ʻEkisotosi 22
1 “Kapau ʻe kaihaʻa ʻe ha tangata ha pulu pe ha sipi, mo tāmateʻi ia, pe fakatau ia; te ne totongi ʻae pulu ʻaki ʻae pulu ʻe nima, mo e sipi ʻe taha ʻaki ʻae sipi ʻe fā.
Naar nogen stjæler en Okse eller et Lam og slagter det eller sælger det, skal han betale fem Okser for Oksen og fire Lam for Lammet.
2 Kapau ʻe maʻu[poʻuli ]ha kaihaʻa lolotonga ʻene fai, pea taaʻi ia pea mate, ʻe ʻikai lilingi ha toto koeʻuhi ko ia.
Om nogen Tyv bliver greben, idet han bryder ind, og bliver slagen og dør, skal ingen Bloddom udgaa for hans Skyld.
3 Kapau kuo ʻalu hake ʻae laʻā kiate ia, ʻe ʻikai teʻia ia: ka te ne ʻatu hono totongi kotoa: kapau ʻoku ʻikai haʻa ne meʻa, pehē ʻe fakatau ia koeʻuhi ko ʻene kaihaʻa.
Men er Solen opgangen over ham, da skal Bloddom udgaa for hans Skyld. Tyven skal betale; men har han intet, da skal han sælges for sit Tyveri.
4 Kapau ʻoku ʻilo pau ʻene kaihaʻa ʻi hono nima ʻoku kei moʻui, pe ko ha pulu, pe ha ʻasi, pe ha sipi; ʻe totongi ʻaki ia ʻae ua.
Dersom det stjaalne findes i hans Vold, hvad enten det er Okse eller Asen eller Lam, som er levende, skal han betale dobbelt.
5 “Kapau ʻe fai ʻe ha tangata ke keina ha ngoue, pe ha ngoue vaine, ʻo ne tuku ki ai ʻene manu, ke kai ʻi he ngoue ʻae tangata kehe: ʻe totongi ki ai ia ʻaki hono fua lelei ʻo ʻene ngoue, mo e lelei ʻo ʻene ngoue vaine.
Naar nogen lader afæde Ager eller Vingaard, idet han slaar sit Kvæg løs, og det afæder en andens Ager, da skal han betale af det bedste paa sin Ager og af det bedste i sin Vingaard.
6 “Kapau ʻe tupu ha afi, pea hoko ki he ʻakau talatala, pea vela ai ʻae ngaahi fokotuʻunga uite, pe ko e ngoue, ʻo ʻauha ai; ko ia naʻa ne tutu ʻae afi te ne totongi moʻoni.
Om Ild farer ud og griber fat i Torne, og Negene eller det staaende Korn eller Ageren ødelægges, da skal han, som antændte Branden, visselig betale.
7 “Kapau ʻe tuku ʻe ha tangata ʻae ngaahi paʻanga, pe ha meʻa ki hono kaungāʻapi, ke ne vakai ki ai, pea kapau ʻe kaihaʻasia ia mei he fale ʻoe tangata: kapau ʻe ʻilo ʻae kaihaʻa, tuku ke ne totongi ʻaki ʻae ua.
Om nogen flyr sin Næste Penge eller Tøj at forvare, og det bliver stjaalet af Mandens Hus, skal Tyven, hvis han findes, betale dobbelt.
8 Kapau ʻoku ʻikai ʻilo ʻae kaihaʻa, pea ʻe toki ʻomi ʻae ʻeiki ʻoe fale ki he kau fakamaau, ke ʻilo, pe kuo ne ai hono nima ki he meʻa ʻa hono kaungāʻapi.
Men findes Tyven ikke, da skal Husbonden føres frem for Gud at vidne, at han ikke har lagt sin Haand paa sin Næstes Tøj.
9 “ʻI he ngaahi anga fakakaihaʻa kotoa pē, ʻoku kau ki he pulu, pe ki he ʻasi, pe ko e sipi, pe ki he kofu, pe ki he meʻa kuo mole, ʻaia ʻoku lea fakapapau ki ai ha tokotaha ʻo pehē ko ʻene meʻa, ʻe fakahā fakatouʻosi pe ʻena meʻa ki he kau fakamaau; pea ko ia ʻe tuku ko e halaia ʻe he kau fakamaau, te ne totongi ke tuʻo ua ki hono kaungāʻapi.
