog kom hun i endnu værre Brynde og bolede endnu værre end Søsteren.

12 Naʻa ne ʻofa nanivi ki he kau ʻAsilia, ko hono kaunga nofoʻanga, ʻae ngaahi ʻeikitau mo e kau pule naʻe kofu fakaʻeiʻeiki, ʻae kau tangata naʻe heka hoosi, ko e kau talavou toulekeleka kotoa pē ʻakinautolu.

Hun kom i Brynde for Assurs Sønner, Statholdere og Landshøvdinger, der nærmede sig hende herligt klædt, Ryttere højt til Hest, alle sammen smukke unge Mænd.

13 Pea naʻaku toki mamata kuo fakalieliaʻi ia, pea naʻa na tatau pe ʻi heʻena anga;

Og jeg saa, at hun blev uren; begge fulgte samme Vej.

14 Pea naʻe tupu pe ʻa ʻene fai angahala: he naʻa ne sio leva ki he fakatātā tangata naʻe tohi ʻi he holisi fale, ʻae fakatātā ki he kau Kalitia naʻe tohi ʻaki ʻae enga kulokula,

Men hun drev sin Bolen videre endnu; thi da hun saa Mænd afbildede paa Muren, Billeder af Kaldæere, malet med rødt,

15 Kuo nonoʻo ʻaki ʻae noʻo ʻa honau kongaloto, pea lahi ʻae teunga pulepule ʻi honau ʻulu, ʻo matamata ʻeiki kotoa pē, ʻo hangē ko e anga ʻae kau Papilone ʻi Kalitia, ko e fonua naʻa nau fānau ʻi ai:

med Bælte om Lænd og nedhængende Hovedbind, alle at se til som Høvedsmænd, en Afbildning af Babels Sønner, hvis Hjemstavn Kaldæa er,

16 Pea ʻi heʻene mamata leva ki ai ʻaki hono mata, naʻa ne manako ki ai, ʻo ne fekau ʻae kau talafekau kiate kinautolu ki Kalitia.

saa kom hun i Brynde for dem, saa snart hun fik Øje paa dem, og hun sendte Bud til dem i Kaldæa:

17 Pea naʻe haʻu ʻae kau Papilone kiate ia ki hono mohenga, ʻonau fakalielia ia ʻi heʻenau fai angahala, pea naʻe fakalielia ia ʻiate kinautolu, pea naʻe tafoki hono loto meiate kinautolu.

Og Babels Sønner gik ind til hende, laa hos hende i Elskov og gjorde hende uren ved deres Bolen; og hun blev uren ved dem, til hun følte Lede ved dem.

18 Ko ia naʻa ne fakahā ai ʻene angahala mo ne fakahā ʻene telefua: ko ia naʻe tafoki ai hoku loto ʻoʻoku meiate ia, ʻo hangē ko e tafoki hoku loto mei hono tokoua.

Da hun havde aabenbaret sin bolerske Attraa og blottet sin Blusel, følte jeg Lede ved hende, som jeg var blevet led ved hendes Søster.

19 Ka naʻa ne fakalahi pe ʻene feʻauaki, ʻi heʻene fakamanatu ki he ngaahi ʻaho ʻo ʻene kei siʻi, ʻaia naʻa ne fai fakaangahala ai ʻi he fonua ko ʻIsipite.

Men hun drev sin Bolen videre endnu, idet hun kom sin Ungdoms Dage i Hu, da hun havde bolet i Ægypten,

20 He naʻa ne ʻofa nanivi ki heʻenau ʻofa, ʻakinautolu ʻoku tatau honau kakano mo e kakano ʻoe ʻasi, pea tatau ʻae meʻa ʻoku haʻu mei ai mo ia ʻoku haʻu mei ha hoosi.”

og hun kom i Brynde ved dets Bolere, der havde Kød som Æsler og var gejle som Hingste;

21 Naʻe pehē ʻa hoʻo manatuʻi ʻae fai fakalielia ʻa hoʻo kei siʻi, ʻi he fāʻufua ʻe he kau ʻIsipite ʻae mataʻi huhu ʻo hoʻo kei finemui.

og hun optog sin Ungdoms Skændsel, dengang Ægypterne krænkede hendes Jomfrubarm og krammede hendes unge Bryster,

