Teutalonome 33
1 Pea ko e tāpuaki eni, ʻaia naʻe tāpuakiʻi ʻaki ʻe Mōsese ko e tangata ʻoe ʻOtua ʻae fānau ʻa ʻIsileli ʻi he teʻeki ai mate ia.
Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses velsignede Israel før sin Død
2 Pea naʻa ne pehē ʻe ia, naʻe hāʻele mai ʻa Sihova mei Sainai, pea tuʻu hake mei Seia kiate kinautolu; naʻe ulo mai ʻe ia mei he moʻunga ko Palani, pea naʻe hāʻele mai ia mo e ngaahi toko mano ʻoe kau māʻoniʻoni; naʻe ʻalu atu mei hono nima toʻomataʻu ʻae fono fakavela maʻanautolu.
Han sagde: HERREN kom fra Sinaj, fra Seir fremstråled han for dem, brød frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat Kadesj. Ved hans højre lued Ild dem i Møde.
3 ʻIo, naʻa ne ʻofa ki he kakai; ko ʻene kakai māʻoniʻoni kotoa pē naʻe ʻi hono nima: pea naʻa nau nofo hifo ki hono vaʻe; ʻe maʻu taki taha kotoa pē ʻa ʻene ngaahi folofola.
Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i hans Hænder; og de sætter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig.
4 Naʻe fekau ʻe ia ʻae fono kiate kitautolu, ʻio ko e tofiʻa ʻoe fakataha ʻo Sēkope.
En Lov har Moses pålagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling,
5 Pea ko e tuʻi ia ʻi Sesuluni, ʻi he fakataha ʻoe ngaahi ʻeiki ʻoe kakai mo e ngaahi faʻahinga ʻo ʻIsileli.
og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets Høvdinger kom sammen, og Israels Stammer forsamled sig.
6 “Tuku ke moʻui ʻa Lupeni, pea ʻoua naʻa mate; pea ʻoua naʻa tokosiʻi hono kau tangata.”
Måtte Ruben leve og ikke dø, hans Mænd blive dog et Tal!
7 Pea koeʻuhi ko Siuta: naʻa ne pehē, “ʻE Sihova, ke ke fanongo ki he leʻo ʻo Siuta, pea ʻomi ia ki hono kakai: tuku ke mālohi hono nima kiate ia; pea ke ke ʻiate ia ko e tokoni mei hono ngaahi fili.”
Og disse Ord sagde han om Juda: Hør, HERRE, Judas Råb og lad ham komme til sit Folk! Strid for ham med dine Hænder, vær ham en Hjælp mod hans Fjender!
8 Pea naʻe lea kia Livai, ʻo pehē, “Ko ho Tumemi mo ho ʻUlimi ke ʻi he tokotaha māʻoniʻoni, ʻaia naʻa ke ʻahiʻahiʻi ʻi Masa, mo ia naʻa mo fekuki foki, ʻi he vai ʻo Melipa;
Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim, ham, som du prøved ved Massa og bekæmped ved Meribas Vand,
9 ʻAia naʻa ne lea ki heʻene tamai pea ki heʻene faʻē, naʻe ʻikai te u mamata kiate ia; pea naʻe ʻikai te ne tui foki ki hono ngaahi kāinga, pe ʻiloʻi ʻene fānau ʻaʻana: he kuo nau tokanga ki hoʻo folofola, pea tauhi hoʻo fuakava.
som sagde om sin Fader: "Jeg så ham aldrig!" som ikke brød sig om sine Brødre og ikke kendtes ved sine Sønner, thi de holdt dit Ord og holdt fast ved din Pagt.
10 Tenau akonakiʻi ʻa Sēkope ʻi hoʻo ngaahi fakamaau, mo ʻIsileli ʻi hoʻo fono: tenau ʻai ʻae meʻa namu kakala ʻi ho ʻao, mo e feilaulau tutu kotoa ki ho feilaulauʻanga.
De skal lære Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe Offerduft op i din Næse og Helofre på dine Altre.
