Eseta 8

1 Naʻe foaki ʻe he tuʻi ko ʻAhasivelo ʻi he ʻaho ko ia ʻae fale ʻo Hamani ko e fili ʻoe kakai Siu, kia Eseta ko e tuʻi fefine. Pea naʻe haʻu ʻa Motekiai ki he ʻao ʻoe tuʻi; he naʻe fakahā ʻe Eseta ʻa ʻena kāinga mo ia.

Paa den samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Esther Hamans, Jødernes Fjendes, Hus; og Mardokaj kom for Kongens Ansigt, thi Esther havde givet til Kende, hvad han var for hende.

2 Pea naʻe toʻo ʻe he tuʻi hono mama, ʻaia naʻa ne maʻu meia Hamani, ʻo ne foaki ia kia Motekiai. Pea naʻe fakanofo ʻe Eseta ʻa Motekiai ke pule ki he fale ʻo Hamani.

Og Kongen tog sin Ring af, som han havde taget fra Haman, og gav Mardokaj den; og Esther satte Mardokaj over Hamans Hus.

3 Pea naʻe toe lea ʻa Eseta ʻi he ʻao ʻoe tuʻi, pea fakatōmapeʻe ki hono vaʻe, ʻo ne kole tangi loʻimata ke ne taʻofi ʻae kovi naʻe langaʻi ʻe Hamani ko e tangata Ekaki, mo e tuʻutuʻuni ʻaia naʻa ne tuʻutuʻuni kovi ki he kakai Siu

Og Esther blev ved og talte for Kongens Ansigt og faldt ned for hans Fødder, og hun græd og bad ham om den Naade, at han vilde afværge Hamans, Agagitens, Ondskab og hans Anslag, som han havde optænkt imod Jøderne.

4 Pea naʻe mafao atu ʻe he tuʻi ʻae tokotoko koula kia Eseta. Ko ia naʻe tuʻu ai ʻa Eseta, pea tuʻu ʻi he ʻao ʻoe tuʻi,

Saa udrakte Kongen Guldspiret til Esther, og Esther rejste sig og stod for Kongens Ansigt.

5 ‌ʻO ne pehē, “Kapau ʻoku lelei ki he tuʻi, pea kapau kuo u maʻu ʻae ʻofa ʻi hono ʻao, pea kapau ʻoku matamata totonu ʻae meʻa ni ʻi he ʻao ʻoe tuʻi pea ʻoku ou leleiʻia au ʻi hono ʻao, tuku ke fai ʻae tohi ke fakakehe ʻae ngaahi tohi naʻe filioʻi ʻe Hamani ko e foha ʻo Hamitata ko e tangata Ekaki, ʻaia naʻa ne tohi ke fakaʻauha ʻae kakai Siu ʻoku ʻi he ngaahi puleʻanga kotoa pē ʻoe tuʻi:

Og hun sagde: Dersom det saa synes Kongen godt, og dersom jeg har fundet Naade for hans Ansigt, og den Sag er ret for Kongens Ansigt, og jeg er behagelig for hans Øjne: Saa lad der skrives, for at tilbagekalde Brevene, det Anslag af Agagiten Haman, Ham-Medathas Søn, hvilke han har skrevet om at udrydde Jøderne, som ere i alle Kongens Landskaber;

6 He te u kātaki fēfeeʻi ke mamata ki he kovi ʻaia ʻe hoko ki hoku kakai? Pea ʻe fēfeeʻi ʻeku kātaki ʻae mamata ki he fakaʻauha ʻa hoku kāinga?”

thi hvorledes formaar jeg at se paa det onde, som vil ramme mit Folk? og hvorledes formaar jeg at se paa min Slægts Undergang?

7 Pea naʻe pehē ʻe he tuʻi ko ʻAhasivelo kia Eseta ko e tuʻi fefine mo Motekiai ko e Siu, “Vakai, kuo u foaki kia Eseta ʻae fale ʻo Hamani, pea kuo nau tautau ia ki he tautauʻanga, ko e meʻa ʻi heʻene hilifaki hono nima ki he kakai Siu.

Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Esther og til Jøden Mardokaj: Se, jeg har givet Esther Hamans Hus, og ham have de hængt paa Træet, fordi han udrakte sin Haand imod Jøderne.

8 Mou tohi foki maʻae ngaahi Siu, ʻae meʻa ʻoku lelei kia kimoua, ʻi he huafa ʻoe tuʻi, pea pulusi ia ʻaki ʻae mama ʻae tuʻi: he ko e tohi kuo tohi ʻi he huafa ʻoe tuʻi, pea fakamaʻu ʻaki ʻae mama ʻoe tuʻi, ʻoku ʻikai ngofua ke fakakehe ia ʻe ha tokotaha.”

Saa skriver nu I om Jøderne, saasom eder godt synes, i Kongens Navn, og forsegler det med Kongens Ring; thi den Skrift, som er skreven i Kongens Navn og er bleven forseglet med Kongens Ring, er ikke til at tilbagekalde.

9 Pea naʻe fekau ke haʻu ʻae kau tangata tohi ʻae tuʻi ʻi he ʻaho ko ia ʻi hono tolu ʻoe māhina, ʻaia ko e māhina ko Sivani, ʻi hono ʻaho uofulu mā tolu; pea naʻe tohi ʻo fakatatau ki he meʻa kotoa pē naʻe fekau ʻe Motekiai ki he kakai Siu, pea ki he kau pule, mo e kau matāpule, mo e kau fetongi pule mo e kau pule ʻoe ngaahi puleʻanga ʻaia ʻoku tuʻu mei Initia ki ʻItiopea, ko e puleʻanga ʻe teau mo e uofulu ma fitu, ki he puleʻanga kotoa pē ʻo fakatatau ki he tohi ki ai, pea ki he kakai kotoa pē ʻi heʻenau lea, pea ki he ngaahi Siu ʻo fakatatau ki heʻenau tohi, pea fakatatau ki heʻenau lea.