22 “Ko ia, ʻE ʻAholipa, ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; Vakai, te u langaʻi hake ho kau mamana ke tuʻu kiate koe, ʻakinautolu kuo tafoki ho loto mei ai, pea te u fakaʻefi koe ʻiate kinautolu mei he potu kotoa pē,

Derfor, Oholiba, saa siger den Herre HERREN: Jeg hidser dine Elskere paa dig, dem, du følte Lede ved, og fører dem mod dig fra alle Kanter,

23 ‌ʻAe kau Papilone, mo e kau Kalitia kotoa pē, ʻa Pikote, mo Soa, mo Koa, fakataha mo e kau ʻAsilia kotoa pē: ʻakinautolu kotoa pē ko e kau talavou toulekeleka, ʻae ngaahi ʻeikitau mo e kau pule, ʻae houʻeiki lahi mo ongoongo, ʻoku heka hoosi kotoa pē ʻakinautolu.

Babels Sønner og alle Kaldæerne, Pekod, Sjoa og Koa og med dem alle Assurs Sønner, alle sammen smukke unge Mænd, Statholdere og Landshøvdinger, Høvedsmænd og navnkundige Mænd, alle højt til Hest;

24 Pea te nau haʻu kiate koe mo e saliote mo e meʻa teka, mo e ngaahi teka, pea mo e fuʻu kakai tokolahi, ʻakinautolu ʻe tuʻu ʻaki kiate koe ʻae nonoʻo, mo e pā, pea mo e tatā ki he tau: pea te u tuku ʻae fakamaau kiate kinautolu, pea te nau fakamaauʻi koe ʻo faʻifaʻiteliha pe ki ai ʻakinautolu.

og de skal komme imod dig med en Vrimmel af Vogne og Hjul og en Hærskare af Folkeslag; store og smaa Skjolde og Hjelme skal de rette imod dig fra alle Kanter. Jeg overlader dem Dommen, og de skal dømme dig efter deres Ret.

25 Pea ʻe ʻi ai hoku fuaʻa kiate koe, pea te nau fai fakamanavahē kiate koe: te nau motuhi ho ihu, pea mo ho telinga; pea ʻe mate ho toenga kakai ʻi he heletā: te nau ʻave hoʻo ngaahi tama mo hoʻo ngaahi taʻahine; pea ʻe fakaʻauha mālie ʻaki ʻae afi ʻa hono toe.

Jeg retter min Nidkærhed imod dig, og de skal handle med dig i Vrede; din Næse og dine Ører skal de skære af, dit Afkom skal falde for Sværdet; de skal tage dine Sønner og Døtre, og dit Afkom skal fortæres af Ild;

26 Te nau toʻo foki ho ngaahi kofu meiate koe, mo ʻave hoʻo ngaahi teunga lelei.

de skal rive Klæderne af dig og tage alle dine Smykker;

27 ‌ʻE pehē ʻa ʻeku ngaohi ke tuku ʻa hoʻo fai fakalielia, mo hoʻo feʻauaki naʻe haʻu mo koe mei ʻIsipite: ko ia ʻe ʻikai toe sio ho mata kiate kinautolu, pea ʻe ʻikai te ke toe manatu ki ʻIsipite.”

jeg gør Ende paa din Skændsel og din Bolen, som du hengav dig til i Ægypten, og du skal ikke mere løfte dit Blik til dem eller komme Ægypten i Hu.

28 He ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “Vakai te u tukuange koe ki he nima ʻonautolu ʻoku ke fehiʻa ki ai, ki he nima ʻonautolu kuo tafoki mei ai ho loto:

Thi saa siger den Herre HERREN: Se, jeg giver dig i deres Haand, som du hader og ledes ved;

29 Pea te nau ngaohi koe ʻi he fehiʻa lahi, pea te nau ʻave ʻae fua kotoa pē ʻa hoʻo ngāue, pea te nau tuku koe ke ke telefua mo masiva: pea ʻe fakatelefuaʻi ʻa hoʻo fai angahala, ʻio, ʻa hoʻo fakalielia mo hoʻo feʻauaki kotoa pē.

de skal handle med dig i Had og tage alt dit Gods og efterlade dig nøgen og bar, saa din bolerske Blusel blottes.

