ʻIsikieli 22
1 Naʻe hoko foki kiate au ʻae folofola ʻa Sihova, ʻo pehē,
Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
2 “Ko eni, ʻa koe foha ʻoe tangata, ʻe ʻikai koā te ke fakamaau ʻae kolo pani toto? ʻIo, te ke fakahā kiate ia ʻa ʻene ngaahi fakalielia.
Og du Menneskesøn! vil du dømme, vil du dømme den blodskyldige Stad? ja, kundgør den alle dens Vederstyggeligheder!
3 Pea ke toki pehē, ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, ʻoku lilingi toto ʻe he kolo ʻi hono lotolotonga ʻo ia, koeʻuhi kae hoko hono ʻaho, ʻo ne ngaohi maʻana ʻae ngaahi tamapua, ka ne fakalielia ʻaki ia.
Og du skal sige: Saa siger den Herre, Herre: Det er en Stad, som udøser Blod i sin Midte, for at dens Tid skal komme, og som gør sig Afguder til at besmitte sig ved.
4 Kuo ke halaia koe ʻi he toto kuo ke lilingi; pea kuo ke fakalieliaʻi koe ʻe koe ʻi he ngaahi tamapua ʻaia kuo ke ngaohi; pea kuo ke fakaofi ʻe koe ho ngaahi ʻaho, pea kuo hokosia ni ho ngaahi taʻu: ko ia ia kuo u ngaohi koe ko e manukiʻanga ʻoe hiteni, mo e lumaʻanga ki he ngaahi fonua kotoa pē.
Du er bleven skyldig ved dit Blod, som du har udøst, og har besmittet dig med de Afguder, som du har gjort, saa at du bragte dine Dage til at nærme sig og naaede dine Aar: Derfor har jeg gjort dig til Forhaanelse iblandt Hedningerne og til Spot for alle Landene.
5 ʻE manuki kiate koe ʻakinautolu kotoa pē ʻoku ofi, mo ia ʻoku mamaʻo, ʻa koe kuo fakalielia ho hingoa, pea kuo fakamamahiʻi ʻaupito.
Baade de, som ere nær, og de, som ere langt fra dig, skulle spotte dig, du med det besmittede Navn og med den store Forstyrrelse!
6 Vakai, naʻe mālohi ke lilingi toto ʻa ho ngaahi houʻeiki kotoa pē ʻiate koe.
Se, Israels Fyrster, hver efter sin Arms Styrke, vare hos dig for at udøse Blod.
7 Kuo nau liʻaki ʻiate koe ʻae tamai mo e faʻē: kuo nau fai fakamālohi ki he muli ʻiate koe: pea ʻiate koe kuo nau fakamamahiʻi ʻae tamai mate mo e kau fefine naʻe mate ʻa honau husepāniti.
Man ringeagtede Fader og Moder hos dig, man handlede med Vold imod den fremmede i din Midte, man forfordelte den faderløse og Enken hos dig.
8 Kuo ke manuki ʻa ʻeku ngaahi meʻa māʻoniʻoni, pea kuo ke fakalieliaʻi ʻa hoku ngaahi ʻaho tapu.
Du foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater.
9 ʻOku ʻiate koe ʻae kau tangata ʻoku feʻaveʻaki lea ki he lilingi ʻoe toto: pea ʻoku ʻiate koe ʻakinautolu ʻoku kai ʻi he ngaahi moʻunga: ʻoku fai ʻae fakalielia ʻiate koe.
Bagvadskere var der hos dig, paa det de kunde udøse Blod; og man holdt Maaltid paa Bjergene hos dig, man gjorde skændige Ting i din Midte.
10 Kuo nau sio ʻiate koe ki he mā ʻo ʻenau tamai: kuo nau fakatōkilalo ia, ʻaia naʻe fakatapui ʻi hono mahaki.
Man har blottet en Faders Blusel hos dig; man har krænket Kvinden i hendes Svaghed hos dig.
11 Pea kuo taki taha tonoʻi ʻae uaifi ʻo hono kaungāʻapi, pea kuo taki taha fai kovi mo hono ʻofefine ʻi he fono, pea kuo taki taha fai kovi mo hono tuofefine, ʻae ʻofefine ʻo ʻene tamai.
Og man har bedrevet Vederstyggelighed med sin Næstes Hustru, og man har vanæret sin Sønnekone med Skændsel, og man har krænket sin Søster, sin Faders Datter, hos dig.
