ʻIsikieli 13

1 Pea naʻe hoko mai ʻae folofola ʻa Sihova, ʻo pehē,

Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

2 “Foha ʻoe tangata, kikite ki he kau kikite ʻo ʻIsileli ʻoku kikite, pea ke pehē ʻe koe kiate kinautolu ʻoku kikite mei honau loto ʻonautolu pē, Mou fanongo ʻakimoutolu ki he folofola ʻa Sihova.”

Du Menneskesøn! spaa imod Israels Profeter, dem, som spaa, og sig til dem, som ere Profeter efter deres eget Hjertes Kald: Hører Herrens Ord!

3 ‌ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; ‘Malaʻia ki he kau kikite vale, ʻaia kuo muimui ki honau laumālie ʻonautolu pē, ka ʻoku ʻikai ke mamata ki ha meʻa!

Saa siger den Herre, Herre: Ve over de daarlige Profeter, som gaa efter deres egen Aand og efter det, som de ikke have set.

4 ‌ʻE ʻIsileli ʻoku tatau hoʻo kau kikite mo e fanga fokisi ʻi he toafa.

Som Ræve i Ørken ere dine Profeter blevne, o Israel!

5 ‌ʻOku ʻikai te mou ʻalu hake ki he ngaahi ava, pe ngaohi ʻae ʻā ki he fale ʻo ʻIsileli, koeʻuhi ke tuʻumaʻu ai ʻi he tau ʻi he ʻaho ʻo Sihova.

I stillede eder ikke op for Gabet og murede ikke Muren op om Israels Hus for at kunne holde Stand i Krigen paa Herrens Dag.

6 Kuo nau mamata ki he vaʻinga mo e kikite loi! ʻI heʻenau pehē, ʻOku pehē ʻe Sihova: ka naʻe ʻikai fekau ʻakinautolu ʻe Sihova: pea kuo nau fakaʻamanaki ʻae niʻihi ki he fakamoʻoni ʻo ʻenau lea.

Deres Syner ere Forfængelighed og løgnagtig Spaadom, naar de sige: „Herren siger det‟, skønt Herren ikke har sendt dem, og de haabe dog, at Ordet skal stadfæstes.

7 ‌ʻIkai kuo mou mamata ki he meʻa hā mai ʻoku vaʻinga, pea ʻikai kuo mou lea ʻaki ʻae kikite loi ʻi hoʻomou pehē, ʻOku pehē ʻe Sihova; kae ʻosi ʻoku ʻikai te u lea au?”

Have I ikke skuet forfængeligt Syn og udsagt løgnagtig Spaadom, naar I sige: „Herren siger det‟, skønt jeg ikke har talt?

8 Ko ia ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua, “Koeʻuhi kuo mou lea ʻaki ʻae vaʻinga, mo mamata ki he loi, ko ia, vakai, ko au ia ʻe fai mo kimoutolu, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.

Derfor, saa siger den Herre, Herre: Efterdi eders Tale er Forfængelighed og eders Syn Løgn, derfor se, jeg kommer til eder, siger den Herre, Herre;

9 Pea ʻe tō hoku nima ki he kau kikite ʻoku mamata ki he vaʻinga, mo nau kikite loi: ʻe ʻikai te nau kau ʻi he fakataha ʻo hoku kakai, pea ʻe ʻikai tohi ʻakinautolu ʻi he tohi ʻoe fale ʻo ʻIsileli; pea ʻe ʻikai te nau hū ki he fonua ʻo ʻIsileli; he te mou ʻilo ko au, ko Sihova, ko e ʻOtua.

og min Haand skal være imod de Profeter, som have forfængelige Syner, og som spaa Løgn; de skulle ikke være i mit Folks Raad og ikke indskrives i Israels Hus's Bog, ej heller komme til Israels Land; og I skulle fornemme, at jeg er den Herre, Herre.

10 Koeʻuhi, ʻio, koeʻuhi kuo nau kākaaʻi ʻa hoku kakai, ʻi heʻenau pehē, Fiemālie; ka ʻoku ʻikai ha fiemālie; pea naʻe langa hake ʻe he tokotaha ʻae ʻā, pea vakai naʻe laku ki ai ʻae lahe taʻepipiki ʻe he niʻihi kehe.

Fordi, ja fordi de forførte mit Folk ved at sige: Fred! og der var ikke Fred; og dette opfører en Væg, og se, de stryge den an med løs Kalk,

11 Tala kiate kinautolu ʻoku laku ki ai ʻae lahe taʻepipiki, ʻe hinga ia: ʻe ai ʻae ʻuha lahi; pea ʻe tō hifo ʻakimoutolu, ʻae ngaahi maka lahi ʻoe ʻuha fefeka; pea ʻe hae ia ʻe he matangi mālohi.

saa sig til dem, som anstryge med løs Kalk, at den maa falde af: Der kommer en overskyllende Regn, og I Hagelstene! falder ned, og et Stormvejr bryde løs!

12 Vakai ʻoka hinga ʻae ʻā, ʻikai ʻe pehē ai kiate kimoutolu, Ko fē ia ʻae laku lahe ʻaia naʻa mou fai?”

Og se, naar Væggen er falden, mon der da ikke skal siges til eder: Hvor er Anstrygningen, med hvilken I have anstrøget den?

13 Ko ia ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “ʻIo, ko au te u hae ia ʻaki ʻae matangi mālohi ʻi heʻeku houhau lahi: pea ko e meʻa ʻi heʻeku ʻita ʻe ʻi ai ʻae ʻuha lahi, pea mo e ʻuha maka ke fakaʻosiʻosi ia ʻi heʻeku houhau lahi.