11 ʻE Sihova, ke ke tāpuaki ʻene meʻa, mo ke maʻu ʻae ngāue ʻa hono nima: tā ke ʻasi ʻi he fasiʻatuʻa ʻokinautolu ʻoku tuʻu hake kiate ia, pea mo kinautolu ʻoku fehiʻa kiate ia, ke ʻoua naʻa nau toetuʻu hake.”
Velsign, o HERRE, hans Kraft, find Behag i hans Hænders Værk. Knus Lænderne på hans Fjender, på hans Avindsmænd, så de ej rejser sig mer!
12 Pea naʻe lea ia kia Penisimani ʻo pehē, “Ko e ʻofeina ʻia SIHOVA, te na nonofo lelei mo ia; pea ʻe maluʻi ia ʻi he ʻaho kotoa, pea ʻe nofo ia ʻi he vahaʻa ʻo hono uma.”
Om Benjamin sagde han: Benjamin er HERRENs Yndling, han bor bestandig i Tryghed, den Højeste skærmer ham og bor imellem hans Skrænter.
13 Pea naʻe lea ia kia Siosefa, ʻo pehē, “Ke monūʻia ʻia Sihova ʻa hono fonua, ʻi he ngaahi meʻa maʻongoʻonga ʻoe langi, pea ʻi he hahau, pea ʻi he loloto ʻaia ʻoku tokoto ʻi lalo,
Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af HERREN med det kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger for neden,
14 Pea ʻi he ngaahi fua maʻongoʻonga ʻoku langaʻi ʻe he laʻā, pea ʻi he ngaahi meʻa maʻongoʻonga ʻoku fakatupu ʻe he ngaahi māhina,
med det kosteligste, Solen frembringer, med det kosteligste, Måneskifterne fremkalder,
15 Pea ʻi he ngaahi meʻa fungani lelei ʻoe ngaahi moʻunga ʻi muʻa ʻi muʻa, pea ʻi he ngaahi meʻa maʻongoʻonga ʻoe ngaahi tafungofunga tolonga maʻu pe,
med det bedste fra de ældgamle Bjerge og det kosteligste fra de evige Høje,
16 Pea ʻi he ngaahi meʻa maʻongoʻonga ʻoe fonua mo hono fonu ʻo ia, pea ʻi he finangalo lelei ʻo ia naʻe nofo ʻi he ʻulu ʻakau: ke hoko ia ki he ʻulu ʻo Siosefa, pea ki he tumuʻaki ʻoe ʻulu ʻo ia naʻe fakamāvae mei hono kāinga.
med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og Nåde fra ham, der boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over Issen på ham, som er Hersker blandt sine Brødre.
17 Ko e lelei ʻoʻona ʻoku hangē ko e ʻuluaki tupu ʻo ʻene pulu, pea ko hono nifo ʻoʻona ʻoku hangē ko e nifo ʻoe ʻiunikoni: te ne tekeʻi ʻaki ia ʻae kakai fakataha ʻo aʻu atu ki he ngataʻanga ʻo māmani: pea ko e ngaahi toko mano ʻakinautolu ʻo ʻIfalemi, pea ko e ngaahi toko mano ʻakinautolu ʻo Manase.”
Som den unge Okses er hans Højhed, som Vildoksens er hans Horn; med dem nedstøder han Folkene, så vidt som Jorden strækker sig. Sådan er Efraims Titusinder, sådan er Manasses Tusinder!
18 Pea naʻe lea ia kia Sepuloni, “Ke ke fiefia, Sepuloni, ʻi hoʻo ʻalu atu; mo ʻIsaka, ʻi ho ngaahi fale fehikitaki.
Om Zebulon sagde han: Glæd dig, Zebulon, over din Udfart, du, Issakar, over dine Telte!
19 Tenau ui ʻae kakai ki he moʻunga tenau ʻatu ʻi ai ʻae ngaahi feilaulau ʻoe māʻoniʻoni: he tenau mimisiʻi mai ʻae koloa ʻoe tahi, pea mo e ngaahi koloa kuo fufū ʻi he ʻoneʻone.”
Til Bjerget stævner de Folkeslag, der ofrer de Retfærds Ofre, thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte!