12 Kuo nau ʻatu meʻa ʻiate koe ke lilingi ai ʻae toto; kuo ke maʻu ʻae totongi mo e tupu ʻoe koloa taʻetotonu, pea kuo ke fakatoʻotoʻo ʻae tupu ʻo hoʻo koloa ʻi he fai fakamālohi ki ho kaungāʻapi, pea kuo ke fakangalongaloʻi au,” ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.
De toge Skænk hos dig for at udøse Blod; du tog Aager og Overgivt og forfordelte din Næste ved Undertrykkelse, men mig glemte du, siger den Herre, Herre.
13 “Vakai, ko ia ia kuo u pasi tātaha ai hoku nima, ko e meʻa ʻi he koloa taʻetotonu kuo ke maʻu, pea mo e toto kuo lilingi ʻi loto ʻiate koe.
Og se, jeg har slaaet mine Hænder sammen over din Vinding, som du har gjort dig, og for din Blodskyld, som er i din Midte.
14 ʻE faʻa kātaki koā ho loto, pe mālohi ho nima ʻi he ʻaho te ta fai ai mo koe? Ko au ko Sihova kuo u lea ʻaki ia, pea te u fai ki ai.
Mon dit Hjerte skal kunne holde Stand? mon dine Hænder skulle beholde Styrke paa de Dage, naar jeg vil handle med dig? jeg, Herren, jeg har talt det og vil gøre det.
15 Pea te u fakahēʻi koe ki he ngaahi hiteni mo fakamovetevete koe ki he ngaahi fonua, pea te u fakaʻosiʻosi mei ho lotolotonga ʻa hoʻo fakalielia.
Og jeg vil adsprede dig iblandt Hedningerne og strø dig over Landene og bortskaffe din Urenhed fra dig,
16 Pea ʻe fakalieliaʻi koe ʻe koe pē ʻi he ʻao ʻoe hiteni, pea te ke ʻilo au, ko au ko Sihova.”
Og du skal være vanhelliget ved dig selv for Hedningernes Øjne og fornemme, at jeg er Herren.
17 Pea naʻe hoko mai ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,
Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
18 “Foha ʻoe tangata, kuo hoko ʻae fale ʻo ʻIsileli kiate au ko e ʻefinanga meʻa: kuo tatau kotoa pē ʻakinautolu mo e palasa, mo e tini, mo e ukamea, mo e pulu ʻi he loto tutuʻanga meʻa; pea kuo nau tatau pe mo e toenga ʻuli ʻoe siliva.
Du Menneskesøn! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de ere alle Kobber og Tin og Jern og Bly midt i en Ovn, Sølvslagger ere de blevne.
19 Ko ia ʻoku pehē ai ʻe Sihova ko e ʻOtua: Ko e meʻa ʻi hoʻomou hoko ko e ʻefinanga meʻa, vakai, ko ia ia te u tānaki ʻakimoutolu ki he lotolotonga ʻo Selūsalema.
Derfor, saa siger den Herre, Herre, fordi I alle ere blevne til Slagger, derfor se, jeg vil samle eder midt i Jerusalem.
20 ʻO hangē ʻoku tānaki ki he lotolotonga ʻoe tutuʻanga meʻa ʻae siliva, mo e palasa, mo e ukamea mo e pulu, pea mo e tini, kae tafu ʻae afi ki ai, ko hono haka ke vai; ʻe pehē mo ʻeku tānaki koe ʻi hoku houhau mo ʻeku tuputāmaki, pea te u tuku koe ʻi ai, pea te ke hoko ko e vai.
Ligesom man samler Sølv og Kobber og Jern og Bly og Tin midt i en Ovn for at oppuste Ild derover, til at smelte det: Saaledes vil jeg samle eder i min Vrede og i min Harme og lægge eder ind og smelte eder.
21 ʻIo, te u tānaki ʻakimoutolu, pea te u ifi kiate kimoutolu ʻi he afi ʻo hoku houhau, pea ʻe fakavai ʻakimoutolu ʻi hono lotolotonga ʻo ia.
Ja, jeg vil samle eder og oppuste min Vredes Ild over eder, og I skulle smeltes derinde.
22 ʻO hangē ʻoku fakavai ʻae siliva ʻi he loto tutuʻanga meʻa, ʻe pehē mo e fakavai ʻa koe ʻi hono lotolotonga; pea te mou ʻilo ko au ko Sihova kuo u lilingi hoku houhau kiate kimoutolu.”
Ligesom Sølv smeltes midt i en Ovn, saa skulle I smeltes i dens Midte, og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg har udøst min Harme over eder.