Derfor, saa siger den Herre, Herre: Jeg vil lade et Stormvejr bryde løs i min Harme, og der skal komme en overskyllende Regn i min Vrede og Hagelstene i min Harme til at fuldende det.

14 ‌ʻE pehē ʻa ʻeku maumauʻi ki lalo ʻae ʻā ʻaia kuo mou laku ai ʻae lahe taʻepipiki, pea ʻe holoki hifo ia ki he kelekele; ʻio, naʻa mo hono tuʻunga ʻe hā ia, pea ʻe hinga ia, pea ʻe fakaʻauha ʻakimoutolu ʻi loto ʻi ai: pea te mou ʻilo ko Sihova au.

Og jeg vil nedbryde Væggen, som I have anstrøget med løs Kalk, og styrte den til Jorden, og dens Grundvold skal blottes; og den skal falde, og I skulle omkomme derudi og fornemme, at jeg er Herren.

15 ‌ʻE pehē ʻa ʻeku fakahoko ʻeku houhau ki he ʻā, mo kinautolu

Og jeg vil fuldkomme min Harme paa Væggen og paa dem, som have anstrøget den med løs Kalk; og jeg vil sige til eder: Borte er Væggen, og borte ere de, som anstrøge den,

16 ‌ʻAe kau kikite ʻo ʻIsileli, ʻoku kikite ki Selūsalema, pea ʻoku mamata ki he meʻa hā mai ʻoe fakamelino kiate ia, ka ʻoku ʻikai ha melino;” ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.

nemlig Israels Profeter, de, som spaaede om Jerusalem, og de, som saa Syner om Fred for den, skønt der ingen Fred var, siger den Herre, Herre.

17 “Ko eni foki, ʻa koe, foha ʻoe tangata, fakahangatonu ho mata ki he ngaahi ʻofefine ʻo hoʻo kakai, ʻakinautolu ʻoku kikite mei honau loto ʻonautolu; pea ke kikite koe kiate kinautolu.

Og du Menneskesøn! vend dit Ansigt imod dit Folks Døtre, dem, som ere Profetinder efter deres eget Hjertes Kald, og spaa imod dem!

18 Pea ke lea, ‘ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua;’ Malaʻia ki he kau fefine ʻoku tuitui ʻae faakiʻanga ki he nima kotoa pē, mo ngaohi ʻae pūlou ki he ʻulu kehekehe ke tuli ʻae ngaahi laumālie! Te mou tuli koā ʻae laumālie ʻo hoku kakai, pea te mou fakamoʻui ʻae laumālie ʻoku haʻu kiate kimoutolu?

Og du skal sige: Saa siger den Herre, Herre: Ve de Kvinder, som sy Puder om alle mine Armled, og som gøre Hætter til Hoveder af al Slags Vækst for at fange Sjæle! mit Folks Sjæle fange I og ville dog holde eders egne Sjæle i Live?

19 Pea te mou fakalieliaʻi au ʻi hoku kakai, koeʻuhi ko ha falukunga ʻoe paʻale mo ha konga mā, ke tāmate ʻae laumālie ʻoku ʻikai totonu ke mate, pea ke fakamoʻui ʻae laumālie ʻoku ʻikai totonu ke moʻui, ʻi hoʻomou loi ki hoku kakai ʻoku fanongo ki he loi?”

Og I vanhellige mig for mit Folk for nogle Haandfuld Byg og for nogle Stykker Brød for at dræbe Sjæle, som ikke skulde dø, og for at holde Sjæle i Live, som ikke skulde leve, idet I lyve for mit Folk, for dem, som høre paa Løgn?

20 Ko ia ʻoku pehē ai ʻe Sihova ko e ʻOtua; “Vakai ʻoku ou fehiʻa ki homou faakiʻanga ʻaia ʻoku mou tauhele ʻaki ʻae ngaahi laumālie; pea te u hae ia mei homou nima mo tukuange ʻae ngaahi laumālie, ʻio, ʻae ngaahi laumālie ʻoku mou tuli ke tauheleʻi.

Derfor, saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod eders Puder, ved hvilke I fange, idet jeg lader Sjælene flyve ud; og jeg vil rive dem af eders Arme og udlade de Sjæle, hvilke I have fanget, ja, Sjælene til at flyve ud.

21 Te u haehae foki ʻa homou pūlou mo fakamoʻui ʻa hoku kakai mei homou nima, pea ʻe ʻikai te nau kei ʻi homou nima ke tauheleʻi; pea te mou ʻilo ko Sihova au.

Og jeg vil sønderrive eders Hætter og redde mit Folk af eders Haand, og de skulle ikke mere være i eders Haand til et Bytte; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

22 “Koeʻuhi kuo mou fakamamahiʻi ʻae loto ʻoe māʻoniʻoni ʻaki ʻae ngaahi loi, ʻaia naʻe ʻikai te u fakamamahi; mo fakamālohi ʻae nima ʻoe angahala ke ʻoua naʻa foki ia mei hono hala kovi, ʻi hoʻomou tala moʻui ki ai:

Fordi I ved Løgn gjorde den retfærdiges Hjerte forsagt, skønt jeg ikke havde bedrøvet det, og styrkede den ugudeliges Hænder, saa at han ikke omvendte sig fra sin onde Vej, at jeg kunde holde ham i Live:

23 Ko ia ʻe ʻikai te mou toe mamata ki he vaʻinga, pe fai ʻae kikite: he te u fakamoʻui ʻa hoku kakai mei homou nima: pea te mou ʻilo ko Sihova au.”

Derfor skulle I ikke have forfængelige Syner og ikke drive eders Spaadomskunst ydermere; og jeg vil redde mit Folk af eders Haand, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.