20 Pea naʻe lea ia kia Kata, “Ke hoko ʻae tāpuaki kiate ia ʻoku ne fakalahi ʻa Kata: ʻoku nofo ia ʻo hangē ha laione, pea ʻoku ne haehae ʻae nima mo e tumuʻaki ʻoe ʻulu.
Om Gad sagde han: Priset være han, der skaffer Plads for Gad! Han ligger som en Løve og flænger både Arme og Hjerneskal;
21 Pea ʻoku ne tauhi ʻae ʻuluaki vahe maʻana, koeʻuhi naʻe tuku ia ʻi ai, ʻi he tufakanga, ʻoe ʻeiki fai fono; pea naʻe haʻu ia mo e ngaahi ʻeiki ʻoe kakai, naʻa ne fai ʻae angatonu ʻa Sihova, mo ʻene ngaahi fakamaau mo ʻIsileli.”
han udså sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og Folkets Høvdinger samled sig. Han fuldbyrdede HERRENs Ret og hans Beslutninger sammen med Israel!
22 Pea naʻe lea ia kia Tani, ʻo pehē, “Ko e ʻuhiki laione ʻa Tani: ʻe hopo ia mei Pesani.”
Om Dan sagde han: Dan er en Løveunge, som springer frem fra Basan.
23 Pea naʻe lea ia kia Nafitali, ʻo pehē, “ʻE Nafitali, ʻa koe kuo fakafiemālieʻi ʻi he ʻofa, pea fonu ʻi he tāpuaki ʻa Sihova: ke ke maʻu ʻe koe ʻae potu lulunga mo e tonga.”
Om Naftali sagde han: Naftali er mæt af Nåde og fuld af HERRENs Velsignelse, Søen og Søvejen har han i Eje.
24 Pea naʻe lea ia kia ʻAseli, “Ke tāpuaki ʻaki ʻa ʻAseli ʻae ngaahi fānau, ke lelei ia ki hono ngaahi kāinga, pea ke unu ʻe ia hono vaʻe ʻi he lolo.
Om Aser sagde han: Aser være den velsignede blandt Sønnerne, han være sine Brødres Yndling og dyppe sin Fod i Olie!
25 ʻE hoko ho topuvaʻe ko e ʻaione mo e palasa; pea ʻe tatau pe ho mālohi ki ho ngaahi ʻaho.”
Dine Portslåer er Jern og Kobber, som dine dage skal din Styrke være.
26 ʻOku ʻikai ha tokotaha ʻoku tatau mo e ʻOtua ʻo Sesuluni, ʻaia ʻoku heka ʻo hāʻele ʻi he ngaahi langi ko ho tokoni, pea ʻi hono lelei lahi ʻi he langi.
Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himmelen for at hjælpe dig, over Skyerne i sin Højhed!
27 Ko e ʻOtua taʻengata ko ho hūfanga, pea ʻoku ʻi lalo ʻiate koe ʻae nima tolonga taʻengata, pea te ne tekeʻi kituaʻā ʻae fili mei ho ʻao; ʻo ne pehē, Fakaʻauha ʻakinautolu.
Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme. Fjenden drev han bort for dit Åsyn og sagde: "Tilintetgør dem!"
28 ʻE toki nofo tokotaha fiemālie ai pe ʻa ʻIsileli: ko e matavai ʻo Sēkope ʻe ʻi he fonua ʻoe uite mo e uaine; pea ʻe tō hifo ʻae hahau ʻo hono langi foki.
Så kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig selv, i et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug.
29 ʻOku ke monūʻia koe, ʻE ʻIsileli ko hai ʻoku tatau mo koe, ko e kakai kuo fakamoʻui ʻe Sihova, ko e fakaū ʻo ho tokoni, pea ko e heletā foki ʻo ho mālohi! Pea ʻe ʻilo ʻa ho ngaahi fili ko e kau loi kiate koe; pea te ke malaki ʻa honau ngaahi potu māʻolunga.
Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der får Sejr ved HERREN! Han er din Frelses Skjold, haner din Højheds Sværd. Dine Fjender slesker for dig, over deres Høje skrider du frem.
