ʻIsikieli 11
1 Ko eni foki naʻe hiki hake au ʻe he laumālie ʻo ne ʻomi au ki he matapā fakahahake ʻoe fale ʻo Sihova ʻaia ʻoku hanga ki he feituʻu hahake: pea vakai, naʻe ʻi he hūʻanga ʻoe matapā ʻae kau tangata ʻe toko uofulu ma toko nima; pea naʻaku mamata ʻoku ʻi ai ʻa Sesania ko e foha ʻo ʻAsuli mo Peletaia ko e foha ʻo Penaia ko e houʻeiki ʻoe kakai.
Og Aanden opløftede mig og førte mig til den østre Port paa Herrens Hus, den, som er vendt imod Østen, og se, ved Indgangen til Porten var der fem og tyve Mænd; og jeg saa Jaasanja, Assurs Søn, midt iblandt dem, og Pelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster.
2 Pea ne toki pehē kiate au, “Foha ʻoe tangata, ko e kau tangata ʻena ʻoku fakatupu ʻae kovi, ʻonau fakakaukau kovi ʻi he kolo ni:
Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! det er de Mænd, som udtænke Uret, og som give onde Raad i denne Stad;
3 ʻO nau pehē, ‘ʻOku ʻikai ofi ha meʻa ka tau langa fale ʻakitautolu: ko e kulo ʻae kolo ni ka ko e kakano ʻakitautolu.
og som sige: Det er ikke saa nær, at vi skulle bygge Huse; denne er Gryden, og vi ere Kødet.
4 “Ko ia ke ke kikite kiate kinautolu, kikite, ʻe foha ʻoe tangata.”
Derfor spaa imod dem, spaa, du Menneskesøn!
5 Pea naʻe hoko mai kiate au ʻae Laumālie ʻo Sihova ʻo ne pehē kiate au, “Lea, ʻoku pehē ʻe Sihova; Ko eni, kuo mou lea pehē ʻe fale ʻo ʻIsileli: he ʻoku ou ʻilo kotoa pē ʻae ngaahi meʻa ʻoku hū mai ki homou loto.
Og Herrens Aand faldt paa mig, og han sagde til mig: Sig, saa siger Herren: Saaledes sige I af Israels Hus, men de Tanker, som opstige i eders Aand, kender jeg.
6 Kuo mou fakatokolahi hoʻomou mate tāmateʻi ʻi he kolo ni pea kuo mou fakafonu ʻaki ʻae mate tāmateʻi ʻa hono ngaahi hala.
I have gjort dem af eder ihjelslagne mange i denne Stad og fyldt dens Gader med ihjelslagne.
7 Ko ia ʻoku pehē ʻa Sihova ko e ʻOtua; Ko hoʻomou mate ʻaia kuo mou fokotuʻu ʻi loto ʻi ai, ko e kakano ʻakinautolu, pea ko e kolo ni ko e kulo ia: ka te u ʻomi kituʻa ʻakimoutolu mei ai.
Derfor, saa siger den Herre, Herre: Eders ihjelslagne, som I have lagt midt i den, de ere Kødet, og den selv er Gryden; men eder skal man udføre midt af den.
8 Kuo mou manavahē ki he heletā; pea te u ʻomi ʻae heletā kiate kimoutolu, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.
For Sværdet frygte I, og Sværdet vil jeg lade komme over eder, siger den Herre, Herre.
9 Pea te u ʻomi kituʻa ʻakimoutolu mei he lotolotonga ʻo ia, mo tukuange ʻakimoutolu ki he nima ʻoe kau muli, pea te u fai ʻae fakamalaʻia kiate kimoutolu.
Og jeg vil udføre eder midt af den og give eder i fremmedes Haand og holde Dom over eder.
10 Pea ʻe tulaki hifo ʻakimoutolu ʻi he heletā; te u fakamaau ʻakimoutolu ʻi he ngataʻanga ʻo ʻIsileli; pea te mou ʻilo ko au ko Sihova.
For Sværdet skulle I falde, paa Israels Grænse vil jeg dømme eder; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
11 ʻE ʻikai hoko eni ko hoʻomou kulo, pea ʻe ʻikai hoko ʻakimoutolu ko e kakano ʻi loto ʻi ai; ka te u fakamaau ʻakimoutolu ʻi he ngataʻanga ʻo ʻIsileli:
Den, den skal ikke blive eder Gryden, saa at I blive Kødet derudi; ved Israels Grænse vil jeg dømme eder.
12 Pea te mou ʻilo ko Sihova au: he kuo ʻikai te mou ʻaʻeva ʻi heʻeku fekau, pe fai ki heʻeku fakamaau, ka kuo mou fai ki he anga ʻae hiteni ʻoku nofo tākai ʻiate kimoutolu.”
Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, fordi I ikke have vandret efter mine Skikke og ikke holdt mine Bud, men gjort efter Hedningernes Vis, som ere trindt omkring eder.
13 Pea naʻe hoko ʻo pehē, ʻi heʻeku kikite, naʻe mate ʻa Peletaia ko e foha ʻo Penaia. Pea naʻaku tō hifo ai ki hoku mata ʻo tangi ʻi he leʻo lahi, ʻo pehē, “ʻOiauē ʻe Sihova ko e ʻOtua! Te ke fakaʻosi ke ʻosi ʻaupito ʻae toenga ʻo ʻIsileli?”