23 Pea naʻe hoko mai ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,
Og Herrens Ord kom til mig saalunde:
24 “Foha ʻoe tangata, ke ke pehē kiate ia, Ko e fonua koe, ʻoku ʻikai ke fakamaʻa, pe ʻuheina, ʻi he ʻaho ʻoe houhau.
Du Menneskesøn! sig til det: Du er et Land, som ikke er renset, som ikke har faaet Regn paa Vredens Dag.
25 Kuo kau taha ʻae kau kikite ʻiate ia, ʻo hangē ko e laione ngungulu, ke haehae ʻene meʻakai, kuo nau faʻapuku hake ʻae ngaahi laumālie: kuo nau ʻave ʻae koloa mo e ngaahi meʻa mahuʻinga; kuo nau fakamasiva husepāniti ʻae fefine tokolahi ʻi ai.
Dets Profeter have sammensvoret sig i dets Midte, de ere som en brølende Løve, der røver Rov; de fortære Sjæle, tage Gods og dyrebare Ting, gøre mange til Enker derudi.
26 Kuo maumauʻi ʻeku fono ʻe heʻene kautaulaʻeiki, pea kuo nau fakalieliaʻi ʻa ʻeku ngaahi meʻa māʻoniʻoni: naʻe ʻikai te nau ʻai ke ʻilonga ʻae māʻoniʻoni mo e fakalielia, pea naʻe ʻikai foki te nau ʻai ke ʻilonga ʻaia ʻoku taʻemaʻa mo ia ʻoku maʻa, pea kuo tafoki honau mata mei hoku ngaahi ʻaho tapu, pea kuo fakalieliaʻi au ʻiate kinautolu.
Dets Præster forgribe sig paa min Lov og vanhellige mine Helligdomme, de gøre ingen Forskel imellem helligt og vanhelligt, og Forskellen imellem rent og urent gøre de ikke bekendt; og de lukke deres Øjne for mine Sabbater, og jeg vanhelliges midt iblandt dem.
27 ʻOku hangē ʻae houʻeiki ʻiate ia, ko e fanga ulofi ʻoku haehae ʻenau meʻakai, ke lilingi toto, mo maumau laumālie, pea ke maʻu koloa taʻetotonu.
Dets Fyrster i dets Midte ere som Ulve, der røve Rov, saa at de udøse Blod, ødelægge Sjæle for at gøre sig Vinding.
28 Pea kuo laku ʻae lahe taʻepipiki ʻe heʻene kau kikite kiate kinautolu, kuo nau sio ki he vaʻinga mo kikite ʻaki ʻae loi kiate kinautolu, ʻonau pehē, ʻOku pehē, ʻe Sihova ko e ʻOtua, ka naʻe ʻikai folofola ʻa Sihova.
Og dets Profeter anstryge dem med løs Kalk, idet de bringe dem forfængelige Syner og spaa Løgn for dem, sigende: „Saa siger den Herre, Herre‟; skønt Herren ikke har talt.
29 Kuo fai ʻae fakamālohi ʻe he kakai ʻoe fonua, ʻonau fai ʻae kaihaʻa, mo e fakamamahi ʻae masiva mo e paea: ʻio, kuo nau fakamālohi taʻetotonu ki he kau muli.
Folket i Landet undertrykke de ved Vold, de røve Rov og forfordele den elendige og fattige og undertrykke den fremmede tværtimod Ret.
30 Pea naʻaku kumi ki ha tangata ʻiate kinautolu ke ne fakamaʻopoʻopo ʻae ʻa mo tuʻu ʻi he ava ʻi hoku ʻao koeʻuhi ko e fonua, koeʻuhi ke ʻoua naʻaku fakaʻauha ia; ka naʻe ʻikai ʻiloa ha taha.
Og jeg ledte efter en Mand iblandt dem, som vilde gærde et Gærde og staa i Gabet for mit Ansigt til Værn for Landet, at jeg ikke skulde ødelægge det; men jeg fandt ingen.
31 Ko ia kuo u lilingi atu ai ʻa hoku houhau kiate kinautolu; kuo u fakaʻauha ʻakinautolu ʻi he afi ʻo hoku tuputāmaki:” ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, “Kuo u totongi ki honau tumuʻaki pe ʻonautolu ʻa ʻenau faianga.”
Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gør Ende paa dem i min Fortørnelses Ild; jeg lader deres Vej falde tilbage paa deres Hoved, siger den Herre, Herre.