30 Pea te u fai ʻae ngaahi meʻa ni kiate koe, koeʻuhi kuo ke holi ke angahala mo e hiteni, pea koeʻuhi kuo ke fakalielia ʻaki koe ʻa honau ngaahi tamapua.

Det kan du takke din Skændsel og din Bolen for, thi du bolede med Folkene og gjorde dig uren med deres Afgudsbilleder.

31 Kuo ke ʻeveʻeva koe ʻi he hala ʻo ho tokoua; ko ia te u ʻange ai ki ho nima ʻa ʻene ipu ʻaʻana.”

Du vandrede i din Søsters Spor; derfor giver jeg dig hendes Bæger i Haanden.

32 “ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; ‘Te ke inu ke loloto mo lahi mei he ipu ʻa ho tokoua: ʻe kata manuki ʻaki koe, pea ʻe luma ʻaki koe; ʻoku lahi ʻae meʻa ʻoku ʻi ai.

Saa siger den Herre HERREN: Du skal drikke af din Søsters Bæger, som er baade dybt og bredt; du skal blive til Latter og Spot; Bægeret rummer meget;

33 “Te ke fonu koe ʻi he kona mo e mamahi, ʻi he ipu ʻoe fakaofo mo e fakaʻauha, ʻae ipu ʻa ho tokoua ko Samēlia.

det er fuldt af Beruselse og Stønnen, et Bæger med Gru og Rædsel er din Søster Samarias Bæger.

34 ‌ʻIo, te ke inu ia mo mimisi ia ke maha, pea te ke maumau ia, mo motuhi ʻaki ia ho huhu pe ʻoʻou:’ ko au Sihova ko e ʻOtua, ‘kuo u lea ki ai.’

Du skal drikke det ud til sidste Draabe, gnave dets Skaar og sønderrive dine Bryster, saa sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN.

35 Ko ia ʻoku pehē ai ʻe Sihova ko e ʻOtua; “Koeʻuhi kuo ke fakangaloʻi au, mo ke lī atu au ki ho tuʻa, ko ia ia te ke fua ai ʻa hoʻo fakalielia mo hoʻo ngaahi feʻauaki.”

Derfor, saa siger den Herre HERREN: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din Ryg, skal du bære Følgen af din Skændsel og Bolen.

36 Naʻe pehē foki ʻe Sihova kiate au; “Foha ʻoe tangata, ʻe ʻikai te ke fakamaauʻi ʻa ʻAhola mo ʻAholipa? ʻIo, fakahā ki ai ʻena fai fakalielia;

Og HERREN sagde til mig: Menneskesøn! Vil du dømme Ohola og Oholiba, saa forehold dem deres Vederstyggeligheder,

37 Kuo na fai ʻae tono tangata, pea ʻoku pani toto ʻa hona nima, pea kuo na fai angahala mo hona ngaahi tamapua, pea kuo na puleʻi ʻae fānau tangata naʻa na fanauʻi kiate au, ke ʻalu atu ʻi he afi ke nau ʻauha.

at de horede og har Blod paa Hænderne; de horede med deres Afgudsbilleder, og til Føde for dem lod de Børnene, de fødte mig, gaa igennem Ilden.

38 Kaeʻumaʻā ko au ia kuo na fai ki ai ʻae meʻa ni: kuo na fakaʻuliʻi hoku fale tapu ʻi he ʻaho pe taha, mo na maumauʻi hoku ngaahi ʻaho tapu.

Fremdeles har de gjort mig dette: De har gjort min Helligdom uren og vanhelliget mine Sabbater;

39 He naʻe hili ʻae tāmate ʻenau fānau ki hona ngaahi tamapua, pea na omi foki ʻi he ʻaho pe ko ia ki hoku fale tapu ke fakalieliaʻi ia; pea, vakai, kuo pehē pe ʻena fai ʻi he lotolotonga ʻo hoku fale ʻoʻoku.

endog samme Dag de havde slagtet deres Børn til Afgudsbillederne, kom de til min Helligdom og vanhelligede den. Sandelig, saaledes gjorde de i mit Hus.