Hvad angaar al svigagtig Handel, om Okse, Asen, Lam, Klæder, om alt, hvad der er tabt, om hvilket nogen siger, at dette er hans, da skal begges Sag komme for Gud; hvem Gud siger at være skyldig, han skal betale sin Næste dobbelt.
10 “Kapau ʻe tuku ʻe ha tangata ki hono kaungāʻapi, ha ʻasi, pe ha pulu, pe ha sipi, pe ha manu ʻe taha ke ne tauhi; pea mate ia, pe lavea, pe fakahēʻi ke mamaʻo, kae ʻikai ha tangata kuo mamata ki ai;
Naar nogen flyr sin Næste Asen eller Okse eller Lam eller andet Kvæg at passe paa, og det dør, eller det kommer til Skade, eller det bortføres, og ingen ser det,
11 Pea ʻe fuakava ʻakinaua ki he ʻEiki, ʻo pehē naʻe ʻikai te ne mafao atu hono nima ki he meʻa ʻa hono kaungāʻapi; pea ko ia ʻoku ʻaʻana ʻae meʻa te ne tui ki ai, pea ʻe ʻikai totongi ia.
da skal Ed ved Herren være imellem dem begge, at han ikke har lagt sin Haand paa sin Næstes Gods, og den skal dets Ejermand tage for god, og den anden skal ikke betale.
12 Pea kapau kuo kaihaʻasi meiate ia, pea te ne ʻatu ʻae totongi kiate ia ʻoku ʻaʻana ia.
Men bliver det stjaalet fra ham, da skal han betale dets Ejermand det.
13 Kapau kuo mahaehae, ʻoku lelei ʻene ʻomi ia ke fakamoʻoni, pea ʻe ʻikai te ne totongi ʻaia kuo mahaehae.
Men bliver det sønderrevet, da skal han føre det frem til et Vidnesbyrd; han skal ikke betale det, som er sønderrevet.
14 “Pea kapau ʻe nō ʻe ha tangata ha meʻa ʻe taha ʻi hono kaungāʻapi, pea hoko ʻo lavea ia, pe mate, kae ʻikai ʻi ai ʻaia ʻoku ʻaʻana, ko e moʻoni te ne totongi ia.
Og naar nogen laaner noget af sin Næste, og det kommer til Skade eller dør, da skal han, hvis Ejermanden ikke er til Stede, betale det.
15 Pea kapau naʻe ʻi ai ia ʻaia ʻoku ʻaʻana, pea ʻe ʻikai totongi ia; kapau ko e ngāue totongi, naʻe haʻu ia ko e totongi.
Dersom dets Ejermand er derhos, da skal han ikke betale; dersom det er lejet, da regnes det for Lejen.
16 “Pea kapau ʻe fakatauveleʻi ʻe ha tangata ha taʻahine ʻoku teʻeki poloʻi pea na mohe, ko e moʻoni te ne vahe koloa maʻana, pea hoko ko hono mali.
Og naar nogen lokker en Jomfru, som ikke er trolovet, og ligger hos hende, da skal han visselig give Morgengave for hende og tage sig hende til Hustru.
17 Pea kapau ʻe ʻikai ʻaupito tuku ia ʻe heʻene tamai kiate ia, pea ke totongi paʻanga ia ʻo fakatatau ki he koloa fakatau ʻae kau taʻahine.
Men om hendes Fader vægrer sig ved at give ham hende, da skal han tilveje Penge efter Morgengave for en Jomfru.
18 “ʻOua naʻa ke tuku ke moʻui ʻae fefine taulafaʻahikehe.
Du skal ikke lade en Troldkvinde leve.
19 “Ko ia ʻe mohe mo e manu ko e moʻoni ʻe tāmateʻi ia.
Hver som ligger hos et Dyr, skal visselig dødes.
20 “Ko ia ʻoku feilaulau ki ha ʻotua kehe, ka ʻoku ʻikai kia Sihova pe, ko e moʻoni ʻe tāmateʻi ia.