Og det skete, der jeg spaaede, da døde Pelatja, Benajas Søn; og jeg faldt ned paa mit Ansigt og raabte med høj Røst og sagde: Ak, Herre, Herre! du gør det jo aldeles af med det overblevne af Israel!
14 Naʻe toe hoko foki ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,
Da kom Herrens Ord til mig, og han sagde:
15 “Foha ʻoe tangata, ko ho kāinga, ʻio, ho kāinga ʻoʻou, ʻae kau tangata ʻo ho faʻahinga, pea mo e fale kātoa kotoa ʻa ʻIsileli, ko kinautolu ia kuo pehē ki ai ʻae kakai ʻo Selūsalema, ‘ʻAlu ke mamaʻo ʻakimoutolu meia Sihova: he ko kimoutolu kuo foaki ki ai ʻae fonua ni ko e tofiʻa.’
Du Menneskesøn! dine Brødre, dine Brødre ere dine næste Slægtninge og hele Israels Hus, alle de, til hvilke de, som bo i Jerusalem, sige: Gaar bort langt fra Herren, os er dette Land givet til Ejendom.
16 Ko ia ke ke lea, ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; neongo ʻeku liʻaki ke mamaʻo ʻakinautolu ki he hiteni, pea neongo ʻeku fakahē ʻakinautolu ki he ngaahi fonua, ka te u hangē ko e siʻi hūfanga kiate kinautolu ʻi he ngaahi fonua ʻaia te nau hoko ki ai.
Derfor sig: Saa siger den Herre, Herre: Jeg har ladet dem fare langt bort iblandt Hedningerne, og jeg har adspredt dem i Landene, men jeg er dog bleven dem til en Helligdom for en kort Tid i Landene, hvorhen de ere komne.
17 Ko ia ke ke pehē, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; Te u tānaki moʻoni ʻakimoutolu mei he kakai pea fakataha mai kimoutolu mei he ngaahi fonua ʻaia kuo fakahēʻi ʻakimoutolu ki ai, pea te u foaki kiate kimoutolu ʻae fonua ʻo ʻIsileli.
Derfor sig: Saa siger den Herre, Herre: Jeg vil samle eder fra Folkene og sanke eder fra Landene, i hvilke I ere adspredte, og jeg vil give eder Israels Land.
18 Pea te nau hoko mai ki heni, pea te nau fetuku mei heni ʻa hono ngaahi meʻa kovi mo hono ngaahi fakalielia.
Og derhen skulle de komme, og de skulle fjerne alle dets Afskyeligheder og alle dets Vederstyggeligheder fra det.
19 Pea te u foaki kiate kinautolu ʻae loto pe taha, pea te u ʻai ha laumālie foʻou kiate kimoutolu; pea te u toʻo atu ʻae loto maka mei honau kakano, pea te u foaki ʻae loto kakanoʻia kiate kinautolu:
Og jeg vil give dem eet Hjerte og give en ny Aand i deres Indre „og borttage Stenhjertet af deres Kød og give dem et Kødhjerte,
20 Koeʻuhi ke nau faʻa ʻeveʻeva ai ʻi heʻeku ngaahi fekau, pea tauhi ʻa ʻeku tuʻutuʻuni mo fai ki ai: pea ʻe hoko ko hoku kakai ʻakinautolu, pea ko honau ʻOtua au.
paa det de skulle vandre i mine Skikke og holde mine Bud og gøre efter dem; og de skulle være mit Folk, og jeg skal være deres Gud.
21 Ka koeʻuhi ko kinautolu ʻoku muimui honau loto ki he loto ʻo ʻenau ngaahi meʻa fakaliliʻa mo ʻenau fakalielia, te u totongi ʻenau anga ki honau tumuʻaki, ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.”
Men de, hvis Hjerte vandrer efter deres Afskyeligheders og deres Vederstyggeligheders Hjerte, deres Vej vil jeg lade falde til— bage paa deres Hoved, siger den Herre, Herre.
22 Pea hili ia naʻe hiki ki ʻolunga ʻe he selupimi ʻa honau kapakau pea mo e ngaahi teka naʻe ofi ai; pea naʻe feangai hifo mei ʻolunga ʻiate kinautolu ʻae nāunau ʻoe ʻOtua ʻo ʻIsileli.
Da opløftede Keruberne deres Vinger og Hjulene ved Siden af dem, og Israels Guds Herlighed var oven over dem.
23 Pea naʻe mahuʻi ʻae nāunau ʻo Sihova mei he loto kolo, pea tuʻu mei he moʻunga ʻaia ʻoku ʻi he potu hahake ʻoe kolo.
Og Herrens Herlighed steg op fra Stadens Midte og blev staaende paa Bjerget, som er Østen for Staden.
24 Pea hili ia naʻe toʻo hake au ʻe he laumālie, pea ʻomi au ʻe he Laumālie ʻoe ʻOtua ʻi he meʻa hā mai ki Kalitia kiate kinautolu ʻoe pōpula. Pea naʻe pehē ʻae mahuʻi ʻiate au ʻae meʻa hā mai ʻaia naʻaku mamata ki ai.
Og Aanden opløftede mig og førte mig i Synet, i Guds Aand, til Kaldæa til de bortførte; og det Fyn, som jeg havde set, forsvandt for mig i det høje.
25 Pea naʻaku toki fakamatala kiate kinautolu ʻoe pōpula ʻae ngaahi meʻa kotoa pē ʻaia naʻe fakahā ʻe Sihova kiate au.
Og jeg talte til de bortførte alle Herrens Ord, som han havde ladet mig se.