Saa bleve Kongens Skrivere kaldte paa den Tid, i den tredje Maaned, det er Sivan Maaned, paa den tre og tyvende Dag i samme, og der blev skrevet aldeles, som Mardokaj befalede, til Jøderne og til Statholderne og Fyrsterne og de Øverste i Landskaberne fra Indien og indtil Morland, hundrede og syv og tyve Landskaber, hvert Landskab efter dets Skrift og hvert Folk efter dets Tungemaal; og til Jøderne efter deres Skrift og efter deres Tungemaal.

10 Pea naʻe tohi ia ʻi he huafa ʻoe tuʻi ko ʻAhasivelo, pea fakamaʻu ʻaki ia ʻae mama ʻoe tuʻi, pea ne ʻave ʻae ngaahi tohi ʻe he kau ʻave tohi naʻe heka ʻi he fanga hoosi, mo e kau heka miuli, mo e fanga kāmeli, mo e fanga kāmeli mui.

Og han skrev i Kong Ahasverus's Navn og forseglede det med Kongens Ring, og sendte Brevene ved Ilbud til Hest, som rede paa Travere, Muler, faldne efter Hingste:

11 ‌ʻAia naʻe fakangofua ai ʻe he tuʻi ki he kakai Siu ʻi he kolo kotoa pē kenau fakakātoa fakataha ʻakinautolu, pea tuʻu ʻo langomaki ʻenau moʻui pea ke maumau, mo tāmateʻi, mo fakaʻauha ʻakinautolu mo e mālohi kotoa pē ʻoe kakai, mo e puleʻanga ʻaia te nau tuʻu ke tauʻi ʻakinautolu, ʻae fānau siʻi mo e kau fefine, pea ke ʻave ʻae koloa vete ʻiate kinautolu moʻonautolu,

At Kongen gav Jøderne, som vare i hver Stad, Lov til at samles og at værge for deres Liv, at ødelægge, at ihjelslaa og at udrydde alt Folkets og Landskabernes Magt, som trængte dem, smaa Børn og Kvinder, og at røve Bytte fra dem,

12 ‌ʻI he ʻaho pē taha ʻi he puleʻanga kehekehe ʻoe tuʻi ko ʻAhasivelo, ʻi hono hongofulu mā tolu ʻoe ʻaho ʻi hono hongofulu mā ua ʻoe māhina, ʻaia ko e māhina ko ʻAtali.

paa een Dag i alle Kong Ahasverus's Landskaber, paa den trettende Dag i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned.

13 Ko hono hiki ʻoe tohi ko e fekau ke ʻatu ki he ngaahi puleʻanga kotoa pē naʻe fakahā ki he kakai kotoa pē, pea ke teu pē ki he ʻaho ko ia ʻe he kakai Siu ke totongi ki honau ngaahi fili.

En Genpart af Brevet var, at en Lov skulde gives i hvert Landskab, at det skal være vitterligt for alle Folk, at Jøderne skulde være rede paa denne Dag at hævne sig paa deres Fjender.

14 Ko ia naʻe heka ai ʻae kau ʻave tohi ʻi he ngaahi miuli mo e ngaahi kāmeli, naʻe fakavavevave, pea ueʻi ke ʻalu ʻe he fekau ʻae tuʻi. Pea naʻe fai ʻae fono ʻi Susani ko e kolo fakaʻeiki.

Ilbudene, som rede paa Travere, paa Muler, droge ud og hastede og skyndte sig efter Kongens Ord; og den Lov blev given i Borgen Susan.

15 Pea naʻe ʻalu kituʻa ʻa Motekiai mei he ʻao ʻoe tuʻi ʻi he ngaahi kofu ngalingali ʻeiki ko e lanu moana, mo e hinehina, mo e fuʻu tatā koula ʻi hono ʻulu, mo e kofu tupenu mo e paʻuhiʻuhi: pea naʻe fiefia ʻae kolo ko Susani, pea nekeneka.

Og Mardokaj gik ud fra Kongens Ansigt i et kongeligt Klædebon, blaat og hvidt, og med en stor Guldkrone og en kostelig Kappe af Linned og Purpur, og Staden Susan jublede og glædede sig.

16 Naʻe maʻu ʻe he kakai Siu ʻae maama mo e fiefia, mo e nekeneka, mo e fakahikihiki.

Der var kommet Lys og Glæde for Jøderne og Fryd og Ære.

17 Pea ko e puleʻanga kotoa pē, mo e kolo kotoa pē naʻe hoko ki ai ʻae fekau mo e tuʻutuʻuni ʻae tuʻi, naʻe maʻu ai ʻe he kakai Siu ʻae fiefia mo e fakafetaʻi, mo e kātoanga, mo e ʻaho lelei. Pea naʻe hoko ʻae kakai tokolahi ʻoe fonua, ko e Siu: he naʻe tō kiate kinautolu ʻae manavahē ki he kakai Siu.

Og i ethvert Landskab og i enhver Stad, til hvilket Sted Kongens Ord og hans Lov ankom, var Glæde og Fryd iblandt Jøderne, Gæstebud og gode Dage; og mange af Folkene i Landet bleve Jøder, thi Frygt for Jøderne var falden paa dem.