40 Pea mo eni foki, naʻa ke ʻave ha fekau ki he kau tangata mei he mamaʻo, ʻaia ne ʻalu ki ai ʻae fekau; pea vakai, naʻa nau haʻu: ʻakinautolu naʻa ke kaukau ai koe, mo ke vali ho mata, mo ke teuteu ʻaki koe ʻae ngaahi teunga;

Ja, for Mænd, som kom langvejs fra, straks der var sendt dem Bud, badede du dig, sminkede du dine Øjne og tog dine Smykker paa;

41 Pea ke nofo ki he nofoʻanga fakaʻeiʻeiki, mo e palepale naʻe teuteu ʻi hono ʻao, ʻaia naʻa ke ai ki ai ʻa ʻeku meʻa namu kakala mo ʻeku lolo ʻaʻaku.

og du satte dig paa et prægtigt Leje, og foran det dækkedes et Bord, paa hvilket du satte min Røgelse og min Olie.

42 Pea naʻe ʻi ai ʻae leʻo ʻoe fuʻu tokolahi naʻe fakafiefia mo ia: pea naʻe ʻomi fakataha mo e fuʻu tokolahi ʻae kau Sapea mei he toafa, ʻakinautolu ʻoku faʻa ʻai ʻae vesa ki honau nima, mo e pale lelei ki honau ʻulu.

Og det ligefrem larmede hos Søstrene; saa mange Mænd kom der fra Ørkenen; og de lagde Spange om deres Arme og satte en herlig Krone paa deres Hoved.

43 Pea u toki pehē ai kiate ia naʻe motuʻa pe mo e fai angahala, He te nau fai angahala eni mo ia, pea fai ʻe ia mo kinautolu?

Saa sagde jeg: Saaledes har de horet, paa Skøgevis har de bolet.

44 Ka naʻa nau hū atu kiate ia ʻo hangē ko e ʻalu ki ha fefine feʻauaki: naʻe pehē ʻenau ʻalu atu kia ʻAhola mo ʻAholipa ʻae ongo fefine fakalielia.

Man gik ind til dem som til en Skøge; saaledes gik man ind til Ohola og Oholiba og øvede Skændsel.

45 Pea ʻe fakamaau ʻakinaua ʻe he kakai māʻoniʻoni ʻo taau mo ia kuo tono tangata, pea tatau mo e fefine kuo lilingi toto; he ko e ongo tono tangata ʻakinaua, pea ʻoku ʻi hona nima ʻae toto.”

Uvildige Mænd skal dømme dem efter Ægteskabsbryderskers og Morderskers Ret; thi de horede og har Blod paa Hænderne.

46 He ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua: “Te u ʻomi ha kakai kiate kinaua, pea te u tukuange ʻakinaua ke fetukutukuʻi mo maumauʻi.

Thi saa siger den Herre HERREN: En Forsamling skal sammenkaldes imod dem, og de skal gives hen til at mishandles og udplyndres;

47 Pea ʻe lisingi ʻaki ʻakinaua ʻae maka ʻe he kakai, pe tui ʻaki ʻenau heletā; te nau tāmateʻi ʻena fānau tangata mo ʻena fānau fefine, pea tutu ʻaki ʻae afi ʻa honau fale.

Forsamlingen skal stene dem og hugge dem sønder og sammen med Sværd; deres Sønner og Døtre skal man dræbe, og deres Huse skal man brænde.

48 ‌ʻE pehē ʻa ʻeku fakangata ʻae fai fakalielia mei he fonua, koeʻuhi ke ako ʻaki ia ki he kau fefine kotoa pē, ke ʻoua naʻa fai ʻo hangē ko hoʻo mo fakalielia.

Jeg gør Ende paa Skændselen i Landet, og alle Kvinder skal lade sig advare derved og ikke efterligne eders Skændsel.

49 Pea te nau totongi kiate kimoua ʻa hoʻomo fakalielia, pea te mo fua ʻekimoua ʻae hia ʻa hoʻomo tauhi tamapua; pea te mo ʻilo ko au ko Sihova ko e ʻOtua.”

Man skal lade eders Skændsel komme over eder, og I skal bære Følgen af de Synder, I gjorde med eders Afgudsbilleder; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN.