< ʻIsikieli 18 >
1 Naʻe toe hoko kiate au ʻae folofola ʻa Sihova, ʻo pehē,
Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
2 “Ko e hā hono ʻuhinga ʻiate kimoutolu, ʻoku mou lea ʻaki ʻae fakatātā ki he fonua ʻo ʻIsileli, ʻo pehē, ‘Kuo kai ʻe he ngaahi tamai ʻae kālepi mahi, pea kuo maninia ʻae nifo ʻoe fānau?’
Hvordan er det med eder, at I bruge dette Ordsprog udi Israels Land og sige: Fædrene æde sure Druer, men Børnenes Tænder bleve ømme?
3 ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, “ʻO hangē ʻoku ou moʻui, ʻe ʻikai toe ʻaonga ke mou ʻai ʻae lea fakatātā ko ia ki ʻIsileli.
Saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Det skal ikke ske iblandt eder ydermere, at dette Ordsprog skal bruges i Israel.
4 Vakai, ʻoku ʻaʻaku ʻae laumālie kotoa pē; hangē ʻoku ʻaʻaku ʻae laumālie ʻoe tamai, ʻoku pehē foki ʻae laumālie ʻoe foha ʻoku ʻaʻaku ia: ko e laumālie ʻoku angahala ʻe mate ia.
Se, alle Sjæle, de ere mine, saavel Faderens Sjæl som Sønnens Sjæl, de ere mine: Den Sjæl, som synder, den skal dø.
5 “Ka koeʻuhi, kapau ʻe angatonu ha tangata, pea ne fai ʻaia ʻoku totonu mo lelei,
Og naar nogen er retfærdig og gør Ret og Retfærdighed,
6 Pea kuo ʻikai kai ia ʻi he ngaahi moʻunga, pe hanga hono mata ki he ngaahi tamapua ʻi he fale ʻo ʻIsileli, pe te ne tonoʻi ʻae uaifi ʻo hono kaungāʻapi, pe te ne ofi ki ha fefine mahaki fakafefine,
ikke holder Maaltid paa Bjergene og ikke opløfter sine Øjne til Israels Hus's Afguder og ikke vanærer sin Næstes Hustru og ikke nærmer sig til en Kvinde under hendes Svaghed
7 Pea kuo ʻikai fakamālohiʻi ʻe ia ha taha, ka kuo ne toe ʻange ʻae meʻa naʻe tuku ko e fakamoʻoni kiate ia ʻoku fai totongi, pea ʻoku ʻikai maumauʻi ʻe ia ʻi ha fai mālohi, kuo ne foaki ʻene mā ki he fiekaia, pea kuo ne fakakofu ʻae telefua ʻaki ʻae kofu;
og ikke forfordeler nogen, men giver sit Pant for en Skyld tilbage, ikke røver Rov, men giver den hungrige sit Brød og bedækker den nøgne med Klæder,
8 Ko ia ʻoku ʻikai foaki ke toe totongi mai, pea te ne maʻu hano tupu, pea kuo ne taʻofi hono nima mei he fai kovi, pea kuo ne fai ʻae fakamaau totonu ʻae tangata ki he tangata,
ikke laaner Penge ud imod Aager og ikke tager Overgivt, men vender sin Haand fra Uret og gør Ret i Sandhed imellem Mand og Mand
9 Kuo ne ʻeveʻeva ʻi heʻeku ngaahi tuʻutuʻuni, pea kuo ne fai ki heʻeku ngaahi fakamaau, ke fai totonu; ko ia ia ʻoku angatonu, pea ko e moʻoni ʻe fakamoʻui ia,” ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.
og vandrer i mine Skikke og holder mine Bud for at øve Sandhed: — Han, den retfærdige, skal visselig leve, siger den Herre, Herre.
10 “Kapau te ne maʻu ha foha, ʻoku kaihaʻa, pea ʻoku ne lilingi ʻae toto, ʻo ne fai ʻo tatau ki he ngaahi meʻa ni,
Men har nogen avlet en Søn, som bliver en Røver, som udøser Blod, og som gør blot eet af disse Stykker,
11 Pea ʻoku ʻikai te ne fai ha meʻa ʻi he ngaahi meʻa ʻoku totonu ni, ka kuo ne kai ʻi he ngaahi moʻunga, pea kuo ne tonoʻi ʻae uaifi ʻo hono kaungāʻapi,
— medens han selv ikke havde gjort noget af disse Stykker —, og naar denne endog holder Maaltid paa Bjergene og vanærer sin Næstes Hustru,
12 Kuo ne fakamālohiʻi ʻae masiva mo e paea, kuo ne maumauʻi ʻi he fai mālohi, pea ʻoku ʻikai te ne toe ʻange ʻae meʻa naʻe tuku ko e fakamoʻoni, pea kuo ne hanga hake hono mata ki he ngaahi tamapua, pea kuo ne fai fakalielia,
forfordeler den elendige og fattige, røver Rov, giver ikke Pant tilbage, men opløfter sine Øjne til Afguderne, gør Vederstyggelighed,
13 Kuo ne ʻatu meʻa ke toe totongi mai, pea kuo ne maʻu ʻa hono tupu: pea ʻe moʻui ia? ʻE ʻikai te ne moʻui: kuo ne fai ʻae ngaahi fakalielia ni kotoa pē; ko e moʻoni te ne mate; ʻe ʻiate ia pe ʻa hono toto.
laaner Penge ud imod Aager og tager Overgivt: Skulde han vel leve? Han skal ikke leve, han gjorde alle disse Vederstyggeligheder, han skal visselig dødes, hans Blod skal være over ham.
14 “Pea, vakai, kapau ʻe maʻu ʻe ia ha foha, ʻoku mamata ki he angahala kotoa pē kuo fai ʻe heʻene tamai, pea ʻoku ne tokanga, ka ʻoku ʻikai ke ne fai ʻo hangē ko ia,
Og se, har han avlet en Søn, og denne saa alle sin Faders Synder, som han havde gjort, og skønt han saa dem, gjorde ikke derefter,
15 ʻOku ʻikai te ne kai ʻi he ngaahi moʻunga, pe te ne hiki hono mata ki he ngaahi tamapua ʻoe fale ʻo ʻIsileli, pe te ne tonoʻi ʻae uaifi ʻo hono kaungāʻapi,
holdt ikke Maaltid paa Bjergene, og opløftede ikke sine Øjne til Israels Hus's Afguder, vanærede ikke sin Næstes Hustru
16 ʻOku ʻikai te ne fakamālohiʻi ha tokotaha, pe te ne taʻofi kiate ia ʻae meʻa naʻe tuku ko e fakamoʻoni, pe te ne maumau ʻi ha fai mālohi, ka kuo ne foaki ʻa ʻene mā ki he fiekaia, pea kuo ne fakakofu ʻae telefua ʻaki ʻae kofu,
og forfordelte ingen Mand, beholdt ikke Pant og røvede ikke Rov, men gav den hungrige sit Brød og bedækkede den nøgne med Klæder
17 Kuo ne taʻofi ʻa hono nima mei he masiva, pea ʻoku ʻikai te ne maʻu ha totongi taʻetotonu, pe hano tupu, ka kuo fai ʻeku ngaahi fakamaau, mo ʻeveʻeva ʻi heʻeku ngaahi tuʻutuʻuni; ʻe ʻikai mate ia koeʻuhi ko e fai kovi ʻa ʻene tamai, ko e moʻoni ʻe moʻui pe ia.
og holdt sin Haand tilbage fra den elendige og tog ikke Aager og Overgivt, gjorde efter mine Bud, vandrede efter mine Skikke: Han, han skal ikke dø for sin Faders Misgernings Skyld, han skal visselig leve.
18 Ka ko ʻene tamai, koeʻuhi naʻa ne fakamālohi kakaha, ʻo ne maumau hono tokoua ʻi he fai mālohi, pea naʻa ne fai ʻaia naʻe ʻikai lelei ʻi he haʻohaʻonga ʻo hono kakai, vakai, ʻe mate moʻoni ia ʻi heʻene fai kovi.
Hans Fader, fordi han undertrykte med Vold, røvede Rov fra en Broder og gjorde det, som ikke var godt, midt iblandt sit Folk, se, han skal dø for sin Misgernings Skyld.
19 “Ka ʻoku mou pehē, ‘Ko e hā? ʻIkai ʻoku fua ʻe he foha ʻae fai kovi ʻa ʻene tamai?’ ʻOka fai ʻe he foha ʻaia ʻoku lelei mo totonu, pea kuo ne tauhi ʻeku ngaahi fekau, mo ne fai ki ai, ʻe moʻui moʻoni ia.
Og sige I: „Hvorfor skal Sønnen ikke bære Faderens Misgerning med‟? Sønnen gjorde Ret og Retfærdighed og har holdt alle mine Skikke og gjort derefter, han skal visselig leve.
20 Ko e laumālie ko ia ʻe angahala, ʻe mate ia. ʻE ʻikai fua ʻe he foha ʻae fai kovi ʻa ʻene tamai, pea ʻe ʻikai fua ʻe he tamai ʻae fai kovi ʻae foha: ko e māʻoniʻoni ʻae māʻoniʻoni ʻe ʻiate ia pe, pea ko e fai kovi ʻae angahala ʻe ʻiate ia pē.
Den Sjæl, som synder, den skal dø; en Søn skal ikke bære Faderens Misgerning med, og en Fader skal ikke bære Sønnens Misgerning med; den retfærdiges Retfærdighed skal komme over ham selv, og den ugudeliges Ugudelighed skal komme over ham selv.
21 “Ka ko eni, kapau ʻe tafoki ʻae angahala mei he angahala kotoa pē kuo ne fai, pea tauhi ʻe ia ʻeku ngaahi fekau, mo ne fai ʻaia ʻoku lelei mo totonu, ko e moʻoni ʻe fakamoʻui ia, ʻe ʻikai siʻi mate ia.
Men naar den ugudelige omvender sig fra alle sine Synder, som han har gjort, og holder alle mine Skikke og gør Ret og Retfærdighed: Da skal han visselig leve, han skal ikke dø.
22 Ko ʻene ngaahi angahala kotoa pē ʻaia kuo ne fai, ʻe ʻikai toe lau ia kiate ia: ʻe moʻui pe ia, ko e meʻa ʻi heʻene māʻoniʻoni ʻaia kuo ne fai.
Alle hans Overtrædelser, som han har gjort, skulle ikke ihukommes imod ham; han skal leve ved sin Retfærdighed, som han har øvet.
23 He ʻoku ou maʻu ha momoʻi fiemālie siʻi ʻi he mate ʻae angahala? ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, ka ʻe ʻikai muʻa, ke tafoki ia mei hono hala, pea moʻui?
Mon jeg vel skulde have Behag i den ugudeliges Død? siger den Herre, Herre; mon ikke deri, at han omvender sig fra sine Veje, at han maa leve?
24 Ka ʻi he liliu ʻae māʻoniʻoni mei heʻene māʻoniʻoni mo ne fai angahala, pea ne fai ʻo tatau mo e fakalielia kotoa pē ʻaia ʻoku fai ʻe he tangata angahala, ʻe moʻui ia? Ko ʻene māʻoniʻoni kotoa pē ʻaia kuo ne fai, ʻe ʻikai ha lau ki ai: ʻi he fai kovi kuo ne fai, mo e angahala, kuo ne angahala ai, ʻe mate pe ia ʻi ai.
Men naar den retfærdige vender sig bort fra sin Retfærdighed og gør Uret, gør efter alle de Vederstyggeligheder, som den ugudelige gør, skulde han da leve? Alle hans retfærdige Gerninger, som han har gjort, skulle ikke ihukommes; formedelst den Troløshed, han begik, og formedelst den Synd, som han øvede, formedelst dem skal han dø.
25 “Ka ʻoku mou pehē, ‘ʻOku ʻikai fai tatau ʻae anga ʻa Sihova.’ Ko eni, fanongo, ʻe fale ʻo ʻIsileli: ʻIkai ʻoku tatau ʻa ʻeku anga? ʻIkai ko hoʻomou anga ʻamoutolu ʻoku fai kehekehe?
Og sige I: Herrens Vej er ikke ret, saa hører dog, Israels Hus! mon min Vej ikke er ret? mon det ikke er eders Veje, som ikke ere rette?
26 ʻOka liliu ʻae tangata māʻoniʻoni mei heʻene māʻoniʻoni ʻo ne fai angahala, pea mate ai ia; ko ʻene angahala kuo ne fai, ko ia ia te ne mate ai.
Naar den retfærdige vender sig bort fra sin Retfærdighed og gør Uret, da skal han dø derfor; han skal dø for sin Uret, som han gjorde.
27 Pea pehē, ʻoka liliu ʻae tangata angahala mei heʻene angahala ʻaia kuo ne fai, mo ne fai ʻaia ʻoku lelei mo totonu ʻe fakamoʻui ʻe ia ʻa hono laumālie ke moʻui.
Og naar den ugudelige omvender sig fra sin Ugudelighed, som han har gjort, og gør Ret og Retfærdighed, skal han holde sin Sjæl i Live.
28 Koeʻuhi kuo ne tokanga, mo liliu mai mei heʻene angahala kotoa pē ʻaia naʻa ne fai, ʻe moʻui moʻoni ia, ʻe ʻikai ʻaupito te ne mate.
Fordi han ser det og vender sig bort fra alle sine Overtrædelser, som han har gjort, skal han visselig leve, han skal ikke dø.
29 Ka ʻoku pehē pe ʻe he fale ʻo ʻIsileli, ‘ʻOku ʻikai fai tatau ʻae meʻa ʻa Sihova.’ ʻE fale ʻo ʻIsileli, ʻIkai ʻoku fai tatau ʻa ʻeku anga? ʻIkai ko hoʻomou anga ʻamoutolu ʻoku fai kehekehe?
Og siger Israels Hus: Herrens Vej er ikke ret, mon da mine Veje ikke ere rette, Israels Hus? mon det ikke er eders Veje, der ikke ere rette?
30 Ko ia te u fakamaau ai ʻakimoutolu, ʻe fale ʻo ʻIsileli, ʻo fakatatau ki homou hala taki taha, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua. Fakatomala pea fakatafoki ʻakimoutolu mei hoʻomou ngaahi angahala; ko ia ʻe ʻikai hoko ai hoʻomou angahala ko homou ʻauhaʻanga.
Derfor vil jeg dømme enhver af eder, o Israels Hus! efter hans Veje, siger den Herre, Herre; omvender eder, og vender eder bort fra alle eders Overtrædelser, at ikke Misgerning skal vorde eder til Fald.
31 “Liʻaki meiate kimoutolu ʻa hoʻomou angahala kotoa pē, ʻaia kuo mou fai hala ai; pea ngaohi kiate kimoutolu ʻae loto foʻou pea mo e laumālie foʻou: he ko e hā te mou fie mate ai ʻe fale ʻo ʻIsileli?
Kaster bort fra eder alle eders Overtrædelser, hvilke I have begaaet, og bereder eder et nyt Hjerte og en ny Aand; hvorfor ville I dog dø, Israels Hus?
32 He ʻoku ʻikai te u fiemālie ʻi he mate ʻo ia ʻoku mate, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua: ko ia fakatafoki ʻakimoutolu, pea mou moʻui.”
Thi jeg har ikke Behag i dens Død, som dør, siger den Herre, Herre; derfor omvender eder, saa skulle I leve.