Hvo som ofrer til Guderne og ikke til Herren alene, skal være forbandet.
21 “ʻE ʻikai te ke fakamamahiʻi ha muli, pe taʻomia ia, he naʻa mou nofo ʻi ʻIsipite ko e kau muli.
Og du skal ikke plage en fremmed og ikke undertrykke ham; thi I have været fremmede i Ægyptens Land.
22 “ʻE ʻikai te mou fakamamahi ha fefine kuo pekia hono mali, pe ko e tamasiʻi tuēnoa.
I skulle ikke plage nogen Enke eller faderløs.
23 Kapau te ke tautea ʻakinautolu ʻi ha meʻa, pea nau tangi mai kiate au, ko e moʻoni te u ongoʻi ʻenau tangi;
Dersom du plager ham, og han raaber til mig, da skal jeg visselig høre hans Raab.
24 Pea ʻe tupu ʻo lahi ai ʻeku houhau, pea te u tāmateʻi ʻakimoutolu ʻaki ʻae heletā; pea ʻe hoko homou ngaahi mali ko e kau paea, mo hoʻomou fānau ko e tamai mate.
Saa optændes min Vrede, og jeg ihjelslaar eder med Sværd, og eders Hustruer skulle blive Enker og eders Børn faderløse.
25 “Kapau ʻoku tuku atu hoʻo koloa ki ha niʻihi ʻi hoku kakai masiva ʻoku ofi kiate koe, ʻoua naʻa ke fai kiate ia hangē ha tangi koloa totongi, pea ʻoua naʻa ke tala kiate ia ʻae totongi.
Dersom du laaner mit Folk Penge, nemlig den fattige hos dig, da skal du ikke være ham som en Aagerkarl; I skulle ikke lægge Aager paa ham.
26 Kapau ʻoku ke toʻo ʻae kofu ʻo ho kaungāʻapi ko e fakamoʻoni, ke ke toe ʻatu ia kiate ia ʻo feʻunga mo e tō ʻae laʻā.
Dersom du tager din Næstes Klædebon til Pant, da skal du give ham det igen, førend Solen gaar ned.
27 He ko hono kofu pe ia, ko e kofu ʻo hono kili: pea ko e hā ʻe mohe ai ia? Pea ka tangi ia kiate au, pea ʻe pehē, Te u ongoʻi, he ʻoku ou angaʻofa.
Thi det er hans eneste Skjul, det er hans Klædebon for hans Krop; deri ligger han; og det skal ske, naar han raaber til mig, da skal jeg høre det, thi jeg er naadig.
28 “ʻOua naʻa ke lauʻikovi ʻae kau fakamaau, pe kapeʻi ʻae pule ʻa hoʻo kakai.
Du skal ikke bande Gud, og den øverste iblandt dit Folk skal du ikke ønske ondt over.
29 “ʻOua naʻa ke fakatuai ʻi he ʻatu hoʻo ngaahi ʻuluaki fua kuo motuʻa, mo e meʻainu; ko e ʻuluaki ʻi ho ngaahi foha te ke foaki kia Sihova.
Du skal ikke tøve med at give mig af din Lades Fylde og din Vinperses Væde; du skal give mig den førstefødte af dine Sønner.
30 Pea ke fai pehē pe foki ki hoʻo fanga pulu pea mo hoʻo fanga sipi: ʻe nofo ʻae ʻuhiki mo ʻene faʻē ʻi he ʻaho ʻe fitu: ʻi hono ʻaho valu te ke foaki mai ia kiate au.
Saaledes skal du gøre med din Okse og med dit Faar; det skal være syv Dage hos sin Moder, paa den ottende Dag skal du give mig det.
31 “Pea te mou ʻiate au ko e kau tangata māʻoniʻoni: pea ʻe ʻikai te mou kai ha kakano kuo haehae ʻe he fanga manu ʻi he vao; ka te mou lī ia ki he fanga kulī.
Og I skulle være mig aldeles hellige Mennesker og ikke æde Kød, som er sønderrevet paa Marken; for Hunde skulle I kaste det.
